Typer af overgreb og omsorgssvigt
Overgreb og omsorgssvigt mod børn inddeles i fire hovedgrupper:
- Børn og unge som udsættes for fysiske overgreb
- Børn og unge som vanrøgtes - dvs. omsorgssvigt
- Børn og unge som udsættes for psykiske overgreb eller
- Børn og unge som udsættes for seksuelle overgreb
Tegn på overgreb og omsorgssvigt skal tages alvorligt af alle, som har med barnet at gøre.
Hvad er fysiske overgreb?
Definitionen på fysisk overgreb: Barnet bliver påført skader ved at blive rystet, bidt, slået, brændt, kastet med eller lignende, og skaderne er ikke et resultat af hændeligt uheld.
Der har gennem tiden været brugt flere forskellige udtryk inden for området ”Fysiske overgreb mod børn”, der stort set dækker over samme indhold: fysisk mishandling, battered child, non-accidentalt traume, påført skade, fysisk overgreb og vold, samt diagnosen ”Abusive head trauma”, påført hovedtraume, som tidligere blev diagnosticeret som shaken baby syndrom.
Når man vurderer en skade på et barn, skal man altid overveje muligheden for, at barnet kan have været udsat for et fysisk overgreb. De mest almindelige typer skader ved fysiske overgreb er:
- blodudtrædninger
- bid
- forbrændinger
- knoglebrud
- mave- og hovedskader
Andre mistænkelige fund er:
- ribbensbrud på ryggen
- blødning i øjet (nethindeblødning)
- kraniebrud hos spædbørn
- brud i de lange knogler hos børn over 2 år
- brud i skulderbladet/rygsøjlen/brystbenet
- brændemærker
- en speciel form for hjerneblødning (subduralblødning)
Ved fysiske overgreb på børn ser man ofte, at forældrene tager kontakt til sundhedsvæsenet på et sent tidspunkt. De forklarer f.eks., at barnet har været uforsigtigt eller er motorisk "sent" udviklet, eller siger, at barnets søskende har forvoldt skaden. Forklaringerne er gerne vage, skiftende og nogle gange usammenhængende. Ofte stemmer forklaringerne ikke overens med det, man finder hos barnet, og nogle gange har barnet en anden forklaring end forældrene.
Det er almindeligt, at barnet flere gange tidligere har været udsat for "mærkelige" ulykker. Det har ofte haft skader i hovedet, og der kan også være tegn på omsorgssvigt, underernæring og gamle skader.
Hvad er vanrøgt og omsorgssvigt?
Vanrøgt og omsorgssvigt er den mest udbredte (60 %) form for mishandling. Det er også den mest almindelige årsag til død blandt mishandlede børn. Der skelnes mellem fire undertyper af omsorgssvigt: Fysisk, følelsesmæssig (emotionel), svigtende læring/udvikling og medicinsk omsorgssvigt.
Fysisk omsorgssvigt. Indebærer, at barnet ikke får tilstrækkeligt med mad, tøj, bolig, et sted at sove, hygiejne, beskyttelse eller overvågning.
Emotionel omsorgssvigt. Indebærer, f.eks. at barnet mangler kærlighed, sikkerhed, hengivenhed, følelsesmæssig støtte eller psykologisk hjælp, når det behøver det. At børn observerer vold i parforholdet, bliver også opfattet som en form for omsorgssvigt.
Svigtende oplæring og udvikling. Indebærer, at barnet ikke kommer i daginstitution eller skole, og at der ikke bliver reageret på fravær fra skolen. Barnet får ikke dækket sine mest grundlæggende indlæringsbehov.
Medicinsk omsorgssvigt. Indebærer, at der ikke bliver taget kontakt til sundhedsvæsenet i tide, når barnet har brug for det, eller at kontakt med sundhedsvæsenet bliver afvist. Det kan skade barnets sundhed. Det er især vigtigt at afklare forholdene i familien, forældrenes jobsituation, og om der bliver brugt stimulanser som f.eks. illegale stoffer, hash og/eller alkohol i hjemmet.
Hvad er psykiske overgreb?
Psykiske overgreb er vanskelige at opdage. Disse overgreb fører til, at barnets psykologiske modning og udvikling bliver skadet. Der findes flere undertyper af psykiske overgreb:
- afvisning
- isolation,
- nedgøring/mobning
- terrorisering
- ignorering
- utilgængelighed, når barnet behøver hjælp
- barnet narres
- der stilles uacceptable krav til barnet
Der er bestemte adfærdsmønstre hos børn, som bør give mistanke om mulige psykiske overgreb:
- ændring af adfærd
- social tilbagetrækning
- usædvanlig stærk vrede eller aggression
- spiseforstyrrelser
- selvskadende adfærd, herunder selvmordsadfærd
- dårlig trivsel
- forsinket eller stagnerende udvikling og
- følelsesmæssige forstyrrelser som depression og angst
Hvad er seksuelle overgreb?
