Toksisk shock syndrom (TSS)

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

Diagnose

  • Kliniske kriterier (hypotension, multiorganinvolvering) opfyldt

  • Evt. påvisning af gruppe A-streptokokker eller toksinproducerende S. aureus stamme i relevant dyrkning

Behandling

  • Intensiv væsketerapi

  • Bred, empirisk antibiotisk behandling

  • Hæmning af yderligere toksinproduktion med clindamycin

  • Evt. neutralisering af toksin med humant immunglobulin

Henvisning

  • Akut indlæggelse ved mistanke om tilstanden

Diagnose

Diagnostiske kriterier ved toksisk shock syndrom (TSS)

  • Hypotension

  • Involvering af to eller flere organsystemer:

    • Diffust makulært erytematøst udslæt 

    • Gastrointestinal påvirkning (opkast, diarré)

    • Nyrepåvirkning

    • Leverpåvirkning

    • Hyperæmiske slimhinder (f.eks. ikke-purulent konjunktivitis)

    • Trombocytopeni

    • Bløddelsnekroser (nekrotiserende fasciitis, myositis, gangræn)

    • Acute respiratory distress syndrome

  • Positiv dyrkning er ikke obligat for at stille diagnosen, da alle dyrkninger kan være negative til trods for TSS.

Sygehistorie 1

  • S. pyogenes/gruppe A-streptokok (GAS)-udløst TSS skyldes som oftest en invasiv infektion, f.eks. med udgangspunkt i en hud- eller bløddelsinfektion, men kan også ses også ved pneumoni, peritonitis, osteomyelitis og myometrit

  •  S. aureus-udløst TSS inddeles i menstruationsrelateret og ikke-menstruationsrelateret sygdom

    • Tilstanden starter typisk akut hos en tidligere rask ung eller yngre kvinde, som har anvendt vaginal tampon - som regel få døgn efter menstruationsstart

    • Kan i ikke-menstruationsrelaterede tilfælde f.eks. opstå i dagene efter et kirurgisk indgreb, postpartum sårinfektion, mastit, sinusitis, artritis, brandsår og andre hudlæsioner

  • Ofte høj feber (eller hypotermi), opkastninger og vandig diarré

  • Udslæt

  • Halssmerter, myalgier og hovedpine er hyppigt forekommende

Kliniske fund

  • Feber, hypotension og hudmanifestationer 

  • Diffust makulært erytematøst udslæt

  • Ikke-purulent konjunktivitis

  • Hyperæmisk vaginalslimhinde

  • I alvorlige tilfælde udvikles hypotension med nyre- og kredsløbssvigt

Hypotension

  • Defineret som systolisk blodtryk < 90 mm Hg

  • Kan i kombination med den svære infektion føre til iskæmi og organsvigt som nyre- og kredsløbssvigt

  • Hypotensionen skyldes reduceret systemisk vaskulær modstand, såvel som læk af plasma fra karbanen til det interstitielle rum - begge mekanismer er et resultat af den massive cytokinfrigørelse induceret af toksinerne

Hudmanifestationer

  • Forskellige hudmanifestationer kan ses ved TSS

    • Initial erytrodermi involverer både hud og slimhinder og er karakteriseret ved et diffust, rødt, makuløst udslæt, som minder om solbrændthed, men som også omfatter håndflader og fodsåler

    • Slimhindeaffektionen inkluderer konjunktival blødning og hyperæmi af slimhinden i vagina og mund/svælg

    • Patienten kan pga. læk af plasma fra karbanen have ødemer

    • Sensymptomer kan være et kløende makulopapulært udslæt, som kan optræde 1-2 uger efter sygdomsstart; afskalning i fodsåler og håndflader indtræder typisk 1-3 uger efter sygdomsstart

    • Nogle patienter oplever tab/påvirkning af hår og negle 1-2 måneder senere

Multiorgan involvering

  • TSS kan påvirke alle organsystemer      

    • Gastrointestinale symptomer er hyppige - særligt ses udtalt diarré, som kan give fejlagtig opfattelse af primær gastroenteritis

    • Prærenalt såvel som renalt nyresvigt (ATIN) med ledsagende metaboliske forstyrrelser

    • Leverenzymstigning

    • Lungeinvolvering (Adult Respiratory Distress Syndrome - ARDS)

    • Konfusion og kramper (tilskrives hypoperfusion og cerebralt ødem)

    • Trombocytopeni og koagulopati (Dissemineret Intravaskulær Koagulation - DIC)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodprøver vil ofte vise forhøjelse af leukocytter og CRP. Evt. påvirkede nyretal- og levertal

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Bakterierne kan dyrkes fra vaginaludflåd, sår og andre vanlige foci. Påvisning af S. aureus/GAS er dog ikke nødvendig for at stille diagnosen

  • Bloddyrkningerne er ofte negative

  • Påvisning af S. aureus toksin hos den pågældende stamme

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • At sikre patientens overlevelse

Generelt om behandlingen

  • Symptomatisk

    • Korrektion af shock

    • Korrektion af nyre- og lungesvigt og af dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)

  • Bred empirisk IV antibiotika

  • Evt. infusion af humant immunglobulin (IVIG), omend evidensen er sparsom

  • Drænage af fokale ansamlinger/kirurgisk revision af sår

Håndtering i almen praksis

  • Akut indlæggelse ved mistanke om tilstanden

Råd til patienten

  • Øjeblikkelig lægehenvendelse ved akut sygdom og samtidig tamponanvendelse. Fjern tampon.

