Mange oplever forandringer i huden under graviditeten som fx strækmærker
Under graviditeten kan nogle hudsygdomme, som fx eksem og psoriasis, ændre sig og blive enten bedre eller værre
Desuden kan der opstå graviditetsbetingede hudsygdomme, der ofte er kløende
Behandlingen afhænger af hudsygdommen
Opblussen af hudsygdom under graviditeten bør vurderes af en læge
Hudsygdomme i graviditeten
Du kan få ændringer i huden eller egentlig hudsygdom under graviditeten. Det kan være
Ændringer af huden pga. stræk, se strækmærker, eller pga. hormoner, der giver pigmentpletter, se ansigt-melasma ved graviditet
En hudsygdom, som du har haft før graviditeten (eksisterende hudsygdom), der enten blusser op eller blive bedre under graviditeten
En hudsygdom, der kommer på grund af graviditeten (graviditetsbetinget hudsygdom)
Opblussen af eksisterende hudsygdom
Hudsygdomme, som du havde, før du bliver gravid, kan ændre sig under graviditeten. Nedenfor er nævnt nogle af de hyppigste hudsygdomme, som kan blive påvirket positivt eller negativt af graviditeten:
Man har tidligere mistænkt, at en graviditet kunne påvirke udviklingen af modermærkekræft. Nyere undersøgelser har vist, at graviditet ikke har betydning for, om man får modermærkekræft eller påvirker forløbet, hvis man tidligere har haft modermærkekræft
Graviditetsbetinget hudsygdom
Polymorf svangerskabsdermatitis (PEP)
Tidligere kaldte man denne hudsygdom for Pruritiske Urtikarielle Papler og Plaques i graviditeten (PUPP). Det nye navn, polymorf, betyder netop, at hudsygdommen kan give sig til udtryk på flere måder, altså både med nældefeber og kløende knopper.
Det er den mest almindelige hudsygdom udløst af graviditet, og 3-6 ud af 1000 gravide får den.
Sygdommen er ikke farlig for moderen eller det ufødte barn.
Hvilke symptomer giver PEP?
PEP opstår i sidste tredjedel af graviditeten
Man får en intens kløe svarende til området med hududslæt
Man får udbrud, som ligner nældefeber med eller uden røde nubrede hudområder
Udslættet kommer først på maven, ofte især oveni områder med strækmærker, og breder sig ofte til arme og ben
Ansigtet bliver som regel ikke angrebet og ofte er huden ved navlen normal
Foto af gravid kvinde med polymorf svangerskabsdermatit. PEP, foto venligst udlånt af dermnet.
Der er størst risiko for at få sygdommen
I første graviditet
Ved graviditet med mere end et barn (tvillinger, trillinger)
Hvis der er tendens til sygdommen i familien
Hvorfor får man PEP?
Man kender ikke årsagen til PEP. Måske er der en sammenhæng mellem sygdommen og graviditetens påvirkning af moderens immunsystem.
Det kan tyde på, at strækning af huden har en betydning for at udløse sygdommen, når flere kvinder med tvillinger får PEP. Huden bliver nemlig mere strakt jo flere børn, der er i maven.
Behandling af PEP
Der findes ingen behandling, der kan helbrede PEP, men antihistaminer og lokale cremer med binyrebarkhormon kan bruges mod kløen. Ved svære gener kan det blive nødvendigt at give steroid i tabletform.
Udslættet forsvinder typisk 1-2 uger efter fødslen.
Graviditetskløe
0.5 til 1 % af alle gravide får graviditetskløe, og det kommer hyppigst i sidste tredjedel af graviditeten. Man kender ikke årsagen til graviditetskløe.
Symptomer
Graviditetskløe giver røde knopper, som ligner nældefeber, på strækkesiderne af arme (bagsiden) og ben (forsiden). Nogle gravide har dog ikke meget udslæt, men kun kløe.
Behandling
Behandlingen består i at bruge cremer eller salver med binyrebarkhormon. Nogle har effekt af antihistaminer. Det er ikke usædvanligt, at en gravid kvinde har langvarig kløe, der varer ved i uger til måneder efter fødslen, men det kan ophøre ved fødslen. UVB-lysbehandling hos lokal hudlæge er effektiv og skånsom for barnet.
Kløe under graviditeten kan i nogle tilfælde skyldes sygdom i galdeveje og lever (se nedenfor). Det er derfor nødvendigt at få taget blodprøver, der kan vise, om leveren fungerer normalt. Hvis leverprøverne er normale, er graviditetskløen ufarlig for dig og dit barn.
Galdestase i graviditeten
Galdestase (intrahepatisk cholestase, leverbetinget graviditetskløe) i graviditeten skyldes ophobning af galdesyrer i leveren. I Danmark får 1 % af alle gravide galdestase. Man kender ikke årsagen til sygdommen.
