Det kan være svært at håndtere sin vrede, når ens barn/børn bliver vrede, frustrerede eller ulykkelige. F.eks. hvis barnet siger nogle ting, som du finder uacceptabelt, eller når barnet smider sig på gulvet eller sparker og slår.
Et lille barn kan tirre en, hvis det græder og er ulykkeligt, uden man ved hvorfor eller ikke ved, hvordan man skal hjælpe det. Forældre tænker, at de skal tage kontrollen over børn og skrue op for grænsesætningen, især hvis vreden skaber en masse konflikter.
Ofte opstår der en magtesløshed, hvor både du som forældre og barnet bliver kede af det og kan mangle redskaber til at komme videre.
Hvis dit barn kommer med udbrud som for eksempel "fuck dig mor", er der to slags anerkendelse på spil. Der er anerkendelsen af, at barnet er frustreret og vredt, og anerkendelsen af barnets sprogbrug.
Det er et godt udgangspunkt, at man som forældre i stedet for at fortælle barnet, hvad det ikke må, skal fortælle barnet, hvad det gerne må.
Hvis dilemmaet handler om, at du som den voksne finder sprogbruget uacceptabelt, er der to udfordringer. Dels skal du anerkende/vise barnet, at du ser, hører og tager dets vrede alvorligt. På den anden side skal du gøre det tydeligt, at barnet ikke opnår noget/får, hvad det ønsker ved at bruge den slags sprog.
Man kan evt. som forældre bruge følgende sætninger:
Som forældre skal man forsøge at bevare roen, når man bliver trigget af sine børn. Forældre skal blive i forældrerollen. Når man mærker vreden overfor et barn, hjælper det at gå væk eller træde tilbage og skabe afstand. Det kan hjælpe at trække vejret dybt ned i maven og være den ro, som vi gerne vil se hos barnet. Forældrene må forsøge at forstå, at noget blev svært eller uoverskueligt for barnet, og undersøge hvordan, vi kan støtte barnet i det, der er svært. Det hjælper at møde barnet med kærlighed og omsorg.
Barnet må aldrig blive overladt til sig selv med vreden. Det skal mødes med omsorg - også selvom man er vred og såret som forældre. Man kan have brug for at tage et par minutter for sig selv - for selv at falde ned og tænke over hvad der skete og så vende tilbage til barnet.
Et barn, der er udadreagerende og vred, bliver ved med at have uro i kroppen i op til flere timer efter hændelsen - og ofte kan der opstå en ny situation med vredesudbrud, fordi barnet ikke er faldet helt til ro. Både barn og forældre har brug for ro til at falde ned efter en konfrontation.
Vi ved, at hvis vi ikke anerkender barnets vrede og følelser, kan det ofte forværre situationen, da negativ kontakt er bedre end ingen kontakt. Det er ligeledes vigtigt, at I som forældre er nogenlunde enige og konsekvente om, hvordan I håndterer barnets vrede. Et barn, der er vred eller slår, skal også trøstes.
Hvis I føler afmagt over for f.eks. et meget lille barn, ring da til familie eller venner, som kan komme og aflaste jer, så I får mulighed for at gå en tur og få lidt fornyet energi.
Tal eventuelt med jeres sundhedsplejerske om dilemmaet. Hun kender jer og barnet - og kan hjælpe jer med gode råd.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