Seksuelt overgreb kan defineres som et overgreb, hvor en person udsættes for en seksuel krænkelse. Det er et seksuelt overgreb, når et barn eller ung inddrages i en seksuel aktivitet, som barnet/den unge ikke kan forstå rækkevidden af og ikke udviklingsmæssigt er parat til og derfor heller ikke kan give tilladelse til. Det er en aktivitet, der overskrider samfundets retslige og sociale normer.
Det er karakteristisk at
- den voksne udnytter et barns tillid
- det seksuelle overgreb krænker barnets integritet
- det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til
- det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser
Seksuelle overgreb mod børn er forhold, hvor afhængige, udviklingsmæssigt umodne børn og unge lokkes med til seksuelle handlinger, som de ikke har den fulde forståelse af. Fordi børn og unge ikke forstår den seksuelle situation fuldt ud, kan de ikke give samtykke til aktiviteten på grundlag af erfaringer og viden. Overgrebene krænker sociale tabuer i forbindelse med rollerne i familien og er skadelig for barnets udvikling. Læs mere om seksuelle overgreb.
Hjælp til barnet/den unge
Underretningspligt for alle
Efter lov om social service § 154 har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb med videre eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen.
Fagpersoners underretningspligt
Efter lov om social service § 153 har fagpersoner en særlig udvidet underretningspligt til kommunen (den ”skærpede underretningspligt”). Underretningspligten omfatter blandt andre offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, læger, personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. Der stilles ikke krav til, at du som fagperson har et kendskab til barnets eller den unges forhold. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.
Yderligere undersøgelser?
Lægeundersøgelsen er vigtig og skal udføres ekstra grundigt, hvis der er mistanke om overgreb. Omvendt er det vigtigt, at barnet undersøges så nænsomt og så få gange som muligt og af de relevante fagpersoner. Forsøg derfor tidligt i forløbet at afklare, hvem der gør hvad.
Ofte er der flere forskellige typer sundhedspersonale involveret i undersøgelsen. Små børn kan være vanskelige at vurdere. Det er fordi, der sjældent er nogle tydelige fysiske fund, og barnet viser måske kun tegn på generel utilpashed. Jo mindre barnet er, desto mere vil generelle symptomer præge billedet.
Man vil ofte lægge mærke til, at barnet udviser en påfaldende opførsel. Der er også tegn på omsorgssvigt når barnet f.eks. ikke er klædt svarende årstiden og/eller er påfaldende beskidt også i tøjet.
Når barnet bliver undersøgt på sygehus, følges sygehusets vejledning for fysisk overgreb mod børn og unge.
Undersøgelserne vil almindeligvis omfatte
- Grundig fysisk undersøgelse, herunder registrering af eventuelle læsioner på hud og slimhinder, eventuelt suppleret af fotodokumentation
- Blodprøver: Hvis der er påfaldende blå mærker eller tegn på blødning i kraniet udredes med røde og hvide blodlegemer, undersøgelse af blodets evne til at størkne, og såfremt der er tegn på knoglebrud suppleres med undersøgelse af særlige såkaldte knoglemarkører
- Urinprøver: urinen undersøges for blod, og eventuelt for medfødte stofskiftesygdomme (såkaldt metabolisk screening)
- Røntgenundersøgelser:
- Børn under 2 år: røntgen af hele skelettet
- Børn mellem 2 og 5 år: individuel vurdering
- 5-18 år: kun den region, som angives beskadiget
Skanninger
MR-skanning af hjernen skal foretages på alle børn under 2 år, hvor der er mistanke om fysisk overgreb. I tilfælde af neurologiske symptomer foretages akut CT-skanning, som altid efterfølges af MR-skanning af hjernen, 3-5 dage efter det formodede skadetidspunkt.
Hvis der er symptomer fra nervesystemet, skal MR-skanningen omfatte både hjernen og den øverste del af rygsøjlen (columna cervicalis (ledbåndsskader, blødninger, brud)).
Børn over 2 år: ved symptomer fra nervesystemet eller specifik mistanke foretages akut CT-skanning af hjernen og efterfølges af MR-skanning som ovenfor.
Øjenlægeundersøgelse
Alle børn under 2 år, hvor der er mistanke om vold, skal have foretaget øjenundersøgelse af øjenbaggrunden for at se efter blødninger i nethinden.
Man bør altid overveje, om kommunen skal underrettes. Det kan være relevant, at barnet bliver henvist til børnepsykiatrisk afdeling eller Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning i barnets kommune (PPR).
Vil du vide mere?
