Vejrtrækningsbesvær hos børn

Hvad er årsagen til besvær med at trække vejret?

Der er mange årsager til vejrtrækningsbesvær hos børn, men besværet skyldes altid obstruktion i enten de øvre eller nedre luftveje se nedenstående

Obstruktion i øvre luftveje:

• Falsk strubehoste (pseudocroup)  
  • Opstår hos småbørn i forbindelse med en forkølelse og skyldes infektion med virus
  • Medfører hævelse af slimhinden i struben, hvilket medfører besværet luftpassage
  • Barnet vågner typisk efter få timers søvn og har inspiratorisk besvær og tør, gøende hoste
  • I udtalte tilfælde kan der ses indtrækninger over kravebenene samt mellem ribbenene
  • Symptomerne aftager, når barnet får hovedet op. Kølig luft kan også forsøges
• Fremmedlegeme
  • Pludselig opstået vejrtrækningsbesvær
  • Barnet virker panikslagent og har eventuelt voldsomme indtrækninger
• EILO og ILO (exercise-induced laryngeal obstruction og inducible laryngeal obstruction)
  • Skyldes abnorm bevægelse af stemmebåndede medførende obstruktion i struben typisk i forbindelse med anstrengelse
  • Patienten føler, at det snører sig sammen i halsen
  • Ses oftest hos teenagere
  • Behandles med åndedrætsøvelser
• Epiglottitis
  • Skyldes altid infektion med Hib (Haemophilus influenzae type b)
  • Er yderst sjælden, da vaccination mod Hib indgår i børnevaccinationsprogrammet
  • Barnet er medtaget, febrilt, savler og har hørlig respiration
  • Eventuelt kølige og blå hænder og fødder

Obstruktion i nedre luftveje:

• Bronchiolitis og astmatisk bronkitis
  • Tilfælde med vejrtrækningsbesvær/hvæsen i forbindelse med forkølelse
  • Ses i typisk i alderen 2 uger til 3-4 år
  • Præget af hoste, hvæsen, hurtig respiration og indtrækninger
  • Eventuelt feber
  • Skyldes virus. Hos børn under 6 måneder oftest RSV (respiratorisk syncytial virus)
• Astma
  • Hovedsymptomet er hoste, som typisk optræder om natten og ved anstrengelse. Desuden kan ses åndenød med piben i brystet
  • Ofte ses forværring i forbindelse med forkølelse
  • Forværring kan også ses ved allergeneksposition
  • Egentlige astmaanfald hos børn, der er i behandling for astma, skyldes praktisk taget altid, at barnet ikke passer behandlingen
• Lungebetændelse
  • Ses hyppigt hos småbørn, og kan være vanskelig at skelne fra bronchiolitis/astmatisk bronkitis
  • Sjældnere hos større børn
  • Der er typisk hoste og feber samt hurtig vejrtrækning eventuelt med indtrækninger
  • Skyldes oftest virus, men kan også skyldes bakterier som pneumokokker

Behandling af vejrtrækningsbesvær

Afhænger af tilgrundliggende årsag

Falsk strubehoste

• Tag barnet op så hovedet kommer op af
• Åbn vinduet. Kold luft kan nogle gange hjælpe
• Hvis ikke symptomerne bliver bedre indenfor nogen minutter, bør barnet ses af læge. Kald eventuelt 112

Fremmedlegeme

• Vend barnet på hovedet og bank det i ryggen
• Hvis ikke umiddelbar effekt kald 112

EILO og ILO

• Behandles med vejrtrækningsøvelser

Epiglottitis

• Ved mistanke kald 112
• Sørg for, at barnet sidder op

Bronchiolitis/astmatisk bronkitis

• Lette tilfælde kan håndteres i hjemmet eventuelt med bronkieudvidende medicin
• Hvis barnet får tiltagende indtrækninger eller får pauser i vejrtrækningen, bør det ses af læge
• Det samme gælder, hvis barnet ikke vil spise eller virker sløvt og apatisk

Astma

• Forværring behandles med bronchieudvidende medicin (beta-2-agonist), idet vejledning, som normalt vil være udleveret, følges
• Bedres tilstanden ikke indenfor 1 - 2 timer, bør patienten ses af læge

Lungebetændelse

• Eventuelt antibiotika
• Eventuelt bronchieudvidende medicin
• De fleste tilfælde kan håndteres i hjemmet, men ved tiltagende vejrtrækningsbesvær, bør patienten indlægges

Film om vejrtrækningsbesvær hos børn 

Filmen fra Børnelægernes Børnetips giver enkle råd og vejledning til, hvordan du skal holde øje med dit barn, hvad du kan gøre for at lette dit barns gener, hvis det har besvær med at trække vejret, og hvornår du skal ringe til din egen læge, vagtlæge, akuttelefon eller 112.

• Faktaark om besvær med at trække vejret, du kan downloade hos Børnelægernes Børnetips

Film om besvær med at trække vejret på andre sprog 

• Engelsk / English  - se film om besvær med at trække vejret med engelsk tale og tekst hos Børnelægernes Børnetips
• Arabisk / العربية- se film om besvær med at trække vejret med arabisk tale og tekst hos Børnelægernes Børnetips

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide:

• Kom problemerne med vejrtrækningen pludselig eller gradvist?
• Ved akutte problemer med at trække vejret:
  
  • Hvordan var barnet, før de akutte problemer med vejrtrækningen opstod?
  • Var barnet forkølet?
  • Var der hoste?
  • Var der feber?
  • Er der hørlig vejrtrækning?
  • Opstod åndedrætsbesværet pludselig hos et ellers rask barn. Mistænk fremmedlegeme
• Ved tilbagevendende problemer med vejrtrækningen
  • Hvad udløser generne?
  • Er der problemer med vejrtrækningen, når barnet anstrenger sig?
  • Er der hoste?
  • Er barnet eksponeret for tobaksrøg?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil se efter, om barnet virker sygt, hvor hurtigt barnet trækker vejret og om der er indtrækninger
• Desuden vurderes, om der er lyd på vejrtrækningen, og om besværet er inspiratorisk eller ekspiratorisk
• Desuden vil lægen lytte på brystkassen 

Andre undersøgelser

• I de fleste tilfælde med problemer med at trække vejret er det ikke nødvendigt med andre undersøgelser
• Hvis barnet indlægges, vil lægen dog ofte tage et røntgenbillede af lungerne for at se efter lungebetændelse og eventuelle fremmedlegemer
• Fremmedlegemer er dog ikke nødvendigvis synlige på røntgenbilledet, så hvis mistanken opretholdes, foretages bronkoskopi
• Ved mistanke om astma vil der eventuelt senere blive foretaget målinger af lungefunktionen, kaldet spirometri

Henvisning til specialist eller sygehus

• Småbørn bør indlægges, såfremt tilstanden medfører sløvhed/apati, eller barnet får pauser i vejrtrækningen. Desuden bør indlæggelse overvejes ved falsk strubehoste, der ikke bedres, når patienten tages op, samt ved astma der ikke bedres på bronkieudvidende medicin

Hvordan er forløbet og langtidsudsigterne?

• I de fleste tilfælde er der tale om forbigående tilstande, som ikke medfører blivende følger
• Ved astma følges barnet med regelmæssige undersøgelser af lungefunktionen, og behandlingen justeres op og ned afhængig af denne og barnets symptomer. Mange børn vokser sig fra astma, så også her er fremtidsudsigterne gode