Dovent øje er nedsat syn på det ene øje, som skyldes manglende træning af synet i de første leveår. Et dovent øje kaldes på fagsprog for amblyopi.
Det skarpe syn udvikler sig gradvist fra fødslen og frem til 6-7 års alderen. I denne periode udvikles især nervebanerne mellem øjnene og synsbarken bagtil i hjernen. Efter 6-7 års alderen sker der kun ganske let yderligere udvikling af det skarpe syn frem mod voksenalderen. Læs mere om synets udvikling hos børn
For at synet skal kunne udvikle sig normalt på de to øjne, skal hjernen modtage synsindtrykket fra begge øjne. Hvis synsindtrykket fra det ene øje er unormalt, vil synet fra det normale øje undertrykke synet fra det unormale øje. Denne undertrykkelse finder sted i hjernens synsbark. Såfremt dette ikke bliver behandlet, vil det føre til svind af nervecellerne i de dele af synsbarken, som skulle have modtaget synsindtrykket fra det unormale øje. Derved bliver øjet med det unormale billede dovent.
Hvis synet ikke har udviklet sig normalt frem til 6-7 års alderen, er mulighederne for at dette kan ske senere i livet væsentligt reduceret. Jo tidligere et dovent øje opdages, des tidligere er det muligt at genoptræne synet.
Dovent øje kan skyldes en række tilstande, hvoraf de hyppigste er:
Hos børn, som skeler hele tiden, vil billedet af omverdenen ramme steder på de to øjnes nethinder, som ikke passer sammen. Hvis dette sker hos en voksen person, vil det udløse dobbeltsyn. Børn har imidlertid en evne til hurtigt at undertrykke synsindtrykket fra det ene øje og undgår derved dobbeltsyn. Desværre betyder dette, at synet ikke kan udvikles på det øje, hvor synsindtrykket bliver undertrykt. Dette kaldes dovent øje, eller amblyopi. For at bedre dette kan man dække det gode øje til med en øjenklap. Derved tvinges det dårlige øje til at se, så det trænes op.
Børn, som skiftevis kan fiksere med højre og venstre øje, vil normalt ikke udvikle et dovent øje. Ved latent skelen ses skelen kun, når et øje er tildækket. Dette er i praksis aldrig forbundet med dovent øje.
Ved denne tilstand dannes der et uskarpt billede på nethinden af det ene øje på grund af en ensidig brydningsfejl.
Brydningsfejlen betyder, at der sendes svagere synsstimuli til synsbarken, hvorfor der udvikles dovent øje.
Dette ses hyppigst ved langsynethed på det ene øje. Hvis barnet er nærsynet på det ene øje, vil det få stimuleret det nærsynede øje ved at iagttage genstande på nært hold.
En kombination af dovent øje som følge af skelen og langsynethed er almindelig. Ved betydende langsynethed på begge øjne eller skæve hornhinder, som ikke opdages og korrigeres i tide, kan begge øjne blive dovne.
Små børn er mere optagede af nære objekter end af fjerne objekter. Hvis det ene øje er nærsynet, og det andet er langsynet, vil barnet favorisere det nærsynede øje. Derved vil det langsynede øje ikke blive brugt. Resultatet vil blive det samme som ved ubehandlet skelen; Synet nedsættes på det ene øje, fordi det understimuleres og fratages muligheden for at udvikle et normalt syn. Ca. 1 % af alle børn er langsynede.
Animation om nærsynethed og langsynethed
Hvis synsindtrykket er fysisk blokeret, vil det medføre manglende eller stærkt hæmmet billeddannelse i det ene eller begge øjne. Dette kan skyldes medfødt grå stær, uklarheder i hornhinden eller hængende øjenlåg. Dette bevirker, at det billede, der dannes på hornhinden, bliver uskarpt. Af samme årsag vil synet på dette øje blive undertrykt og ikke udvikles normalt.
Jo tidligere øjnene mangler stimulering, jo større er risikoen for at udvikle dovent øje. Eksempelvis skal en medfødt grå stær opereres i løbet af de første 2 måneder af barnets liv, hvis man skal opnå et godt resultat. Overdreven brug af øjenklap kan føre til, at det tildækkede øje bliver dovent.
Diagnosen bliver stillet ved at måle synets styrke ved at læse en synstavle. Hos børn kan man anvende en tavle med figurer i stedet for bogstaver eller tal.
Dovent øje udvikles, når øjet ikke bliver trænet i at se under udviklingen af synsfunktionen. Den hyppigste årsag er, når børn med skelen "slukker" for synet på det ene øje for at undgå dobbeltsyn.
Der er et arveligt element i udvikling af skelen, som igen kan føre til dovent øje.
Behandlingen af dovent øje har til formål at genoptræne synsstyrken på det dovne øje. Dette gør man ved at stimulere dette lige så meget som det andet øje med normalt syn. Man starter med at sikre, at brillen er tilpasset. Herefter skal det bedste øje tildækkes med en øjenklap, så man tvinger det dårlige øje til at se.
Børn i den alder, hvor det er nødvendigt med øjenklap, forstår ikke, hvorfor forældrene tildækker det gode øje og tvinger det dårlige øje til at se. Derfor er behandling med øjenklap ofte en tålmodighedsprøve, hvor forældrene skal sikre sig, at øjenklappen bliver brugt hele tiden.
Jo tidligere i livet man påbegynder behandlingen, jo større er chancerne for at få et godt syn på begge øjne. Målet er, at barnet skal bruge de to øjne lige meget.
Hvis det viser sig helt umuligt at få barnet til at samarbejde om at bruge en øjenklap, så kan øjenlægen udskrive en recept på øjendråber med atropin. En dråbe i det gode øje et par gange om ugen bevirker, at synet på det gode øje sløres, hvorved barnet tvinges til at bruge det dårlige øje mere.
Der følger noget ubehag med behandling med atropin. Bivirkningerne kan være overfølsomhed for lys, irritationsfornemmelse, rødme af huden omkring øjnene og hovedpine. Disse bivirkninger fører kun sjældent til, at behandlingen må afbrydes.
Klapbehandling kan gennemføres på forskellig måde, men som hovedregel skal barnet have klappen på i lige så mange timer per dag, som dets alder (antal år).
Den bedste måde at forhindre dovent øje er at opdage det i tide. Derfor undersøger man for skelen ved de årlige børneundersøgelser hos førskolebørn.
Når barnet er blevet 6-7 år, er effekten af øjenklap langt mindre, end hvis behandlingen startes i førskolealderen.
Med rigtig behandling er prognosen god. Synet på det dårlige øje vil blive godt, med mindre øjet også fejler noget andet.
Både øjenklap og øjendråber med atropin er effektive metoder til at udvikle synet på det dårlige øje. Men vær opmærksom på, at ca. 1 ud af 4 børn får tilbagefald, således at synet på det optrænede øje bliver dårligere igen. Derfor er det vigtigt, at man går til regelmæssig kontrol hos en øjenlæge.
Hvis der opstår tilbagefald, er behandlingen den samme som første gang. Gennemføres behandlingen korrekt, bliver resultatet godt.
Tilstanden er hyppig og forekommer hos et par procent af befolkningen
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
