Gravide kan, som alle andre mennesker, få stød eller skader mod maven. Oftest drejer det sig om uskyldige og ufarlige stød, men nogle gange kan der være tale om kraftigere stød eller skader. De hyppigste årsager til alvorlige skader eller slag mod maven i graviditeten er
I USA har man fundet, at 7 % af gravide udsættes for ikke-ubetydelige skader, og at det er en af de hyppigste komplikationer i graviditeten. Sammenlignet med ikke-gravide er gravide oftere udsat for skader mod maven, mens de sjældnere får skader mod brystkassen og hovedet. Det skyldes, at maven stikker længere ud, når man er gravid.
De fleste stød mod maven er ufarlige, da barnet er beskyttet af det omgivende fostervand. Gravide kan dog i lighed med ikke-gravide risikere en lang række forskellige skader mod maven ved alvorlige uheld. Nogle af disse skader kan være livstruende og alvorlige, men de fleste er heldigvis mindre alvorlige.
blødninger kan være livstruende for både moderen og det ufødte barn.
En af de alvorligste følgevirkninger af en kraftig skade mod maven hos en gravid kvinde er, at moderkagen løsner sig. Jo mere moderkagen løsner sig fra livmodervæggen, jo alvorligere er det for barnet. Det er moderkagen, der via blodet i navlesnoren sørger for tilførsel af ilt og næringsstoffer til barnet. Hvis moderkagen løsner sig helt, stopper tilførslen af ilt og næring til fosteret fuldstændigt.
Hvis du har været udsat for et slag eller stød direkte mod maven, bør du straks kontakte dit fødested. Selvom du har få eller ingen symptomer, er det nødvendigt, at du bliver undersøgt af en læge eller jordemoder.
Du bør også kontakte fødestedet, hvis du har været i en bil, der har foretaget en katastrofeopbremsning. Det kan i sjældne tilfælde føre til, at moderkagen løsner sig.
Vandafgang, blødning fra skeden og smerter i underlivet kan være tegn på skader på eller i livmoderen. Men symptomerne kan være svage.
Behandlingen på hospitalet vil afhænge af, hvilken skade der er tale om, og hvor kraftig skaden har været.
Ved livstruende skader hos gravide er første prioritet at sørge for, at moderen overlever. Det er også forudsætningen for, at det ufødte barn kan overleve. Man sikrer, at den gravide har frie luftveje, at hun får ilt nok, og at blodcirkulationen i kroppen er tilfredsstillende. Det vil oftest være nødvendigt at give væske direkte ind i en blodåre (drop).
Ved større blødninger kan en blodtransfusion være nødvendig. Når man har sørget for den gravide, så retter man opmærksomheden mod fostret.
Vurdering af fostret
Fostrets tilstand vurderes med ultralyd og elektronisk fosterovervågning (CTG), hvis graviditetslængden er ca 24 uger eller derover. Ultralydsundersøgelse vil hurtigt kunne give indtryk af, hvordan fostret har det. Ved undersøgelsen ser man efter hjerteaktionen og vurderer moderkage og fostervand og evt. fastslår fostrets størrelse.
Hvis ultralydsundersøgelsen viser, at barnet umiddelbart har det godt, vil man efterfølgende overvåge med CTG, for at observere eventuelle tegn på, at moderkagen skulle begynde at løsne sig.
Ved større ulykker, og hvis moderen har lettere symptomer, overvåger man oftest den gravide og fostret i ca. 1 døgn. Hvis der har været tale om en mindre ulykke og både mor og foster har det godt, moderen ikke har smerter, blødning eller plukveer, kan overvågningen dog ofte foregå over kortere tid.
En påvirket hjertelyd kan skyldes, at fostrets hjerte slår langsommere eller mere uregelmæssigt end normalt. Hvis det er tilfældet, kan det være et tegn på, at fostret ikke har det godt - måske på grund af en delvis løsning af moderkagen.
I så fald vurderer man, om det er muligt at redde barnet ved at foretage et akut kejsersnit. Det forudsætter imidlertid, at fostret er gammelt nok til at kunne overleve uden for livmoderen. Som regel går denne grænse ved omkring 24-26 graviditetsuger.
Hvis ultralydsundersøgelse viser, at barnets hjerte ikke længere slår, har man ingen mulighed for at redde barnet, og barnet er dødt. Hvis årsagen er, at moderkagen er løsnet helt fra livmoderens væg, kan det være nødvendigt af hensyn til moderen, at fødslen sker ved kejsersnit, på grund af risiko for livstruende blødning ved en vaginal fødsel.
Hvis en gravid kvinde får hjertestop, forsøger man at genoplive hende. Hvis det ikke lykkes at genoplive kvinden inden for de første 4 minutter, foretager man akut kejsersnit, da det kan forbedre mulighederne for at genoplive moderen. Kejsersnittet foretages altså af hensyn til moderen.
I få tilfælde ankommer en døende gravid kvinde med et levende foster til hospitalet efter en skade. Et led i forsøg på at give de bedste muligheder for at få kvinden til at overleve, kan da være at foretage akut kejsersnit for at bedre chancerne for kvindens overlevelse. Samtidig kan det give en mulighed for at barnet kan overleve.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
