Er et hyppigt problem i pædiatrisk oftalmologi
Der foreligger ingen væsentlig deviation, når barnet fokuserer på nære objekter, men skeletendensen bliver manifest, når barnet ser på fjerne objekter eller er træt
Familiær anamnese er hyppig
Der er flere behandlingsmuligheder
Ikke-kirurgisk behandling har som mål at reducere hyppigheden af øjendeviationen, men den påvirker ikke graden af deviation
Hvis deviationen ikke sker ofte, f.eks. kun nogle sekunder af og til, kan man vælge at se tiden an
Ved hyppigere eller vedvarende skelen kan man overveje intermitterende øjenklap, overkorrektion af myopi, konvergensøvelser og kirurgi
Behandling med øjenklap i flere måneder hindrer undertrykkelse af det ene øje. Metoden er mest effektiv hos spædbørn, mens effekten er begrænset hos børn over 3 år
Kirurgi er indiceret, når konservativ behandling ikke fører til nogen fremgang
Kirurgi indebærer almindeligvis enten, at man svækker begge lateralismusklerne eller et indgreb, hvor laterale rektusmuskel svækkes og mediale rektusmuskel strammes op på samme øje
Kirurgi giver ikke helbredelse af intermitterende exotropi, recidivraten er ca. 30 % inden for 5 år
Tidlig etablering af stabil ortotropi er ikke så afgørende, når der er konstant skelen, eftersom der udvikles stereosyn
Dog er risikoen for at få nedsat stereosyn, mild amblyopi og evt. vertikal skelen øget med varigheden af den intermitterende deviation. Dette understreger, at selv intermitterende deviation kan undertrykke synet i det exotrope øje