Familiært betinget lille højde er lille højde, som skyldes, at forældrene er små, og at tilstanden er arvelig.
Et barn har familiært betinget lille højde, hvis:
Et barn ligger under de almindelige vækstkurver, hvis det ligger 2 standardafvigelser eller mere under gennemsnitshøjden for børn af samme køn og alder. På de fleste vækstkurver ses det ved, at barnet ligger under den nederste kurve. Se vækstkurve for piger og for drenge.
Der er ikke andre symptomer på familiær betinget lille højde end den lille højde. De fleste børn med familiært betinget lille højde vil altid have ligget lavt på vækstkurven.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet hele tiden vokser lidt, også selvom det ikke er meget. Barnet skal følge sin vækstkurve. Et barn, der holder op med at vokse, bør blive undersøgt hos lægen.
For at være sikker på, at diagnosen er familiært betinget lille højde, skal lægen udelukke andre forklaringer på den lille højde som:
Først skal man afgøre, om barnet faktisk er lille. For at kunne bedømme det, bruger sundhedsplejersken eller lægen en vækstkurve, hvor det er tegnet ind, hvor meget børn normalt vokser. Man kan også indtegne den højde, som man kan forvente, at barnet får ud fra forældrenes højde. Hvis barnets vækstkurve ligger meget lavt, når man tegner dets højde for alderen ind, er barnet lille af sin alder.
Dernæst skal man vurdere, om barnet har påfaldende træk eller tegn, der tyder på en arvelig sygdom eller en anden sygdom. Ganske få børn vil have en kromosomforandring, som kan forklare den lave højde. Hos piger kan det f.eks. dreje sig om Turners syndrom. Der findes dog også en lang række meget sjældne syndromer, som kan give lille højde.
For spædbørn/småbørn kan forklaringen på den lille højde være væksthæmning i fosterstadiet eller en alt for tidlig fødsel. Hvis moren har været udsat for giftstoffer, større mængder alkohol og/eller tobaksrøg, underernæring eller haft alvorlig sygdom under graviditeten, kan det hæmme barnets vækst, både i fosterlivet og barndommen.
Lavt stofskifte hos barnet er også en sjælden, men vigtig årsag til lille højde. Det undersøger man ved at tage en blodprøve fra barnet. Nyfødte screenes for lavt stofskifte få dage efter fødslen ("hælprøve").
Børn bør vokse ca. 5 cm per år fra 4-årsalderen til starten af puberteten. Man kan følge barnets vækst ved regelmæssigt at tegne barnets højde- og vægtmål ind på vækstkurver. Hvis kurverne viser, at barnet bliver ved med at vokse mindre end det normale, bør det vurderes hvad årsagen er til væksthæmningen.
Knoglealderen bestemmer man ved at tage et røntgenbillede af venstre hånd og håndled. Ved at sammenligne hvor modent skelettet i hånden er i forhold til det normale, kan man se, om barnets vækst svarer til alderen, om den er forsinket, er fremskreden eller om den snart er afsluttet. Ved hjælp af knoglealderen kan man komme med en mere præcis vurdering af, hvor meget barnet kan vokse yderligere. Den formodede højde som voksen kan også beregnes ud fra et computerprogram (Bonexpert).
Selv om barnet er lille, er det vigtigt at afgøre, om barnet vokser med en normal hastighed eller har tegn på, at væksten forstyrret. De to almindeligste årsager til lille højde er familiært betinget lille højde og forsinket vækst. Et barn med forsinket vækst vil i barndommen, og i starten af puberteten, ligge lavt på vækstkurven. Med tiden vil han/hun opnå en højde indenfor normalområdet. Begge vækstmønstre er kendetegnet ved, barnet vokser med en hastighed, der er normal. Hvis væksthastigheden er under det normale, bør barnet blive undersøgt nøjere.
Forklaringen på familiært betinget lille højde ligger i generne. Børnene vokser med normal hastighed, men ligger lavt på vækstkurven. Der er ingen tegn på, at barnet har en lidelse, der hæmmer væksten, når man undersøger barnet fysisk.
Hvis et barn med familiært betinget lav højde får taget blodprøver, vil der være et normalt indhold af forskellige hormoner, der er afgørende for vækst. Der vil også være tegn på normal udskillelse af væksthormon i kroppen.
Børn vokser støt i højden, men det er ikke en retlinet proces. Man skelner mellem tre vækstfaser:
Spædbørn/småbørnsfasen. Denne fase er kendetegnet ved en hurtig, men aftagende vækst over de to første år af livet. Total vækst i løbet af denne periode er 30 til 35 cm. Børn krydser ofte vækstkurverne i denne periode. De vokser mod den højde, som de arveligt er forhåndsbestemt til, og fjerner sig fra de fysiske vilkår, der var til stede i fosterlivet.
Barndomsfasen. Denne fase er karakteriseret ved en forholdsvis jævn vækst på 5-7 cm per år. Væksten aftager gerne noget i løbet af barndommen.
Pubertetsfasen. Denne fase er karakteriseret ved en vækstspurt på 8-14 cm per år. Vækstspurten sker, fordi produktion af kortisol og kønshormoner stiger. Hos drenge produceres kønshormoner i testiklerne og hos piger sker det i æggestokkene.
En almindelig måde at finde barnets forventede sluthøjde på er at beregne gennemsnitshøjden af de to forældre og så lægge 6,5 cm til for en dreng eller trække 6,5 cm fra for en pige. Prøv evt. at taste ind i en højdeberegner.
Den formodede sluthøjde kan også beregnes ud fra et computerprogram (Bonexpert). Til det skal man bruge barnets højde, alder i år og knoglealder. Knoglealderen bestemmes udfra et røntgenbillede af venstre hånd. Knoglealderen er med til at sikre, at der tages højde for evt. tidlig eller forsinket vækst. Knoglealderen giver dermed en mere nøjagtig beregning af forventet sluthøjde.
Knoglealderen bestemmes ved, at der bliver taget et røntgenbillede af venstre hånd og håndled. Ved at sammenligne hvor modent håndskelettet er i forhold til det normale, kan røntgenlægen afklare, om væksten passer til barnets alder, er forsinket, fremskreden eller snart er afsluttet.
Børn med familiært betinget lav højde er raske, men kan have brug for ekstra støtte og opbakning på det psykologiske og sociale område. Der er ikke mulighed for at øge højden med medicin. Der er teoretisk mulighed for at øge højden med forlængelse af knoglerne i benene. Det er en langvarig og besværlig behandling at gennemgå, og behandlingen tilbydes f.eks. til børn med dværgvækst.
Forældre kan holde øje med barnets vækst ved at følge de regelmæssige helbredsundersøgelser hos egen læge og hos sundhedsplejersken, og se om barnets vækst er normal. Hvis barnet vokser mindre end forventet, kan man tage kontakt til egen læge.
Man kan ikke undgå, at ens barn får lav højde, hvis det skyldes arvelige forhold i familien. Det er dog vigtigt at få barnet undersøgt, hvis man mistænker at barnet ikke vokser, som det skal.
2,5 % af alle børn har familiært betinget lille højde.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
