Mæslinger skyldes mæslingevirus (morbilli) og viser sig som udslæt med feber. Forløbet af sygdommen kan inddeles i to faser; den indledende fase (prodromalfasen) og fasen med udslæt.
De første symptomer kommer 1-2 uger efter, at man blev udsat for smitte. Det kalder man inkubationstiden. Sygdommen starter med forkølelsessymptomer som hoste, løbende næse, ondt i halsen, øjenkatar, lysskyhed, høj feber og sygdomsfølelse. Det varer i 3-4 dage. I denne fase har man ikke udslæt.
I denne fase kan man se nogle hvide pletter i munden på indersiden af kinden. Det kalder man Koplikske pletter.
Efter den indledende fase får man det kortvarigt bedre. Feberen falder, og man kvikker lidt op.
I den anden fase stiger temperaturen igen, og det typiske mæslingeudslæt viser sig. Udslættet er først småplettet og lyserødt, men det flyder efterhånden sammen til større områder med lidt mørkere farve. Huden kan virke lidt fortykket.
Typisk starter udslættet bag ørerne, for så at sprede sig ned over halsen, kroppen og til slut arme og ben. Dette tager et par dage. Denne fase varer som regel 3-7 dage.
Mæslinger giver forkølelsessymptomer, øjenbetændelse, lysskyhed, feber og udslæt.
Du skal være opmærksom, hvis der kommer feber, efter mæslingerne er overstået. Det kan være tegn på en infektion med bakterier, som kan komme som en komplikation til mæslinger.
Se animation om mæslinger
Diagnosen stilles ud fra de symptomer, du kan fortælle om, nemlig kraftige forkølelsessymptomer, to perioder med feber og et typisk udslæt. Man kan bekræfte diagnosen ved at undersøge urin, spyt og blodprøver.
Mæslinger skyldes mæslingevirus, det kalder man morbillivirus på fagsprog. Sygdommen smitter ved dråbesmitte. Det vil sige, at virusset findes i store mængder i spyt. Når man hoster eller nyser, spreder virusset sig sammen med de små spytdråber.
Mæslinger er en af de mest smitsomme børnesygdomme. Personen er smittefarlig fra starten af den indledende fase med forkølelse, det vil altså sige, før udslættet har vist sig, til 4 dage efter at udslættet er brudt ud. Sygdommen er mest smittefarlig i dagene før, udslættet bryder ud.
Der er ingen behandling, som virker på selve mæslingevirus. For at undgå at smitte andre skal en person med mæslinger isoleres den første uge efter, at sygdommen er brudt ud, i den grad det er praktisk muligt.
I særlige tilfælde kan man formodentlig mildne eller forhindre sygdommen ved at give en indsprøjtning med antistoffer. Det kan komme på tale hos for eksempel hos personer med nedsat immunforsvar, der har været udsat for smitte, hvis de ikke har haft sygdommen eller er vaccineret. Denne sprøjte skal imidlertid gives inden for 6 døgn efter, at personen er blevet udsat for smitte.
En vaccination mod mæslinger - MFR vaccinen - giver livslang beskyttelse mod sygdommen. Hvis moderen har haft sygdommen eller er vaccineret, er et nyfødt barn beskyttet indtil det er ca. 6 måneder.
Hvis du eller dit barn bliver syg med mæslinger, er det vigtigt at sørge for, at man får nok at drikke. Det gælder ved alle sygdomme med feber. Mæslinger er ofte en sygdom forbundet med stort ubehag, muskelsmerter, hovedpine og lysskyhed. Efter aftale med lægen kan der gives smertestillende eller febernedsættende medicin.
Du skal søge lægehjælp, hvis dit barn/den syge:
Enkelte gange kræver mæslinger indlæggelse, hvis almentilstanden er meget påvirket, og der er behov for særskilt observation eller væskebehandling. Mæslinger kan ikke behandles, men der kan opstå komplikationer som f.eks lungebetændelse, som også vil kræve behandling.
Hvis man har fulgt eller følger det danske børnevaccinationsprogram, er man beskyttet mod mæslinger hele livet.
Mæslinger regnes for den alvorligste "børnesygdom". De allerfleste bliver dog helt raske efter 1-2 uger, uden nogen form for varig skade.
Efter mæslinger får 10-15 % komplikationer, som skyldes bakterier. Det kan for eksempel være bronkitis, lungebetændelse, bihulebetændelse eller mellemørebetændelse. Da disse sygdomme skyldes bakterier, behandler man dem med antibiotika (for eksempel penicillin).
Du skal altså være på vagt i tiden efter mæslinger og reagere, hvis du eller barnet bliver sygt igen kort tid efter, at mæslingerne er overstået.
Man kan få hjernebetændelse på grund af mæslingevirus, men det er meget sjældent.
Efter man indførte MFR-vaccinen, er mæslinger blevet en sjælden sygdom i Danmark. Vaccinen bliver givet som en del af børnevaccinationsprogrammet, og barnet får den, når det er 15 mdr. og 4 år.
Mæslinger ses i dag kun hos personer, der ikke er vaccineret. Det er oftest små børn, der bliver ramt, men der er også enkelte tilfælde blandt voksne, teenagere og førskolebørn, der ikke er vaccinerede.
I 2018 var der mange syge med mæslinger i Italien, Frankrig, Rumænien og Grækenland, i 2018-20 spredte det sig til Ukraine, Kasakhstan m.fl østover. I 2020 var der kun 4 tilfælde i Danmark.
På verdensplan er mæslinger fortsat et stort sundhedsproblem. Specielt i U-lande er mæslinger en betydelig årsag til børnedødelighed. I følge WHO førte mæslinger til, at omkring 140.000 mennesker døde i 2018, og det var især børn under fem år. Verdensomspændende vaccinationsprogrammer har sænket dødeligheden som følge af mæslinger med 73 % fra år 2000 til år 2018.
Man kan kun få mæslinger én gang
Et barn, som har haft mæslinger, kan vende tilbage til daginstitutionen, når det ikke længere har feber og ellers har det godt.
MFR-vaccination gives som en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark ved 15-månedersalder og en booster ved 4 år. Der er en samlet vaccinationsdækning på over 90%. Den 1. april 2018 blev der indført gratis vaccination af voksne, som ikke har haft sygdommen eller er tidligere vaccinerede.
I årene 2000/2001 var der meget tale om en rapport fra en engelsk læge, hvor der blev antydet en mulig sammenhæng mellem MFR-vaccinen og en øget hyppighed af en speciel form for autisme blandt børn. I mange lande førte det til en intens debat, og man forskede for at finde ud af, om det kunne være rigtigt. Undersøgelserne viste helt entydige og overbevisende resultater, og konklusionen er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem MFR og autisme. Derfor anbefaler man stadig, at alle børn får MFR-vaccinen.
MFR-vaccinen (vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde) er en levende, svækket virusvaccine. Med en levende svækket vaccine er virus svækket, så den ikke kan give anledning til sygdom hos et i øvrigt raskt barn. Men vaccinationen vil give et let sygdomslignende billede. Nogle vaccinerede får derfor en let infektion med et eller flere af de virus, som der er i MFR-vaccinen. Det er helt normalt og en forventet reaktion.
Symptomerne er milde og begynder som regel 5-12 dage efter vaccinationen. Man kan også få udslæt. Det er ikke farligt, man smitter ikke, og man bør fortsætte med vaccinationsprogrammet som planlagt.
Børn kan få feberkramper, når deres temperatur stiger, det gælder både feber ved sygdomme og feber efter vaccinationer.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