Symptomer
Det tydeligste symptom er kraftig kløe, der typisk starter i håndflader og fodsåler, men som derefter kan brede sig til hele kroppen. I sjældne tilfælde kan der også udvikles gulsot. Sygdommen giver i sig selv ikke noget udslæt, men man kan få kradsemærker, fordi man klør sig så meget.
Galdestase i graviditeten giver en let øget risiko for
at føde for tidligt
at fostervandet bliver grønt under fødslen og
en ganske let øget risiko for fosterdød sidst i graviditeten, ved høje galdesalte
Behandling
Man behandler galdestasen med ursodeoxykolinsyre tabletter, når der er påvist forhøjede levertal og/eller galdesyrer. Behandlingens formål er at reducere ophobningen af galdesyrer - og dermed kløen - og at forbedre prognosen for fostret. Man vil altid foreslå behandling, når man har stillet diagnosen graviditetsbetinget cholestase. Behandlingen fortsættes indtil fødslen.
Hvis man udvikler galdestase, vil man følge niveau af galdesalte i blodprøver. Hvis du har udviklet galdestase, men galdesaltene ikke på noget tidspunkt har været særligt høje, anbefaler man at fødslen sættes i gang ved termin dvs uge 40+0. Hvis galdesaltene har været høje, kan du blive anbefalet igangsættelse før termin, for at mindske risikoen for, at barnet får iltmangel eller dør før fødslen.
Galdestasen forsvinder som regel 1-2 uger efter fødslen. Der er øget risiko for, at man får det igen i senere graviditeter.
Svangerskabs pemfigoid
Svangerskabs pemfigoid kaldes også pemfigoid gestationis, og før i tiden kaldte man det herpes gestationis, selv om det ikke har noget med herpes-virus at gøre. Det er en meget sjælden hudsygdom, der kun opstår i en ud af ca. 50.000 graviditeter. Det vil i gennemsnit betyde, at 1-2 gravide om året får det i Danmark. Svangerskabs pemfigoid er en autoimmun sygdom, der opstår i andet eller tredje trimester af graviditeten.
Foto af kvinde med svangerskabspemfigoid, foto venligst udlånt af dermnet.
Diagnosen stilles ved hjælp af immunoflourescens undersøgelse af en vævsprøve fra huden. Hvis man har svangerskabs pemfigoid, er der risiko for at føde for tidligt og føde et lille barn.
Symptomer
Ved svangerskabs pemfigoid får man kløende knopper og et mere fladeformet udslæt, der udvikler sig til væskefyldte blærer i huden. Oftest starter udslættet omkring navlen. Ansigtet, hovedbunden og slimhinderne er som regel ikke angrebet.
Forløbet af sygdommen kan variere, men i de fleste tilfælde bliver det bedre mod slutningen af graviditeten. Det blusser dog ofte op på ny i den første periode efter fødslen.
5 % til 10 % af de nyfødte børn kan have nældefeberlignende udslæt eller udslæt med blærer pga. passage af moderens antistoffer til barnet. Det nyfødte barns hud normaliseres dog hurtigt.
Behandling
I milde tilfælde behandler man med kortisoncremer. I mere alvorlige tilfælde skal man have prednisolon som tablet. Pga. den øgede risiko for at føde for tidligt samt at barnet er for lille, er det nødvendigt at holde ekstra øje med graviditeten bl.a. ved at følge barnets tilvækst og velbefindende ved ultralydundersøgelser.
P-piller og nye graviditeter kan føre til, at sygdommen blusser op igen senere. Patienterne er også i let øget risiko for at få andre autoimmune sygdomme.
Pruritisk follikulitis i graviditeten
Pruritisk follikulitis er en forholdsvis sjælden hudsygdom i graviditeten. Den opstår i andet og tredje trimester. Sygdommen er sandsynligvis hyppigere, end man tror, fordi mange bliver fejldiagnosticeret. Årsagen til sygdommen er man ikke sikker på.
Foto af gravid kvinde med pruritisk follikulit på armen. Pruritisk follikulitis, foto venligst udlånt af dermnet.
Symptomer
På trods af navnet (pruritus betyder kløe) er kløen ikke særlig udtalt. Man får røde, bumselignende papler og sterile pustler omkring hårsække på maven, armene, brystet og ryggen. Denne hudsygdom ligner pityrosporum-follikulit-ryg, der skyldes en almindelig svampeinfektion. Derfor skal svamp udelukkes inden diagnosen kan stilles.
Sygdommen er ufarlig og påvirker ikke fosteret.
Behandling
Man kan anvende kortisoncreme, aknemiddel (bezoylperoxid eller azalainsyre) eller UVB-lysbehandling hos lokal hudlæge.
Hudsygdommen forsvinder af sig selv efter fødslen.