Erstatningsansvarsloven
I Lov om erstatningsansvar er de erstatningskrav beskrevet, man som skadelidt kan rejse mod en ansvarlig skadevolder og dennes eventuelle forsikringsselskab.
Når der er sket en ulykke, skal man henvende sig med sine erstatningskrav til den modpart, som har ansvaret for ulykken. Har denne en ansvarsforsikring, kan vedkommende anmelde skaden til sit eget forsikringsselskab.
I Danmark er det bestemt ved lov, hvilke erstatninger man som følge af personskade har mulighed for at kræve af en modpart og dennes forsikringsselskab.
Ønsker man yderligere oplysninger om de enkelte krav, herunder oplysninger om de gældende erstatningsbeløb, kan man spørge forsikringsselskabet eller Forsikringsoplysningen.
Man skal også være opmærksom på, at selv om man får erstatning fra en ansvarlig modpart eller dennes forsikringsselskab, kan man også have krav på erstatning fra de forsikringer, man selv har tegnet.
Erstatningsposter
Udgifter til behandling
Nødvendige og rimelige udgifter til behandling af helbredende karakter (fx fysioterapi og medicin), erstattes i det omfang, udgifterne ikke bliver betalt af andre, fx den offentlige sygesikring, Sygeforsikringen „Danmark“ eller ens egen ulykkesforsikring.
Fremtidige varige helbredelsesudgifter bliver erstattet med et engangsbeløb, der udregnes efter regler, der er fastsat i loven.
Erstatningen er skattefri.
Andet tab
Andet tab kan være forlængelse af uddannelse, tab af skoleår og hjælpemidler, der ikke falder ind under ”behandlingsudgifter”.
Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis man mister indtægt som følge af ulykken, kan man kræve sit tab erstattet. Erstatningen gives som udgangspunkt, indtil man kan begynde at arbejde igen.
Medfører skaden, at man vil få et varigt erhvervsevnetab, får man erstatning frem til det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over sin fremtidige erhvervsevne.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste bliver beskattet som almindelig indkomst.
Svie og smerte
Denne godtgørelse er en kompensation for de gener og ubehag, som ulykken har medført. Godtgørelsen ydes efter et takstsystem med bestemte faste beløb pr. sygedag i henhold til Lov om erstatningsansvar. Godtgørelsen kan kræves fra tidspunktet for ulykken, og normalt så længe man er sygemeldt og under behandling.
Godtgørelsen er skattefri.
Varige mén
Får man varige mén efter ulykken, kan man få godtgørelse, hvis generne i ens dagligdag er så store, at de efter et lægeligt skøn kan takseres til en ménprocent på 5 eller derover. Var man fyldt 40 år på ulykkesdagen, nedsættes godtgørelsen i forhold til alder. Den kan højst nedsættes med 40 pct.
Godtgørelsen er et engangsbeløb, der er skattefrit.
Tab af erhvervsevne
Hvis ulykken medfører, at man mister mindst 15 pct. af sin evne til at erhverve indtægt ved arbejde, kan man få erstatning for tab af erhvervsevne. Denne vurdering sker på baggrund af et skøn, som oftest foretages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Erstatningens størrelse afhænger normalt af, hvor stor ens indtægt har været de sidste 12 måneder før ulykken. I Lov om erstatningsansvar er der dog fastsat et maksimumbeløb for størrelsen af den årsløn, der danner grundlag for beregningen af erstatningen.
Har man ikke haft nogen indtægt – det kan fx gælde hjemmegående, børn eller studerende - fastsættes erstatningen efter særlige regler i Lov om erstatningsansvar. Var man fyldt 30 år på ulykkesdagen, bliver erstatningen nedsat i forhold til alder. Den kan højst nedsættes med 70 pct.
Erstatningen udbetales som et engangsbeløb, der er skattefrit.
Begravelsesudgifter ved dødsfald
Hvis ulykken medfører, at skadelidte afgår ved døden, kan den, der har afholdt begravelsen, få refunderet rimelige og sædvanlige udgifter i forbindelse med selve begravelsen. Eventuel udbetalt begravelseshjælp fra det offentlige eller privat begravelseshjælp bliver fratrukket erstatningen.
Overgangsbeløb ved dødsfald
En efterladt ægtefælle eller samlever har krav på et overgangsbeløb, der er fastsat i loven. Udbetales der overgangsbeløb, kan der ikke samtidig kræves erstatning for begravelsesudgifter.
Erstatning for tab af forsørger ved dødsfald
Størrelsen af erstatningen til den ægtefælle eller samlever, der har mistet en forsørger, udregnes på baggrund af afdødes indtægt de sidste 12 måneder før ulykken. Der er i loven fastsat en minimums- og maksimumsgrænse for erstatningens størrelse. Ligesom ved erstatning for tab af erhvervsevne, kan erstatningen nedsættes på grund af alder. Der kan endvidere kræves erstatning til afdødes børn under 18 år.
Forsørgertabserstatning udbetales som et engangsbeløb, der er skattefrit.
Betaling og renter
Erstatning og godtgørelse bliver fastsat ud fra de satser, der gælder på det tidspunkt, hvor der efter loven kan kræves udbetaling.
Alle krav om erstatning og godtgørelse – herunder krav om a conto erstatning, kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderens forsikringsselskab har været i stand til at indhente de oplysninger, det skulle bruge til at beregne erstatningens størrelse.
Forsinkes udbetalingen, forrentes erstatningen.
Alle renter bliver beskattet som almindelig indkomst.
Advokatbistand
Hvis opgørelsen af en personskade er så kompliceret, at det er nødvendigt med advokatbistand, vil skadevolders forsikringsselskab ofte være indforstået med at betale for rimelige udgifter hertil. Kontakt selv forsikringsselskabet for at aftale nærmere herom.
Erstatning fra egne forsikringer
Samtidige udbetalinger af ulykkesforsikring, livs- og pensionsforsikring og arbejdsskadeforsikring kan under bestemte betingelser komme til samtidig udbetaling.
I tvivlstilfælde bør man rådføre sig med sit forsikringsselskab, sin advokat eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Yderligere oplysninger
