Symptomerne er typisk:
Behandling:
Der er tale om en infektion i lungen og lungevævet. Det er sjældent, at børn får lungebetændelse. Men det en af de mest almindelige alvorlige infektioner hos børn.
Lungebetændelse kan starte som en almindelig forkølelse, hvor barnet bliver mere sygt i løbet af nogle dage, men kan også starte pludseligt uden en forkølelsesfase.
De typiske tegn på lungebetændelse er:
Herudover reagerer børn ofte ved at have mindre appetit, de kaster op, har diarré, mavesmerter og er irritable.
Børn uden feber eller problemer med at trække vejret har sjældent lungebetændelse. Lungebetændelse hos små børn kan forløbe mere usædvanligt med symptomer som mavesmerter og bleghed, eller som et stille og medtaget barn.
Hos ethvert alvorlig sygt barn, skal man udelukke, at de har lungebetændelse.
Hos de mindste børn kan det være vanskeligt at opdage lungebetændelse. I en del tilfælde er det eneste tegn på, at noget er galt, at barnet trækker vejret hurtigt. Det kan derfor være en nyttig test at tælle, hvor mange gange barnet trækker vejret per minut.
WHO har defineret, at:
Hvis dit barn trækker vejret hurtigere end dette i hvile, er det vigtigt, at barnet bliver undersøgt af en læge. Men der kan være andre almindelige årsager til den hurtige vejrtrækning, som selve feberen, anstrengelse, astma og angst.
Du skal være særligt opmærksom, hvis dit barn har feber, hoste og hurtig vejrtrækning på samme tid. Det kan tyde på lungebetændelse.
Lægen undersøger barnet og hører dig fortælle om symptomerne. Diagnosen kan dog ikke stilles med sikkerhed, uden man tager blodprøver og evt. røntgenbilleder af lungerne, men den kliniske undersøgelse er en væsentlig indikation på, om der kan være tale om lungebetændelse.
Lægen er for det meste rimelig sikker på, om det er lungebetændelse. Og så er det ikke nødvendigt at lave flere undersøgelser. Da lægen og forældre ofte tænker, at det er bedre at være på den sikre side, behandler man ofte med antibiotika på mistanken om lungebetændelse.
Man skelner mellem virusinfektioner og bakterieinfektioner. Normalt er virusinfektioner mildere sygdomme, som går over af sig selv uden behandling. Antibiotika, som fx penicillin, virker ikke på virus.
Infektioner med bakterier kan være alvorlige. De kan også gå over af sig selv, men forløbet kan blive mere langvarigt, og der er øget risiko for komplikationer.
Typiske bakterier, som kan forårsage lungebetændelse, er pneumokokker, typisk virus som kan give et lungebetændelseslignende billede er er RS-virus.
Under coronapandemien 2020-2022 var der meget bevågenhed på, om også børn fik hyppigere lungebetændelse forårsaget af det nye coronavirus (SARS-Cov-2), hvilket dog ikke har vist sig at være tilfældet.
Derudover kan man få lungebetændelse med bakterierne mykoplasma eller klamydia (også kaldet atypiske bakterier). Disse lungebetændelser rammer oftest større børn over 5 år og unge. Det er typisk for mykoplasma-lungebetændelse, at sygdommen ofte starter med hovedpine og maveproblemer. Sygdommen varer i ugevis med tør hoste, ledsmerter og langvarig feber omkring 38-39, selvom feberen ikke behøver at være til stede.
Lungebetændelse med klamydia er meget sjælden, og man kan have tegn til langvarig halsbetændelse, hæshed, feber, løs hoste og forstørrede kirtler på halsen.
Antibiotika virker som regel på bakterier (og atypiske bakterier), men det hænder, at bakterier er modstandsdygtige over for forskellige typer af antibiotika. I sådanne tilfælde er det vigtigt at skifte antibiotika, hvis der ikke er effekt af den behandling, man har sat i gang.
Lungebetændelse i de første tre uger af livet skyldes næsten altid bakterier. Bakterierne overføres fra moderen under fødslen.
Fra barnet er 3 uger og frem til førskolealderen er virus den hyppigste årsag til lungebetændelse. Virusinfektioner rammer oftere om efteråret og vinteren end om foråret og sommeren, mens infektioner med bakterier kan komme når som helst.
Blandt ældre børn og teenagere er årsagen oftere infektioner med bakterier som pneumokokker og mykoplasma.
Hvis barnet ikke er fuldt vaccineret mod kighoste, kan det få lungebetændelse som følge af kighoste.
Infektioner med virus og bakterier smitter, og derved kan et barn med lungebetændelse smitte et andet barn. Men det andet barn vil muligvis blot få en forkølelse og kun i sjældne tilfælde en lungebetændelse.
Derimod kan lungebetændelse forårsaget af Mykoplasmabakterier smitte og give epidemier med lungebetændelse forårsaget af Mykoplasma.
Tendens til at få lungebetændelse er ikke arveligt.
Behandlingen af lungebetændelse afgøres af barnets alder og dermed vurderingen af sandsynligheden for, at infektionen skyldes en bakterie. Bortset fra spædbørn skyldes lungebetændelse hos børn under 5 år næsten altid en virusinfektion, og så går det over af sig selv uden antibiotika.
Førskolebørn har som regel også en virusinfektion, hvor de også har symptomer som ondt i halsen, løbende næse og diarré, mens større børn oftere vil have en bakterieinfektion. Hvis barnet er medtaget og meget sygt, er der større sandsynlighed for, at det er en bakterieinfektion. Og så skal det have antibiotika. Man behandler med antibiotika i typisk 7 dage.
Det er vigtigt:
Det er vigtigt, at dit barn følger det danske børnevaccinationsprogram, der beskytter mod pneumokokker, kighoste- og andre bakterier, som kan give lungebetændelse.
Hvis dit barn virker akut påvirket, sløvt, ikke vil tage væske til sig og/eller har en påvirket vejrtrækning skal du søge lægehjælp. Langt hovedparten af børn med lungebetændelse bliver set på og behandlet hos den praktiserende læge.
Lungebetændelse hos et ellers rask barn har en særdeles god prognose. Barnet bliver som regel rask i løbet af 1-2 uger. Både i de tilfælde hvor det er nødvendigt at behandle med antibiotika, og i de tilfælde hvor det ikke er nødvendigt.
Se animation om lungebetændelse
WHO har estimeret, at der i hele verden er ca. 156 mio. tilfælde pr. år af lungebetændelse hos børn under 5 år. 2 mio. børn dør årligt af lungebetændelse, primært i u-lande.
Dit barn kan komme ud og eventuelt gå i institution eller skole, når det ikke længere er sløjt, og det har været feberfri i 2-3 dage. Smittefaren er størst i starten af sygdomsforløbet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
