Brystet består af mælkekirtler og mælkegange. Derudover er der rigeligt med fedtvæv og bindevæv mellem kirtlerne. Knuder kan både være i kirtler og kirtelgange samt i fedtvæv og bindevæv. Knuder i huden over brysterne kan føles som knuder i brystet.
Af de knuder, der bliver opdaget, er langt de fleste heldigvis godartede.
I 85 % af tilfældene er det kvinderne selv, der opdager knuden.
De fleste kvinder går til lægen med en knude i brystet, fordi de er bekymrede for, om det er kræft. De fleste er så bekymrede, at de kontakter lægen med det samme. For nogle medfører angsten for kræft, at de ikke går til læge, før svulsten er blevet stor.
Det er en kendsgerning, at ca. 5.000 danske kvinder får brystkræft om året. Det er derfor en god regel, at man skal finde ud af, om en knude er kræft eller ej.
I nogle tilfælde kan lægen afgøre, om der er mistanke om kræft eller ej. Men ved den mindste tvivl bliver der lavet flere undersøgelser for at afkræfte eller bekræfte mistanken om kræft.
Brysterne bliver påvirket af hormoner, og de forandrer sig over tid. Forandringerne er typiske for forskellige aldersgrupper. Brystkræft bliver hyppigere, jo ældre kvinder bliver. Brystkræft er sjælden før 40-årsalderen.
Mange kvinder undersøger selv deres bryster med jævne mellemrum. Men mange knuder bliver også opdaget mere tilfældigt, for eksempel under badning.
Undersøgelse hos lægen foregår ved, at lægen føler brystet systematisk igennem for at bekræfte, om der er en knude. Lægen vurderer i det omfang, det er muligt, hvilken slags knude det drejer sig om. Hvis der er den mindste mistanke om en ondartet knude, bliver der lavet mammografi, ultralyd af brystet og eventuelt taget en vævsprøve.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
