Epilepsi skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i nervecellerne i hjernen. Epilepsi kan give mange forskellige symptomer. Det kan fx være tab af bevidsthed, fjernhed, kramper, forstyrrelser af synet og problemer med talen, men hos den enkelte er anfaldene ofte ens fra anfald til anfald.
Ved mistanke om epilepsi er det vigtigt at blive undersøgt. Undersøgelserne inkluderer en grundig sygehistorie, hvor særligt beskrivelse af anfaldet fra personer, som har observeret det, eller videooptagelse af anfaldet er vigtigt.
Hertil kommer en neurologisk undersøgelse, som ofte suppleres med ElektroEncefaloGram (EEG), CT- og/eller MR-skanning af hjernen.
En præcis beskrivelse af anfaldet er af stor betydning. Mange mister bevidstheden under et epileptisk anfald. Derfor er det vigtigt med oplysninger fra personer, som har været tilstede og har set det epileptiske anfald. Alle oplysninger omkring anfaldet kan være af betydning for at stille rigtig diagnose og give den bedst mulige behandling. Det kan være en god ide at filme et anfald.
Vigtige oplysninger er:
Forud for anfaldet kan man få synsforstyrrelser eller en mærkelig følelse i kroppen. Andre nyttige oplysninger er:
Læs mere om årsagerne til epilepsi.
Elektroencefalografi forkortes EEG og ved undersøgelsen registreres elektriske impulser, som opstår i hjernecellerne. EEG ændrer sig med alderen og nærmer sig først et typisk voksent mønster, når hjernen er fuldt udviklet omkring 13-17 års alderen.
Hos voksne er et normalt EEG sammensat af flere rytmiske dele og varierer alt efter, om man er vågen, døsig eller sover. Tolkningen af EEG kræver særlige kompetencer.
EEG kan sige noget om funktionen af hjernen, og hvor i hjernen det epileptiske anfald opstår - også selvom EEG optages mellem anfald. EEG undersøgelsen er ikke forbundet med ubehag. Undersøgelsen registrerer hverken tanker eller intelligens. Medicin mod epilepsi (kaldet antiepileptisk medicin) og anden medicin tages som normalt forud for EEG-undersøgelsen, medmindre andet er aftalt.
Til undersøgelsen bruges 16-21 plade- eller nåleelektroder som fæstnes på hovedet. Disse elektroder opfanger hjernens elektriske signaler. Under EEG-optagelsen skal du ligge roligt med lukkede øjne det meste af tiden.
Ofte bruges hurtig vejrtrækning (hyperventilation) og lysstimulation for at provokere forandringer i EEG'et. Hyperventilation i 3 minutter påvirker blodets surhedsgrad, som får blodårer i hjernen til at trække sig sammen, hvilket igen påvirker hjernecellerne. Lysstimulation foran ansigtet sker med 1-50 lysglimt per sekund. Lysstimulation kan ligesom hyperventilation udløse forandringer i EEG'et.
Under søvn kan der opstå forandringer i EEG'et. I nogle tilfælde er det nødvendigt at supplere vanligt EEG med et EEG forudgået af søvndeprivation - det vil sige, at man holdes vågen en del af natten før EEG-optagelsen for at få en EEG optagelse under søvn. Forud for et søvndepriveret EEG bør man ikke ryge, drikke kaffe eller te 12 timer før undersøgelsen.
Personer mistænkt for epilepsi har i 50 % af tilfældene forandringer på EEG'et. Det er ofte nødvendigt at foretage flere undersøgelser, før der påvises EEG forandringer, og ligger det epileptiske fokus dybt i hjernen, kan EEG'et være normalt, selvom personen har epilepsi.
Hvis lægen mistænker, at epilepsien skyldes en anden lidelse i hjernen, bør der foretages CT- og/eller MR-skanning af hjernen. Er man ikke klar over, hvilken form for epilepsi en person med nye anfald har, og/eller er der tale om en akut situation, udføres der ofte CT-skanning af hjernen.
Man kan ikke blive MR-skannet, hvis man har magnetisk metal i kroppen og i hovedet. Ved både CT skanning og MR skanning kan der gives kontrastvæske i blodåren. Kontrastvæske giver flere oplysninger, som man blandt andet kan bruge, når man skal afgøre, hvad eventuelle forandringer i hjernen skyldes.
Både MR-skanning og CT-skanning foregår ved, at man ligger i et rundt hul omgivet af en trommel, som tager hyppige billeder af hjernen. CT-skanning af hjernen er hurtig, særligt hvis der ikke skal gives kontrast. MR-skanning af hjernen varer 30 minutter til en time.
CT- og MR-skanning af hjernen giver nøjagtige billeder af hjernen, og vil kunne påvise eventuelle skade(r) eller medfødte tilstande i hjernen.
Hjertesygdomme og forstyrrelser af hjerterytmen kan påvirke bevidstheden - og symptomerne kan være vanskelige at skelne fra epileptiske anfald.
Ved bevidsthedstab kan epilepsi overvejes - særligt hvis der er langvarig påvirkning efter anfald, og hvis der er tungebid.
Epileptiske anfald kan være provokeret, f.eks. af lavt blodsukker og hyperventilation.
Aura symptomer i forbindelse med migræne kan ligne epileptiske anfald.
Ved akut blodprop eller blødning i hjernen kan et af symptomerne være epileptiske anfald.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
