Epilepsi er en betegnelse for en gruppe af tilstande, som skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen
Sygdommen kan give forskellige symptomer, som kramper, fjernhed, problemer med at tale, forstyrrelser af synet og bevidstløshed
Epileptiske anfald opstår, når en gruppe hjerneceller samtidigt aktiveres på en unormal måde, populært kan man kalde det en kortslutning
Unormale elektriske signaler vil da sendes til andre steder i hjernen eller ud i kroppen afhængigt af, hvilke hjerneceller der er aktiveret
Hjernens funktionsområder
Epilepsi er en samlet betegnelse for en gruppe tilstande, der skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen.
Sygdommen kan vise sig som bevidstløshed, fjernhed, kramper, forstyrrelser af synet og problemer med talen.
Hvad sker der i hjernen ved epilepsi?
Hjernen består af mange milliarder hjerneceller, også kaldet neuroner. De forskellige neuroner kommunikerer med hinanden og resten af kroppen ved hjælp af elektriske signaler i nervefibrene. Signaler fra neuronerne via nervefibrene er ansvarlige for en persons syn, lugt, hørelse, tanker, følelser og bevægelser.
Epileptiske anfald opstår, når en gruppe hjerneceller samtidigt aktiveres på en unormal måde, populært kan man kalde det en kortslutning. Unormale elektriske signaler vil da sendes til andre steder i hjernen eller ud i kroppen afhængigt af, hvilke neuroner der er aktiveret.
Hvis det alene er en del af hjernen der er påvirket, kan anfaldet fx bestå af trækning i en arm, en lugtoplevelse eller fjernhed. Er hele hjernen involveret, kommer der oftest bevidsthedstab og kramper i alle kroppens muskler, med trækninger og rykninger i arme og ben.
De elektriske signaler ved epilepsi kan være meget intense. Det er ikke usædvanligt, at neuronerne behøver lidt tid til at komme sig efter en kraftig udladning. Dette er noget af årsagen til, at mange oftest er både trætte og forvirrede efter et epileptisk anfald.
Se animation om epilepsi
Hvad er årsagerne til epilepsi?
Epilepsi med ukendt årsag
Hos mange personer med epilepsi finder man ingen forklaring på tilstanden. Man kalder dette forepilepsi med ukendt årsag. Epilepsi med ukendt årsag ses hyppigst hos børn, og der er ingen påviselige skader i hjernen, som kan forklare, hvorfor symptomerne opstår.
Arv spiller en væsentlig rolle ved denne form for epilepsi. Fremtidsudsigterne ved denne type epilepsi er forholdsvis gode.
Symptomatisk epilepsi
Omkring 2 ud af 3 personer med epilepsi har såkaldt symptomatisk epilepsi. Det vil sige, at der er en påviselig anden sygdom, som giver epileptiske anfald. Symptomatiske årsager kan være medfødt hjerneskade eller sygdomme som opstår senere i livet - det kan eksempelvis være blodprop i hjernen eller svulst i hjernen.
Degenerative hjernesygdomme, som giver tab af neuroner, er også en almindelig årsag til epilepsi hos ældre mennesker. Det er sygdomme som udvikles langsomt, som eksempelvis Alzheimers sygdom og multiple sklerose.
Provokerede anfald
Abstinens fra alkohol eller andre rusmidler kan give epileptiske anfald. Meget lavt eller meget højt blodsukker kan også give epileptiske anfald - oftest hos patienter med diabetes. Denne type anfald kan forekomme ved både type 1 og type 2 diabetes.
Hvad øger risikoen for epilepsi?
Alle mennesker kan få et epileptisk anfald, hvis de udsættes for en meget kraftig påvirkning. Hos personer med epilepsi, er tærsklen for anfald mindre end hos personer uden epilepsi.
Har man epilepsi kan søvnmangel, højt indtag af alkohol, lavt blodsukker, stress og hyperventilation udløse anfald, afhængigt af hvilken type epilepsi man har. Blinkende eller flimrende lys, som på diskoteker, i film eller ved computerspil, kan også provokere anfald hos nogle personer med epilepsi, der er specielt følsomme.
Feberkramper
Børn er særligt udsatte for at få krampeanfald, når de har høj feber, såkaldte feberkramper. Feberkramper er ikke det samme som epilepsi, idet anfaldene kun opstår ved feber.
