Ankenævnet for forsikring
Ankenævnet er et privat klagenævn oprettet i 1975 af Forbrugerrådet Tænk samt Forsikring & Pension. Ankenævnet er godkendt af erhvervsministeren og derfor "autoriseret" til at behandle forsikringsklager.
Nævnet behandler tvister mellem et forsikrings- eller pensionsselskab og en forbruger vedrørende dennes egne forsikringer. Nævnet behandler ikke klager fra en modpart i et færdselsuheld eller i andre erstatningssager.
Hvornår kan man klage?
- Klagen skal vedrøre ens egne forsikringer – ikke andres. Forbrugeren kan klage, hvis forbrugeren har tegnet forsikringen, eller hvis forbrugeren i henhold til forsikringen er sikret
- Klagen skal være fra en forbruger og skal vedrøre privatlivets forsikringsforhold – der kan altså ikke klages over erhvervsmæssige forsikringer
- Klagen skal som udgangspunkt angå et forsikringsselskab, der er etableret i Danmark. Vil forbrugeren klage over et udenlandsk forsikringsselskab, skal forbrugeren benytte OTB-platformen. Et link hertil findes på Ankenævnets hjemmeside
- Klagen skal angå et konkret økonomisk mellemværende og ikke fx vedrøre ansattes opførsel eller selskabets markedsføring
- Ankenævnet kan ikke behandle klagen, hvis behandling hører under offentlige klagenævn eller andre anke- eller klagenævn (for eksempel Ankestyrelsen)
- Nævnet kan heller ikke behandle klagen, hvis sagen er afgjort ved endelig dom, gyldigt bindende voldgift eller retsforlig
- Forbrugeren kan først klage til ankenævnet, efter forbrugeren har klaget til selskabet over dets afgørelse, og uden denne klage til selskabet har løst uenigheden
Sagsgangen og afgørelsen
- Ved afgørelse af klagen deltager repræsentanter fra forsikrings- og/eller pensionsbranchen og Forbrugerrådet Tænk samt nævnets formand, der er dommer i Højesteret eller en af landsretterne
- Selskabet får lejlighed til at udtale sig skriftligt om klagen – ligesom forbrugeren vil få lejlighed til skriftligt at kommentere selskabets svar. Man kan i øvrigt se mere om klagegangen ved at klikke på Vejledning for forbrugere
- Nævnet træffer afgørelse efter "en juridisk bedømmelse af sagens omstændigheder". Selskabet kan nægte at følge ankenævnets afgørelse. I så fald skal selskabet meddele ankenævnets sekretariat dette inden 30 dage efter, at nævnets afgørelse er fremsendt. I få tilfælde om året meddeler et selskab, at det ikke ønsker at følge nævnets afgørelse. I disse tilfælde kan man indbringe sagen for en domstol. Ankenævnet behandler omkring 1500 sager pr. år. Aktuel sagsbehandlingstid er 6-8 måneder.
Ikke klageberettigede
En skadelidt, der har et krav mod skadevolders ansvarsforsikringsselskab, er ikke klageberettiget. I disse sager må skadelidte anlægge retssag ved domstolene, hvis man ikke kan nå til enighed.
Ankenævnets sammensætning
Nævnet består af en formand (der er dommer eller pensioneret dommer) og en række nævnsmedlemmer, udpeget af de stiftende organisationer – Forsikring & Pension samt Forbrugerrådet Tænk. Der deltager ikke læger i nævnets afgørelser, og nævnet har ikke tilknyttet lægekonsulenter, men et antal tandlægekonsulenter.
Ankenævnets arbejdsområde
Nævnet behandler juridiske og forsikringsmæssige tvister mellem et forsikrings- eller pensionsselskab og en forbruger vedrørende dennes forsikringer.
Nævnet behandler også tvister om méngrader. Dette gælder, uanset om sagen har været forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller ej.
Før man klager
Før man klager, er det en god idé at gøre følgende:
- Sammenhold selskabets begrundelse for dets afgørelse med forsikringsbetingelserne. Det er forsikringsbetingelserne, som fastlægger, hvordan selskabet skal afgøre sagen. Har man ikke sine forsikringsbetingelser, kan man bede selskabet om at udlevere dem, eller man kan hente dem på selskabets hjemmeside
- På ankenævnets hjemmeside kan man læse om de typiske problemstillinger, der behandles af Ankenævnet, idet hjemmesiden under "Godt at vide" beskriver en række forskellige situationer, som erfaringsmæssigt giver anledning til klager. Her kan man få et indtryk af Ankenævnets praksis ved at gå ind under den konkrete forsikringstype – eksempelvis ulykkesforsikring, kritisk sygdom eller erhvervsevnetab. Formålet er at give forbrugeren et bedre grundlag for at drøfte sagen med sit forsikringsselskab. Man får samtidig bedre mulighed for at tage stilling til, om der er grund til at klage til ankenævnet over selskabets afgørelse
- På hjemmesiden kan man også – ved at vælge Se resultater fra andre sager – søge i nævnets database over tidligere afgørelser og på den måde finde afgørelser, der ligner ens sag
Husk, at man først kan klage til ankenævnet, når man har klaget til selskabet over dets afgørelse, og uden denne klage til selskabet har løst uenigheden.
Hvordan man klager
Hvis forbrugeren er uenig i den afgørelse, som forsikringsselskabet har truffet, og forgæves har forsøgt at få afgørelsen ændret, kan forbrugeren klage til Ankenævnet for Forsikring.
Klagen indgives online på en klageformular, som man kan finde på nævnets hjemmeside.
Dokumentation/bevisbyrde
Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at det er forbrugeren, der skal bevise, at det krav, han rejser mod selskabet, er omfattet af forsikringsdækningen.
Ved erhvervsevnetabsdækninger/invalidepensioner er det eksempelvis derfor forbrugeren, der skal bevise, at hans erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykkestilfælde er nedsat i en sådan grad, at han har ret til forsikringsdækning.
Ved ulykkesforsikringer er det ligeledes forbrugeren, der skal bevise, at et ulykkestilfælde er hovedårsagen til de gener, han oplever. F.eks. at en opstået diskusprolaps er forårsaget af et fald.
Kan forbrugeren ikke – via det lægelige materiale og andet relevant materiale, herunder eventuelt en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – løfte denne bevisbyrde, må nævnet frifinde selskabet, idet nævnets afgørelse som sagt sker ud fra en juridisk bedømmelse af sagen.
Det er derfor også vigtigt, at en skadelidt søger hurtig (læge-) hjælp, og at der sker en udførlig og korrekt beskrivelse både af de observerede gener, af et eventuelt traume og af årsagen hertil. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, hvis det af lægejournaler mv. klart fremgår, hvornår ulykken skete, og hvornår de enkelte gener ifølge skadelidte først opstod.
Hvad koster det
Forbrugeren skal betale et klagegebyr på 200 kr. Hvis forbrugeren får medhold i sin klage, får han/hun gebyret retur.
Klage over ankenævnets afgørelse
Hvis forbrugeren ikke er tilfreds med ankenævnets afgørelse, har han/hun mulighed for at anlægge retssag mod selskabet ved domstolene.
Vil du vide mere?
