Hjernen er dækket af den hårde hjernehinde, som kaldes dura mater på fagsprog. Efter en skade mod hovedet kan der opstå en blødning uden på hjernens overflade i rummet mellem hjernen og den hårde hjernehinde. Det kalder man et subduralt hæmatom på fagsprog.
Ansamlingen kan vokse sig langsomt større. Måske fordi kroppens nedbrydning af blodansamlingen uden på hjernens overflade gør, at det bliver mere tyndtflydende og fylder mere. I løbet af nogle uger kan trykket inde i hovedet stige. Det kan vise sig som hovedpine, langsom tankeaktivitet, ændret psyke og faldtendens. Senere kan man få lammelser i kroppen og svært ved at tale.
Ansamlinger af en vis størrelse, der giver symptomer, kræver ofte behandling.
Symptomerne på en blodansamling uden på hjernens overflade tager til hen over flere uger. De fleste klager over hovedpine. Efterhånden udvikler mange koncentrationsbesvær, træthed og øget søvnbehov, bliver forvirrede og får problemer med at holde balancen. Enkelte bliver mere og mere desorienterede og virker "fjerne". Symptomerne svinger ofte mellem gode og dårlige dage.
Mindre almindelige symptomer er lammelser, gangbesvær og taleforstyrrelser, men symptomerne afhænger af, hvilken side af hjernen ansamlingen sidder i - eller evt. på begge sider.
Ældre mennesker, personer med et for stort alkoholforbrug eller personer, der tager blodfortyndende medicin, er mere udsatte for at få en blodansamling uden på hjernen. Hos ældre og personer med overforbrug af alkohol skyldes det, at de falder oftere. Samtidigt er blodkarrene hos ældre personer skrøbelige og rives lettere over selv efter et mindre slag.
Symptomer som forvirring, koncentrationsbesvær og træthed kan forveksles med demens. Hvis personen også får lammelser eller andre tegn på hjerneskade, bør der laves en CT-skanning.
Lægen kan få mistanke om diagnosen, når du beskriver dine symptomer og ved en almindelig undersøgelse. Mange husker dog ikke, at de har slået hovedet på et tidligere tidspunkt.
Hvis lægen har mistanke om, at du kan have en blodansamling uden på hjernens overflade, skal du have lavet en CT-skanning af hovedet. Det kan stille diagnosen med sikkerhed.
En blodansamling uden på hjernens overflade er en speciel type blødning, der kommer langsomt. Det er fordi, det er blodkar med forholdsvis tynde vægge, der sørger for hjernens blodafløb. Blodkarrene bliver spændt ud, hvis afstanden mellem hjernen og kraniet bliver forstørret. Et mindre slag kan rive nogle af disse kar over.
Risikoen for at få en blodansamling uden på hjernens overflade er større, hvis man er ældre, hvis man har et for stort alkoholforbrug, og/eller hvis man indtager blodfortyndende medicin/visse former for kosttilskud.
Subduralt hæmatom er ikke arveligt.
Alle symptomerne skyldes, at blodansamlingen skaber tryk mod hjernen. Behandlingen går ud på at fjerne trykket. Det gør man ved at tømme ansamlingen ud ved en operation. Oftest foregår operationen i lokalbedøvelse, hvor der bores et mindre hul i kraniet. Ansamlingen skylles ud, og der lægges et dræn gennem huden. I enkelte tilfælde kan der være behov for en lidt større operation i fuld bedøvelse. Generelt er der tale om mindre kirurgiske indgreb med beskeden risiko.
Hvis man vil undgå skader mod hovedet, gælder de almindelige regler om sund og fornuftig livsførelse. Det er fx at holde igen med alkohol og at være særligt forsigtig, hvis man tager blodfortyndende medicin.
Hvis du udvikler tiltagende hovedpine, kvalme eller opkastninger, ændrer dig psykisk eller begynder at falde oftere. Ligeledes hvis du udvikler taleproblemer eller lammelser i kroppen.
Afhængigt af de lokale forhold i din region kan din egen læge henvise dig til en CT-skanning af hjernen og/eller henvise dig til den lokale neurologiske eller neurokirurgiske afdeling. Nogle gange er der behov for akut indlæggelse.
Små blodansamlinger kan forsvinde af sig selv. Hvis blodansamlingen bliver behandlet, før den bliver for stor, er der gode chancer for, at man kommer sig.
Store blodansamlinger kan give varige skader. Risikoen er størst hos ældre mennesker.
Efter behandlingen skal man til ambulant kontrol hos egen læge for at få fjernet sting.
Som udgangspunkt er en blodansamling uden på hjernen ikke farligt.
Blodansamling uden på hjernen ses hyppigst hos ældre og hos personer med overforbrug af alkohol. Hos ældre fordi de falder oftere, og fordi deres blodkar er skrøbelige og lettere rives over selv efter et mindre slag. Hos personer med overforbrug af alkohol fordi de falder oftere. Risikoen er også større, hvis man bruger blodfortyndende medicin.
Du kan godt få subduralt hæmatom mere end en gang. Ansamlingen kan gendanne sig efter behandling. Desuden kan man udvikle en ansamling igen, hvis man slår hovedet på ny.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