  • Søg akut læge ved mistanke om svær infektion

Medicinsk behandling

  • Antibiotika

    • Meropenem ved shock (empirisk bred behandling indtil ætiologisk agens evt. identificeres - valget afhænger af klinisk præsentation. Er der tegn til f.eks. nekrotiserende bløddelsinfektion?) - konferer med infektionsmediciner/mikrobiolog hvis tvivl

      • Proteinsyntesehæmmende antibiotika som clindamycin, der hæmmer bakteriernes toksinproduktion, anbefales givet i kombination med betalaktamantibiotikum2

      • Benzylpenicillin og dicloxacillin er meget effektive overfor henholdsvis gruppe A-streptokokker og S. aureus

  • Immunglobulin

    • Kan evt. anvendes i et forsøg på at neutralisere bakteriernes toksiner 2

  • Kortikosteroider

    • Ingen evidens for brug af steroid

Andre medicinske behandlinger

Shockbehandling

  • Væskebehandling - intensiv væsketerapi er påkrævet

  • Pressorstoffer kan være nødvendige

Anden behandling

  • Undersøg for efterladte vaginaltamponer, spiraler eller andre fremmedlegemer

Kirurgi

  • Drænage af eventuelle foci/revision af sår

  • Hos postoperative patienter fremtræder kirurgiske sår ofte ikke inficerede på grund af et nedsat inflammatorisk respons. Hvis patienten opfylder kriterierne for TSS, bør såret alligevel eksploreres

Forebyggende behandling

  • Ved brug af tamponer

    • Skal skiftes regelmæssigt 

    • Kontrollér, at alle tamponer bliver fjernet

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden

Opfølgning

  • Foregår i hospitalsambulatorium, såfremt det skønnes nødvendigt

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

Komplikationer

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Shock-tilstand udløst af toksinproducerende stafylokokker eller streptokokker4

Forekomst

  • Incidens og prævalens

    • Tilstanden er sjælden

    • For TSS relateret til gruppe A-streptokokker fandtes i Danmark i perioden 2003-2004 en incidens på 2,6 per 100.000 5 I 2022-2023 var der usædvanligt mange tilfælde af invasive GAS-infektioner, der må have medført øget risiko for TSS, der dog ikke er opgjort i Danmark6

    • For TSS relateret til S. aureus og til menstruation i særdeleshed, sås i 80'erne en incidens på mellem 6 og 12 pr. 100.000 personer; men med ændringer i absorptionsevne i tamponer, faldt incidensen til ca. 1 tilfælde pr. 100.000

Ætiologi og patogenese

Ætiologi

  • Toksisk shock syndrom (TSS) skyldes enten Staphylococcus aureus eller Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker; GAS) 

  • Syndromet kan forekommer oftest hos patienter med

    • Et lokaliseret fokus med toksinproducerende S. aureus

    • En invasiv infektion med toksinproducerende gruppe A streptokokker

  • Sygdommen blev beskrevet første gang i 1978, og den blev bredere kendt i 1980 i forbindelse med en række sygdomstilfælde hos yngre kvinder, associeret med vaginaltampon-brug ved menstruation - deraf navnet tamponsyge

Patogenesen ved TSS

  • Patogenesen involverer etablering af en toksinproducerende bakteriestamme under omstændigheder, som favoriserer bakterievækst, dvs. et aerobt miljø rigt på næringsstoffer

  • Bakterierne producerer eksotoksiner, der fungerer som såkaldte "superantigener"

    • Superantigenerne aktiverer store mængder T-celler - op til 20 % af kroppens T-celler på en gang - hvilket fører til en massiv cytokinproduktion

    • Hos S. aureus er der oftest tale om toksisk shock syndrom toksin (TSST-1)

    • Tilfælde forårsaget af S. aureus, der ikke er relateret til menstruation, skyldes ofte stammer, som ikke producerer TSST-1

  • Værtens antistofrespons på S. aureus eksotoksiner spiller en vigtig rolle i patogenesen

  • Hovedparten af kvinder udvikler antistoffer mod TSST-1 i løbet af teenageårene, og ved 40-årsalderen har 90-95 % sådanne antistoffer

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Nødvendigheden af hyppig skift af tamponer

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Hansen NS, Leth S, Nielsen LT. [Toxic shock syndrome]. Ugeskr Laeger. 2020; 182.. PubMed
  2. Linnér A, Darenberg J, Sjölin J, Henriques-Normark B, Norrby-Teglund A. Clinical efficacy of polyspecific intravenous immunoglobulin therapy in patients with streptococcal toxic shock syndrome: a comparative observational study. Clin Infect Dis. 2014; 59.; 851-7. PubMed
  3. Descloux E, Perpoint T, Ferry T et al. One in five mortality in nonmenstrual toxic shock syndrome versus no mortality in menstrual cases in a balanced French series of 55 cases. Eur J Clin Microbiol Infect Dis. 2008; 27.; 37-43. PubMed
  4. Low DE. Toxic shock syndrome: major advances in pathogenesis, but not treatment. Crit Care Clin. 2013; 29.; 651-75. PubMed
  5. Luca-Harari B, Ekelund K, van der Linden M, Staum-Kaltoft M, Hammerum AM, Jasir A. Clinical and epidemiological aspects of invasive Streptococcus pyogenes infections in Denmark during 2003 and 2004. J Clin Microbiol. 2008; 46.; 79-86. PubMed
  6. Statens Serum Institut, Høj forekomst af gruppe A-streptokokinfektioner i 2022-2023. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen