Rakitis er en sygdom, der gør de knogler bløde, som vokser i længden
Sygdommen skyldes som regel mangel på D-vitamin. Enten pga. for lidt D-vitamin i kosten eller mangel på sollys
Sygdommen er meget sjælden blandt danske børn
Symptomerne er bl.a.:
bløde kranieknogler
hjulbenethed
barnet vokser ikke, som det skal, i højden (hæmmet længdevækst)
Behandlingen er tilskud af D-vitamin
Tilskud af D-vitamin og sollys på kroppen forebygger rakitis
D-vitamin-tilskud anbefales til alle børn til 4-årsalder hele året og børn/voksne over 4 år fra oktober til april hvert år
Hvad er rakitis?
Rakitis eller engelsk syge skyldes i de fleste tilfælde, at et barn har en stor mangel på D-vitamin, og at manglen har varet i lang tid. D-vitamin hjælper kroppen med at optage kalcium og fosfat, som børn har brug for for at opbygge stærke knogler.
Manglen på D-vitamin indvirker særligt på vækstzonerne i de lange knogler. Det fører til, at barnet ikke vokser, som det skal, og at udviklingen af skelettet bliver forsinket. Barnets knogler bliver bløde og svækkede. Når barnet begynder at gå, får belastningen knoglerne til at bøje, så barnet bliver hjulbenet.
Foto af barn med rakitis.
Rakitis viser sig mest i de vægtbærende knoglers vækstzoner og primært i de perioder, hvor barnet vokser mest, dvs. i de første 2-3 år og i puberteten.
Man kalder også rakitis for engelsk syge. Den betegnelse stammer fra tiden omkring 1900-tallet, hvor mange børn led af det i de større byer i England.
Hvad er symptomerne på rakitis?
Rakitis giver først og fremmest symptomer i alderen fra 3 til 18 måneder og i puberteten. Det skyldes, at børn vokser meget i disse perioder. De typiske symptomer er bøjede lægge (hjulbenethed), og at barnet ikke vokser som det skal i længden/højden.
Blodprøver kan vise unormale værdier af kalcium, fosfat og parathyreoideahormon (hormon fra biskjoldbruskkirtlen).
Hvis man tager røntgenbilleder af de lange knogler i arme og ben, f.eks. knoglen i underarm eller knæ, kan man se de typiske forandringer, som rakitis giver med en fortykkelse af knoglen omkring vækstzonerne.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved undersøgelse, røntgenbillede og blodprøver.
Hvorfor får man rakitis?
Hovedårsagerne til rakitis er, at man får for lidt D-vitamin i kosten og/eller for lidt sollys. Ultraviolette stråler fra sollys fører til, at D-vitamin omdannes, så kalcium og fosfat kan optages fra tarmen.
Hvis man får nok solstråler på huden i sommerhalvåret, dækker det i de fleste tilfælde behovet for D-vitamin gennem hele året. Hvis man ikke kommer nok i solen, sikrer optagelse af D-vitamin fra kosten eller fra D-vitamin-tilskud, at man får nok D-vitamin.
Sygdomme i fx lever og tarme
Det sker, at optagelsen af D-vitamin via kosten er for lav. I den fattige del af verden skyldes det underernæring. I vores del af verden er forklaringen ofte, at man har en lever- eller tarmsygdom, som giver nedsat optagelse af fedt i tarmen, f.eks. cøliaki og kort-tarm-syndrom. D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Derfor vil nedsat optagelse af fedt i tarmen også forstyrre optagelsen af D-vitamin.
I øvrigt findes en lang række meget sjældne arvelige sygdomme, som kan give rakitis.
For lidt sol på kroppen
I Danmark og i andre vestlige lande er der en stigning i antallet af personer, der får rakitis. Det skyldes først og fremmest, at der er flere tilfælde blandt indvandrere fra asiatiske og afrikanske lande. Mørk hud gør, at mindre sollys trænger gennem huden.
Kvinder, der dækker det meste af kroppen til, når de er ude, er særligt udsatte for at få svær D-vitamin-mangel. Hos voksne giver det osteomalaci.
Børn af mødre med lavt D-vitamin-indhold i kroppen kan blive født med rakitis. Hvis de derudover ammes og ikke får ekstra tilførsel af D-vitamin, kan det forstærke udviklingen af rakitis.
For tidligt fødte børn
For tidligt fødte børn har også øget risiko for D-vitamin-mangel og dermed nedsat optagelse af kalcium og fosfor.
Er rakitis arveligt?
Der findes nogle meget sjældne arvelige former for rakitis.
Hvordan behandler man rakitis?
Hvis man har fået stillet diagnosen rakitis, er det nok at få 3 måneders intensiv behandling med D-vitamin. Behandlingen foregår med mikstur eller tabletter. Det afhjælper både den akutte mangel på D-vitamin og sørger for, at lagrene i kroppen bliver genopbygget. Efter de 3 måneder giver man så almindelig forebyggende behandling med D-vitamin.
Hvad kan jeg selv gøre?
Nok sollys eller en kost, som er rig på D-vitamin, forebygger rakitis. Hvis man ikke spiser så meget eller spiser en ensidig kost (børn, unge, ældre, syge), kan det være fornuftigt og ufarligt at tage en multivitaminpille "for en sikkerheds skyld".
I Danmark er kosten i vinterhalvåret en vigtig kilde til D-vitamin, hvor huden ikke får nok sollys. Især findes der D-vitamin i fede fisk, som Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 200 g af pr. uge, hvorved man får sit D-vitamin behov dækket. Men generelt er det vanskeligt at få sit basisbehov dækket via kosten.
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler:
Gravide: Dagligt tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram (400 IE) gennem hele graviditeten
Alle børn 0-4 år: 10 mikrogram (400 IE) D-vitamintilskud som dråber eller tabletter dagligt (for tidligt fødte fra udskrivelsen, børn født til tiden fra 2 ugers alder)
Alle børn/voksne over 4 år: 10 mikrogram (400 IE) dagligt fra oktober til april hvert år
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt med kroppen tildækket skal fortsætte med 10 mikrogram (400 IE) gennem hele barndommen og livet
Hvordan undgår jeg at få eller forværre rakitis?
Du kan undgå at få eller forværre rakitis ved at følge anbefalingerne for forebyggelse.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis dit barn får symptomer på rakitis, eller du har mistanke om, at dit barn ikke får det nødvendige D-vitamin, skal du tale med lægen.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis barnet får den rette behandling, bliver det rask. Selv bøjede knogler retter sig ud i løbet af nogle få år. Prognosen er god, og hvis man behandles korrekt og i tide, vil der ikke opstå følger.
Er rakitis farligt?
Rakitis er ikke farligt, men ubehandlet kan det give svære følger i form af knogledeformiteter og væksthæmning.
Hvor hyppig er rakitis?
Indtil for få år siden var rakitis nærmest udryddet i Danmark. I de senere år er antallet af personer med rakitis dog steget igen, men næsten udelukkende blandt indvandrere med mørk hud.
Der er mange, der har sygdommen i u-lande, så det er en hyppig sygdom på verdensplan. I enkelte lander kan op mod 50% af børn og unge være ramt i mere eller mindre grad..
Kan jeg få rakitis mere end én gang?
Ja, man kan få rakitis flere gange, men kun i barndommen mens man vokser.
