Toksisk shock syndrom (TSS)

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Fakta

  • Toksisk shock syndrom (TSS) er en sjælden tilstand, som skyldes giftstoffer (toksiner) fra bestemte bakterier (gule stafylokokker eller gruppe A streptokokker)

  • Tidligere sås tilstanden hyppigst hos menstruerende kvinder, som anvendte kraftigt sugende tamponer

  • Ses ved forskellige typer af infektioner - f.eks. infektioner i huden

  • TSS giver ofte pludseligt opstået høj feber, opkastninger, vandig diarré, hovedpine, muskel- og halssmerter og udslæt

  • Læge kontaktes akut

  • For at undgå tilstanden, bør man skifte tampon flere gange dagligt og kontakte læge ved inficerede sår eller tegn på anden akut infektion

Hvad er toksisk shock syndrom (TSS)?

Toksisk shock syndrom (forkortet TSS) er en sjælden, men alvorlig tilstand, som skyldes giftstoffer (toksiner) fra bakterier - enten gule stafylokokker eller gruppe A streptokokker.

TSS udvikler sig oftest livstruende, hvis ikke man hurtigt kommer i behandling på sygehus.

Hvad er symptomerne på TSS?

Symptomerne kan variere med typen af toksin.

De toksin-producerende bakterierne vil være til stede f.eks. i et inficeret sår/operationssår, eller i skeden grundet en meget absorberende tampon, der f.eks. har siddet for længe.

Hyppige symptomer ved TSS er

  • Hurtigt indsættende høj feber

  • Opkastninger

  • Vandig diarré

  • Muskel- & halssmerter

  • Hovedpine

  • Udslæt

  • Påvirket bevidsthed/konfusion

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen vil indlægge akut grundet svær sygdom. På hospitalet vil man mistænke TSS, hvis der er symptomer på shock (lavt blodtryk) og nyresvigt/leversvigt eller andre af ovenstående symptomer. Lægen ser efter:

  • Tegn til lokal infektion

  • Symptomer på shock

  • Rødt udslæt på huden

  • Rødme af øjets slimhinder (uden pus)

  • Rødme af slimhinde i skeden ved gynækologisk undersøgelse

Ved tampon- eller sårudløst TSS kan gule stafylokokker oftest dyrkes fra udflåd fra skeden eller fra betændte sår.

Hvis tilstanden skyldes gruppe A-streptokokker (streptokokbetinget toksisk shock syndrom - STSS), vil bakterierne oftest kunne fremdyrkes fra blod eller betændt væv.

Hvorfor får man TSS?

Gule stafylokokker og gruppe A-streptokokker (GAS) er bakterier, der forekommer som en del af den normale flora på huden, i mund/svælg, i skeden (vagina) og i tarmkanalen.

Bakterierne kan under særlige omstændigheder begynde at producere giftstoffer (toksiner). Giftstofferne trænger ind i blodbanen og giver blodtryksfald og svigt i funktionen af en række livsvigtige organer.

Stærkt sugende tamponer i skeden er et ideelt miljø for toksinproducerende gule stafylokokker. Tidligere sås TSS derfor hyppigst hos menstruerende kvinder, som havde haft en tampon liggende i skeden i længere tid.

Betændte sår kan også være udgangspunkt for toksinproducerende gule stafylokokker.

Smitter TSS?

Tilstanden smitter ikke mellem personer.

Er TSS arveligt?

Nej.

Hvordan behandler man TSS?

Akut behandling skal foregå på sygehus:

  • Væske gives direkte ind i blodbanen (intravenøs væsketerapi) for at rette op på shock-tilstanden

  • Antibiotika gives direkte ind i blodbanen (intravenøs antibiotikabehandling) for at dræbe bakterierne og neutralisere giftstofferne

  • Det kan blive nødvendigt at fjerne betændt væv ved operation

Hvor lang tid man skal behandles afhænger af, hvor alvorligt tilstanden har udviklet sig. Man skal typisk behandles med antibiotika i 10-14 dage.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre TSS?

Man bør skifte vaginal-tamponer flere gange dagligt - glemte tamponer er en klassisk årsag til TSS.

Kontakt læge, hvis der er tegn på sårinfektion.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Dødeligheden ved tamponudløst TSS er lav. De fleste kvinder kommer sig fuldstændigt, hvis behandling sættes i gang i tide. Tilbagefald af TSS forekommer, men er ofte knap så alvorlige.

Hvor udbredt/hyppig er TSS?

Tilstanden er sjælden.

Kan jeg få TSS mere end én gang?

Ja, men som regel med et knap så alvorligt forløb.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen