Vi har 2 nyrer. De ligger imod den bageste bughulevæg tæt på hver sin side af rygsøjlen i niveau med de nederste ribben.
Nyrerne er bønneformede og cirka 10-12 cm lange. Nyrebækkenet hænger sammen med nyren og opsamler urinen. Fra nyrebækkenet løber urinen via urinlederen (ureter) ned til blæren og derfra ud via urinrøret (urethra).
Blæren fungerer som et reservoir. Hos manden medregnes prostatakirtlen (blærehalskirtlen) til urinvejene. Blodet strømmer til nyrerne via en pulsåre (nyrearterien), som afgår fra hovedpulsåren (aorta) i maven.
Den centrale opgave for nyrerne er at rense blodet for affaldsstoffer samt deltage i at regulere væskebalancen og blodtrykket i kroppen. Ved øget indtag af væske vil nyrerne udskille mere urin.
Ultralyd er lydbølger, som sendes ind i kroppen fra et lydhoved (en såkaldt probe). Lydbølgerne har så høj frekvens, at de ikke kan høres med det menneskelige øre. Når lydbølgerne rammer væv, opstår et ekko. Ekkoet gør, at lydbølgerne kommer retur (reflekteres) til lydhovedet, som opfanger lydsignalerne (ekkoerne).
Efter lydsignalerne er bearbejdet i en computer, vises de som levende sort-hvide billeder på en skærm.
Forskellige typer væv i kroppen har forskellig tæthed. Lydsignalerne, som kommer tilbage til lydhovedet, vil derfor variere, afhængigt af hvilket organ eller type væv ultralyden støder på.
For eksempel giver knoglevæv og fedtvæv forskellige ekkoer. De forskellige væv og organer kan derfor skelnes fra hinanden på billederne. Reflektionen fra luft er så stor, at væv bag luftansamlinger ikke kan vurderes.
Ultralyd har ingen kendte skadelige bivirkninger, og der er ingen risiko for stråling som ved brug af røntgenstråler.
Ultralyd har i modsætning til røntgen den fordel, at der også kan fremstilles billeder af kroppens bløde organer.
Luftfyldte organer, som lunger og tarm, fremstilles derimod ikke så godt med ultralyd.
Ultralyd viser nyrer, nyrebækkenet og blæren. Urinlederne ses sjældent godt nok. Undersøgelsen giver først og fremmest information om organernes udseende, mens information om, hvordan organerne fungerer, er begrænset.
Ultralyd kan udføres uden at tage hensyn til nyrernes funktion. Det vil sige, at undersøgelsen også kan udføres ved alvorligt nyresvigt.
Fedme giver dårligere billeder. Luft i tarmen kan gøre det vanskeligere at tyde billederne.
Ultralyd er oftest det første valg i udredningen af tilstande i nyrerne og blæren, når nyrernes funktion er nedsat i sådan grad, at der ikke kan laves CT-urografi. CT-urografi er den primære undersøgelse ved langt de fleste lidelser i urinvejene.
Lægen kan måle nyrernes størrelse ved nyresvigt, følge op på transplanterede nyrer mm. Andre vigtige muligheder man kan anvende ultralyd af nyrer og urinveje til er:
Ultralyd giver også gode billeder af pungen/testiklerne - og er første valg ved mistanke om sygdomme i pungen/testiklerne.
Ultralyd er oftest det første valg ved mistanke om prostatakræft (kræft i blærehalskirtlen), idet man vejledt af ultralyd kan tage prøver fra forskellige steder i kirtlen.
Undersøgelsen kan variere, afhængig af på hvilken afdeling den udføres. Du skal altid følge vejledningen fra den afdeling, hvor du skal undersøges. Man skal ofte indtage væske inden undersøgelsen og undlade at tømme blæren.
Du ligger på et leje, mens skanningen foregår. Lægen eller radiografen/sygeplejersken udfører skanningen ved at føre et lydhoved hen over hudoverfladen - ofte med et vist pres for at få de bedst mulige billeder.
For at få god kontakt mellem hud og lydhoved får du smurt ultralydcreme (gelé) på det område, du skal have undersøgt. Geléen vil ofte være opvarmet til kropstemperatur.
Der er normalt intet ubehag forbundet med undersøgelsen. Skanningen tager normalt 10-20 minutter.
I enkelte tilfælde kan det være en fordel at bruge kontraststof ved ultralydskanningen, så billedet af nyrer og urinveje bliver tydeligere. Personalet sprøjter kontraststoffet i en blodåre i din arm. Enkelte gange kan kontraststoffet give lidt kvalme, metalsmag i munden eller hovedpine. Alvorlige bivirkninger ses meget sjældent. Mest alvorlig er akut allergisk reaktion.
Prostata undersøges med ultralyd via endetarmen (transrektal ultralyd). Det betyder, at et særligt formet ultralydhoved føres ind i endetarmen.
Nyresten kan nogle gange påvises med ultralyd, men CT-skanning af urinveje er den primære undersøgelse, hvis lægen har mistanke om nyresten.
Ultralyd kan
Ved fund af en svulst eller udfyldning i nyren vil ultralyd ofte kunne afklare, om det er et godartet væskefyldt hulrum (nyrecyste) eller en fast svulst.
CT-skanning af nyrerne kan det samme, og det er derfor sjældent nødvendigt at supplere med ultralyd. Cyster er et meget almindeligt fund ved ultralydskanning af nyrerne, hyppigere jo ældre du er. De er næsten altid godartede.
En sjælden gang kan lægen finde et hulrum fyldt af pus (absces -også kaldet en byld) i eller udenpå nyren.
Svulster i urinvejene findes hyppigst i blæren. Svulsterne varierer i form. Ultralyd bruges sammen med CT-skanning og MR-skanning til at stille diagnosen, men vigtigst er kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi). Ved kikkertundersøgelse er det samtidigt muligt at tage prøve fra svulsten.
Ultralyd kan også påvise udposninger i urinblærens væg (blæredivertikler).
Ultralyd bruges endvidere til at vurdere, hvor godt blæren tømmes. Du vil derfor ind imellem blive bedt om at tømme blæren i forbindelse med undersøgelsen.
Undersøgelsen kan vise den totale størrelse på prostata (blærehalskirtlen) og kan påvise små knuder i kirtlens væv. Ultralyd skelner ikke særligt godt mellem godartede og ondartede svulster.
MR-skanning kan give flere oplysninger og foretrækkes ofte før, man eventuelt tager en vævsprøve. Vævsprøven tages ved brug af ultralyd eller vejledt af MR-skanning.
Ultralyd er rigtigt godt til at skelne mellem knude i testiklen og for eksempel et godartet væskefyldt hulrum i bitestiklen (spermatocele).
Ved akutte smerter i testiklerne er ultralyd en god undersøgelse til at skelne mellem en testistorsion (torsio testis = drejning/rotation af testikelstrengen), akut betændelse i bitestiklen (epididymitis) og akut betændelse i testiklen (orchitis).
Hos små drenge hænder det, at testiklerne ikke er kommet ned i pungen efter fosterstadiet (retentio testis). Ultralyd er ofte velegnet til at finde testiklerne. De kan befinde sig enten i lyskekanalen eller inde i maven.
Ultralyd er den foretrukne type undersøgelse, hvis man leder efter svulster i pungen (testikelkræft).
Der er ingen kendt risiko forbundet med ultralydskanning. Man kan få bivirkninger ved at få indsprøjtet kontraststof, men det er yderst sjældent. Det er de samme bivirkninger, der kan ses efter, man har fået kontraststoffer i forbindelse med CT-skanning eller MR-skanning. Mest alvorlig er akut allergisk reaktion.
Hvis du skal have foretages indgreb i nyrerne i forbindelse med en ultralydskanning, for eksempel en vævsprøve, vil du blive informeret om de mulige bivirkninger inden indgrebet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
