Hjernehindebetændelse, information til forældre og ansatte
Carsten Schade Larsen
speciallæge
Fakta
Smitsom hjernehindebetændelse, som skyldes en bakterie kaldet meningokok, er heldigvis en forholdsvis sjælden sygdom i Danmark med mindre end 50 tilfælde om året
Smitsom meningitis er hyppigst blandt de 0-4 årige efterfulgt af de 15-24 årige og de +85 årige
I teenagealderen er det omkring 20-20 %, der bærer meningokokker i næsesvælget. Smitte sker ved direkte kontakt eller dråbesmitte
Meningokokker kan i sjældne tilfælde få dage efter smitte gå i blodet og sprede sig til hjernehinderne
Meningokoksygdom har et meget hurtigt forløb, og man kan blive livstruende syg og dø indenfor et døgn
Nære kontakter til personer med meningokoksygdom vil blive tilbudt forebyggende behandling med antibiotika og vaccination
Det er vigtigt at være opmærksom på symptomer på smitsom meningitis og ved mistanke søge akut lægehjælp
Hvad er smitsom hjernehindebetændelse?
Smitsom hjernehindebetændelse er betegnelse for meningitis forårsaget af bakterien Neisseria meningitidis også kaldet meningokok. Meningokokker kan udover hjernehindebetændelse (meningitis) også være årsag til blodforgiftning (sepsis). Meningitis og/eller sepsis med meningokokker kaldes også for meningokoksygdom.
Smitsom meningitis forekommer i alle aldre, men er hyppigst hos spædbørn (0-4 år), unge (15-24 år) og ældre (85+). Omkring 8-10 % af befolkningen har meningokokker i næsesvælget uden at være syge. I teenagealderen er det helt op til 20-30 %, der er raske bærere af meningokokker.
Meningokokker smitter ved direkte kontakt og ved dråbespredning fra næsesvælg. Smitte kræver derfor tæt kontakt. Det er de færreste der bliver syge efter smitte, men hos enkelte kan bakterierne gå i blodet og sprede sig til hjernehinderne. Der går normalt 3-4 (2-10) dage fra smitte, til man bliver syg.
Smitsom meningitis er en frygtet sygdom, fordi man kan blive livstruende syg og dø i løbet af få timer efter, symptomerne er opstået. Der er hvert år raske teenagere, der dør af meningokoksygdom. For smitsom meningitis er dødeligheden 2-5 % og for sepsis op til 20 %.
Der findes flere meningokokserogrupper, hvor A, B, C, W135 og Y hyppigst er årsag til meningokoksygdom. I Danmark er serogrupperne B og W135 de hyppigste. De fleste tilfælde af meningokoksygdom i Danmark er sporadiske, og man ser meget sjældent epidemier.
Heldigvis har antallet af tilfælde med meningokoksygdom i Danmark været faldende til mindre end 50 om året. Der var i 2023 kun 33 tilfælde.
Hvad gør man, når hjernehindebetændelse rammer i ens nære miljø?
Når der dukker tilfælde af smitsom hjernehindebetændelse op, vil man for en sikkerheds skyld iværksætte en række tiltag for at forhindre videre smitte i den syge persons nære omgivelser.
Nære kontakter til personer med mistænkt eller påvist meningokoksygdom tilbydes forebyggende behandling (profylakse) med antibiotika. Nære kontakter er personer, der har sovet under samme tag som patienten inden for 10 dage før, symptomerne opstod, eller er "kyssekæreste" med patienten.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der varetager den forebyggende behandling. Ofte vil den afdeling på sygehuset, hvor en person med meningokoksygdom er indlagt, dog sørge for antibiotika til medlemmer af husstanden.
Hvis man kan dyrke og bestemme hvilken serogruppe der er årsag, vil nære kontakter også blive tilbudt vaccination mod denne serogruppe. Der findes vacciner mod meningokokker serogruppe A,B,C,W og Y.
Information til institution og skole
Børnehaven/skolen bliver informeret således, at forældre og ansatte kan være opmærksomme på eventuelle symptomer hos børnene. Styrelsen for Patientsikkerhed beslutter, om der skal tilbydes forebyggende antibiotisk behandling til børn, elever og personale i institutionen.
Vær opmærksom på symptomer hos børn
Det vigtigste man kan gøre i disse situationer er, at forældre er specielt opmærksomme på sygdomstegn hos deres børn. Hos større børn og unge kan symptomerne være:
Høj feber
Hovedpine
Lysskyhed
Kvalme og opkastninger
Konfusion og påvirket bevidsthed
Kramper
Nakkerygstivhed
Hudblødning, specielt hudblødninger (petekkier)
Bensmerter
Mindre børn kan have mere diffuse symptomer, men vær specielt opmærksom på ændret bevidsthed, slaphed, irritabilitet, opkastninger og hudblødninger. Man skal straks kontakte læge, hvis barnet får disse symptomer, eller hvis man føler sig usikker.
