Antibiotika til børn, hvornår er det nødvendigt?

Kim Kristensen

speciallæge

Fakta

  • De fleste infektioner hos små børn skyldes virus
  • Antibiotika virker ikke på virus
  • Unødig brug af antibiotika fremmer vækst af bakterier, som er modstandsdygtige (resistente) overfor antibiotika

Om antibiotika

Antibiotika er vigtige og effektive midler til behandling af infektioner, der skyldes bakterier, men de skal anvendes korrekt.

Hvis der er overforbrug af antibiotika, kan det føre til udvikling af modstandsdygtige (resistente) bakterier. Det betyder, at antibiotika ikke længere virker, og man ikke kan bekæmpe infektionen.

Antibiotikaresistens og behandling af almindelige infektioner hos børn

Resistens overfor antibiotika har indtil videre heldigvis ikke været et stort problem i Danmark. Det skyldes formentlig, at man har ført en restriktiv politik for, hvordan og hvornår man skal anvende antibiotika.

Antibiotikaresistens har derfor ikke stor betydning for behandling af almindelige infektioner hos børn i Danmark. Men der kan opstå problemer, hvis vi ikke fortsætter med at begrænse anvendelsen af antibiotika. 

Vent og se tiden an

Virus er årsagen til forkølelse og de fleste halsbetændelser og mellemørebetændelser.

Da antibiotika ikke virker på virus, har det oftest slet ingen effekt ved disse sygdomme, som immunsystemet også sagtens kan bekæmpe på egen hånd. Der er også rigtigt mange infektioner med bakterier, der går over af sig selv, uden man behøver at bruge antibiotika.

Ved de fleste infektioner anbefaler man derfor, at man ser situationen an i et par dage, inden man gør noget.

Hvis du i tvivl, om dit barn har en infektion, som kræver behandling med antibiotika eller andre lægemidler, skal du tage kontakt til lægen. Lægen giver også råd om, hvordan du bedst kan lindre barnets gener, indtil infektionen går over.

Når dit barn har ondt i øret

Hvis barnet har ondt i øret, kan det skyldes akut mellemørebetændelse. Næst efter forkølelse er akut mellemørebetændelse den hyppigste infektionssygdom hos børn. Årsagen til infektionen er ofte virus, men kan også skyldes bakterier.

De mest almindelige symptomer er:

  • Ondt i øret på grund af væske i mellemøret, der giver øget tryk og dermed pres på trommehinden
  • Feber
  • Uro
  • Forbigående nedsat hørelse
  • Påvirket almentilstand
  • Væske eller pus, der løber fra barnets øre, hvis der er gået hul på trommehinden

Barnet behøver ikke have alle symptomer.

Er behandling med antibiotika nødvendig?

  • Smerterne holder som regel op efter 24 timer
  • Antibiotika hjælper ikke på smerterne, og i de allerfleste tilfælde bliver barnet ikke hurtigere rask af at få antibiotika
  • Hos børn over et år anbefaler man derfor at se situationen an i 2-3 dage, uden anden behandling end smertestillende

    Hvad du kan gøre for at hjælpe barnet

    • Giv barnet smertestillende, f.eks. paracetamol 4 gange dagligt. Paracetamol virker også febernedsættende
    • Det kan hjælpe at lade barnet ligge med hovedet højt eller sidde oprejst, da det mindsker trykket i øret, så det gør mindre ondt
    • Giv næsedråber. Det letter passagen fra næsen til svælget, så trykket i øret mindskes
    • Opsøg læge, hvis smerterne ikke aftager i løbet af 2-3 dage, eller hvis der løber væske eller pus fra barnets øre i mere end 24 timer

    Når barnet har ondt i halsen

    De fleste halsinfektioner skyldes virus, og hos børn under tre år er det næsten altid tilfældet.

    De hyppigste symptomer på halsinfektioner er:

    • Ondt i halsen
    • Synkesmerter
    • Forkølelse
    • Hoste
    • Feber

    Er behandling med antibiotika nødvendig?

    De allerfleste halsinfektioner går over af sig selv.

    Kontakt lægen hvis:

    • Barnet har meget ondt i halsen, og har problemer med at spise og drikke
    • Barnet virker medtaget 
    • Feberen ikke forsvinder efter 2-3 dage

    Hvis lægen har mistanke om, at barnet har halsbetændelse med streptokokker, eller en podning fra halsen viser streptokokker, bør barnet behandles med penicillin.

    Streptokokhalsbetændelse giver symptomer som:

    • Høj feber
    • Belægninger på mandlerne
    • Hævende lymfeknuder på halsen

    Hvad kan du gøre for at hjælpe barnet?

    • Giv barnet smertestillende, f.eks. paracetamol fire gange dagligt, hvilket også virker febernedsættende
    • Giv mad og drikke som gør mindre ondt for barnet at synke, f.eks. is

    Når barnet hoster 

    Hoste er et almindeligt symptom ved infektioner i luftvejene, og i de fleste tilfælde drejer det sig blot om forkølelse. En del småbørn får hvæsende vejrtrækning i forbindelse med forkølelse, såkaldt astmatisk bronkitis. Det kan blive så slemt, så barnet har brug for medicin, men der er ikke effekt af antibiotika, da astmatisk bronkitis skyldes virus.   

    Hoste ses også ved lungebetændelse. Hos børn er lungebetændelse oftest forårsaget af virus. Hvis barnets vejrtrækning er påvirket, bør man dog behandle med antibiotika og eventuelt indlægge barnet.

    Falsk strubehoste

    Falsk strubehoste giver vejrtrækningsbesvær og en søløveagtig hoste. Falsk strubehoste skyldes altid virus, og man skal derfor ikke behandle med antibiotika.

    Kighoste

    Ved kighoste hoster barnet i anfald, som ofte afsluttes med en pibende lyd ved indånding, såkaldt kigen. Hosteanfaldet ender desuden ofte med opkastning. Hvis barnet har fået konstateret kighoste, udskriver lægen i mange tilfælde antibiotika, men effekten er tvivlsom.

    Hvad kan du gøre for at hjælpe barnet?

    Ved hoste

    • Giv barnet rigeligt at drikke 
    • Ved kraftige hosteanfald og meget slim, bør barnet tages op af sengen, så slimet ikke gør det vanskeligt for barnet at trække vejret
    • Hostemedicin har ingen effekt på hoste

    Kontakt læge, hvis:

    • Barnet virker meget medtaget
    • Temperaturen ikke går ned efter 2-3 dage
    • Vejrtrækningen bliver påvirket

    Ved falsk strubehoste

    • Tag barnet op, så hovedet kommer opad 
    • Åbn et vindue, så barnet får kold og frisk luft
    • Bliv hos barnet gennem natten og tjek vejrtrækningen af og til for at skabe tryghed for dig og barnet
    • Kontakt lægevagten, hvis barnets hoste og åndedrætsbesvær ikke bliver bedre efter, at du har fulgt rådene ovenfor

    Se animation om antibiotika

    Vil du vide mere?

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Kim Kristensen

    overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

    Bo Christensen

    professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen