Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hed før 1.7.2016 Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) blev etableret 1. juli 2016 og er en sammenlægning af den tidligere Arbejdsskadestyrelse og det tidligere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings er en selvejende institution med egen bestyrelse. Det er ved lov fastsat, at ATP yder administrativ og teknisk bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler arbejdsskadesager og øvrige konkrete skadesager, der før 1. juli 2016 blev behandlet af Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager endvidere finansieringen af udgifter til administration og erstatning m.v. ved erhvervssygdomme.
Den vigtigste opgave er at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven. AES afgør hvert år ca. 12.000 sager (2023), hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet syge på arbejdet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler og vurderer alle relevante informationer, der skal til for at behandle og træffe afgørelse i en arbejdsskadesag. AES samarbejder med læger, forsikringsselskaber, kommuner, hospitaler, fagforbund og advokater om at indsamle oplysninger. Det gør AES for at sikre den bedst mulige viden til at træffe en afgørelse.
AES afgør, om en ulykke eller sygdom er en arbejdsskade efter de regler, der gælder. Det betyder blandt andet, at der skal være en sammenhæng mellem den ulykke eller sygdom, man har fået, og det arbejde, man har udført.
Selvom man har været ude for en ulykke eller er syg, kan ens sag blive afvist. Det betyder ikke, at AES tvivler på, at man har været udsat for en ulykke eller er syg. Men det betyder, at skaden ikke opfylder de krav, der står i Arbejdsskadesikringsloven.
Når ens ulykke eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, er det også AES, der afgør, om tilskadekomne eller – hvis arbejdsskaden har medført døden - efterladte har ret til erstatning m.v., hvilken form erstatning man skal have, og hvor stor erstatningen skal være. Det er arbejdsgivers forsikringsselskab (vedrørende ulykker) eller AES (vedrørende erhvervssygdomme), der udbetaler erstatningen.
Er man ikke enig i AES’s afgørelser i arbejdsskadesager, kan man anke sagen til Ankestyrelsen (AST).
Læs mere om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
AES behandler også private erstatningssager, hvor borgere fx er kommet til skade i fritiden. Her kan AES blive bedt om give en vejledende udtalelse i sagen. Vejledende udtalelser kan ikke indbringes for Ankestyrelsen. Tvister løses ved domstolene.
AES behandler også andre typer sager, fx sager om erstatning til besættelsestidens ofre.
Sammenlægningen har ikke betydning for behandlingen af arbejdsskader, private erstatningssager og øvrige sager - sagsbehandling fortsætter uændret.
AES varetager alle opgaverne fra den tidligere Arbejdsskadestyrelse. AES varetager desuden opgaverne om udbetaling af erstatning for erhvervssygdom og opkrævning af AES-bidrag.
D. 1. juli 2016 er der også oprettet en ny uafhængig kontrolenhed i ATP under navnet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol (AESK). AESK varetager de samme opgaver vedrørende erhvervssygdomme for så vidt angår kontrol af afgørelser, som forsikringsselskaberne varetager i sager om ulykker. AESK kan således klage til Ankestyrelsen over afgørelserne i sager om erhvervssygdomme.
Ved arbejdsskade i denne lov forstås erhvervssygdom og ulykke, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Læs mere på aes.dk.
Arbejdsskade dækker således over to begreber
En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. Eksempelvis hvis man får nedsat hørelse efter flere års arbejde i støjende omgivelser.
En ulykke er en personskade, fysisk eller psykisk, forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage. For eksempel hvis man får en finger skåret af i en maskine.
Efter loven kan en arbejdsskade kun anerkendes som en ulykke, hvis en personskade er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage, og som er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Det betyder, at der skal være tale om:
Ved behandlingen af sagen foretages en konkret vurdering af, om der er sammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der alene er en tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden.
Tilskadekomne har bevisbyrden for, at der er sket en skade, og at denne skade har givet gener, som kan anerkendes efter loven.
Har tilskadekomne påvist et tab af erhvervsevne, et varigt mén, anses tabet for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.
Klare personskader kan således anerkendes, hvis der er årsagssammenhæng.
Personskadebegrebet betyder, at skader uden behandling, som indenfor en sædvanlig tidshorisont er gået i sig selv, ikke kan anerkendes, da disse skader ikke er personskader i relation til loven.
Årsagssammenhængen mellem hændelse og skade omfatter både egnethed og lægefaglig sandsynlighedsvurdering, som konkret afhænger af skadetypen
Til brug for vurderingen anvender man hjælpekriterier:
Alle arbejdsgivere skal forsikre deres ansatte mod arbejdsskader. Arbejdsgiverne opfylder denne pligt ved at tegne arbejdsulykkesforsikring i et forsikringsselskab (mod risikoen for ulykker) og ved at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (mod risikoen for erhvervssygdomme).
Det er arbejdsgivers forsikringsselskab og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der finansierer alle udgifter ved arbejdsskader og ved administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Anmeldelsespligten for arbejdsulykker påhviler arbejdsgiverne og anmeldelsespligten for erhvervssygdomme påhviler lægerne og tandlægerne. Både ulykker og erhvervssygdomme skal anmeldes digitalt via Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles anmeldelsessystem EASY.
Tilskadekomne selv og andre kan anmelde en arbejdsskade.
Læs mere her: På Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside
Tilskadekomne og andre, der vil anmelde en arbejdsskade, kan også bruge en af de anmeldeblanketter, der findes på AES´s hjemmeside.
Blanketten udfyldes på computeren, printes ud og sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Alle dødsfald, der indtræffer på en arbejdsplads, skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 48 timer telefonisk. Det gælder uanset, om der er tale om en arbejdsskade, der i øvrigt skal anmeldes efter loven.
Der er en frist på 1 år for at anmelde arbejdsskader. Fristen for ulykker er 1 år efter, at skaden er sket. Fristen for erhvervssygdomme er 1 år fra tilskadekomne har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være arbejdsbetinget.
Hvad har den tilskadekomne ret til:
Efter arbejdsskadesikringsloven har efterladte ret til:
Til de efterladte ydes ikke:
Det skyldes, at erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven er personlige og ikke går i arv.
Efter arbejdsskadesikringsloven ydes der ikke erstatning eller godtgørelse for
Er der en ansvarlig skadevolder kan det efter omstændighederne være muligt at rejse krav om disse erstatningsarter efter erstatningsansvarsloven.
Læs evt. mere om erstatning og godtgørelse ved arbejdsskade.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har også en afdeling for private erstatningssager (P-kontoret), der behandler sager, hvor folk er kommet til skade i deres fritid. Det kan være sager lige fra trafikulykker til voldssager.
Både forsikringsselskaber og skadelidte kan her få en uafhængig udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om de helbredsmæssige og erhvervsmæssige følger efter en personskade. Udtalelsen kan blandt andet indeholde en vurdering af mén-graden samt tab af erhvervsevne. Udtalelserne fra P-kontoret er vejledende.
Hvis parterne ikke er enige i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse, kan næste skridt være at lade en domstol afgøre sagen.
Ekstra SU
Udover sager om arbejdsskader og private erstatningssager behandler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også sager om:
Omfatter ikke kun besættelsestidens ofre, men kan også omfatte efterladte ægtefæller og børn. Læs mere på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.
Arbejdstilsynet har afgjort at Covid-19 efter den 1. april 2023 som udgangspunkt ikke længere skal anmeldes som en arbejdsskade.
Der er udarbejdet speciel vejledning om disse forhold.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
