Som figuren viser, består en ryghvirvel af en krop (hvirvellegeme) og en bue. Hvirvlerne hænger sammen gennem kontakt mellem fladerne på kroppen og gennem led, der sidder på buen (bueled). Ydermere er de pakket ind i bindevæv og muskulatur.
En spondylolyse er et brud i buens kompakte knogle. Hos børn skyldes dette som oftest en medfødt fejl, der gør buen svag på et mindre område. Dette svage område er udsat for brud ved belastning. Et sådant brud vil virke som et kunstigt led i buen, så hvirvlens forreste del, kroppen, kan bevæge sig i forhold til bagerste del.
Spondylolistese er, hvis et hvirvellegeme glider forover i forhold til det næste hvirvellegeme i rygsøjlen. Denne glidning forekommer oftest i nedre del af lænderyggen.
Det er to hovedformer for spondylolistese:
Herudover kan en spondylolistese være medfødt.
En spondylolyse vil som udgangspunkt ikke give symptomer, men hvis den er årsag til en spondylolistese, vil glidningen kunne give symptomer.
Mange børn med en moderat glidning har ingen gener. For dem, der har symptomer, er det ofte smerter, der dominerer. Barnet har da oftest ondt i nedre del af lænderyggen, og i enkelte tilfælde kan smerterne stråle ned på bagsiden af lårene og ned til læggen.
For nogle er smerterne værst, når de går og står op, mens de bedres i siddende stilling. Hvis der er udtalt glidning af hvirvlen, kan man se forandringer i ryggens naturlige krumning.
Du skal være særlig opmærksom på rygsmerter med udstråling til benene.
Diagnosen spondylolyse og/eller spondylolistese stilles ved hjælp af røntgenbilleder.
Billeder tages som regel på baggrund af en sygehistorie med smerter i ryggen, hvor der ikke er en sikker forklaring på smerterne.
I nogle tilfælde kan lægen også få mistanke om denne diagnose ved den almindelige undersøgelse af ryggen.
En spondylolyse skyldes oftest en medfødt svaghed i hvirvlens bue. Og spondylolyse er den hyppigste årsag til, at en hvirvel glider i forhold til en anden (spondylolistese). Der er sandsynligvis flere tilfælde af spondylolistese blandt idrætsaktive. Dette kan forklares med, at ryggen under disse aktiviteter bliver udsat for stadige og relativt ekstreme belastninger. Disse belastninger kan bidrage til, at du udvikler en spondylolyse.
Nej, det smitter ikke.
Nej, men det ses hyppigere hos fx inuitter.
Ved moderat glidning og moderate symptomer bør ryggen skånes for de største belastninger. Barnet bør dog ikke pålægges store begrænsninger i den fysiske udfoldelse.
Ved større glidning, ved vedvarende smerter eller tegn på nervepåvirkning, er operation at foretrække. Denne behandling har vist gode resultater.
Skåne ryggen for store belastninger, men samtidig bevare og træne såvel ryg- som mavemuskulatur.
Det er vigtigt at skåne ryggen for store belastninger, så længe du har smerter, men samtidig træne ryg- og mavemuskler.
Når dine ryggener påvirker din dagligdag eller hvis smerterne stråler ned i benene.
Lægen kan hjælpe med at stille den rette diagnose og dermed sætte den korrekte behandling i gang.
Når ryggener påvirker din dagligdag.
Selv om en spondylolistese kan være medfødt, giver den sjældent symptomer før i ungdomsårene, typisk i 15-19 års alderen. Glidningen har en tendens til at være mest udtalt i perioder med hurtig vækst, især under puberteten.
Efter 20-25 års alderen er der sjældent yderligere glidning.
Hos dem, som ikke har symptomer af deres spondylolistese i børne- og ungdomsårene, kan der alligevel komme symptomer som midaldrende. Baggrunden for dette er sandsynligvis, at glidningen bidrager til slitageforandringer i ryggen.
Tidlig behandling af både spondylolyse og spondylolistese med aflastning og træning af ryg- og mavemuskulatur er ofte vellykket.
I svære tilfælde kan der komme tryk på nerverødder i lænderyggen.
Ca. 6 % af befolkningen i Norden antages at have spondylolyse.
Ja, du kan godt få det mere end én gang.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
