Hjernesvulster deles ind i såkaldt primære og sekundære hjernesvulster, afhængigt af hvor de er opstået.
Symptomerne er ens og kan være hovedpine, kvalme, opkastninger, lammelser eller epilepsi.
Primære hjernesvulster opstår i hjernen. En svulst kan også opstå på en kranienerve eller i hjernehinden. De fleste hjernesvulster hos børn er primære. Omkring 25 % af hjernesvulsterne hos voksne er primære.
Nogle almindelige typer primære svulster er: astrocytomer og oligodendrogliomer hos voksne og medulloblastomer hos børn. Akustikusneurinomer udgår fra hørenervens støtte- og isoleringsceller, og meningeomer opstår i hjernens hinde. Astrocytomer og oligodendrogliomer har fået navn efter den type hjerneceller, de er opstået fra.
Selvom hjernesvulster kan optræde i hvilken som helst alder, er de hyppigst blandt børn i 3-12-årsalderen og blandt voksne i alderen 40 til 70 år.
Det vides ikke med sikkerhed, hvad der er skyld i, at man får primære hjernesvulster. Der er lavet mange studier for at afsløre om arv, miljøforhold, virus eller andre faktorer spiller en rolle i udvikling af svulster i hjernen. Bortset fra en arvelig tilbøjelighed, som er sjælden, er ioniserende stråling den eneste risikofaktor, som med sikkerhed er forbundet med udvikling af hjernesvulster.
Bestråling af kraniet i selv små doser øger risikoen for udvikling af en hjerne- eller hjernehindesvulst. Udviklingstiden (latenstiden) er på 10-30 år efter, at man har været udsat for strålingen.
Der er ikke påvist sikker sammenhæng mellem primære hjernesvulster og brug af tobak, alkohol, mobiltelefon, hårfarvningsmidler, udsættelse for højspændingsledninger eller hovedskader.
Sekundære hjernesvulster er svulster, der udgår fra kræftsvulster andre steder i kroppen, og som har spredt sig (metastaseret) til hjernen. Kræft i lungerne (30 %), tyktarmen, brysterne (15 %) og modermærkekræft (malignt melanom) har størst tilbøjelighed til at sprede sig til hjernen.
Omkring 75 % af hjernesvulster hos voksne er metastaser. Nogle gange er hjernemetastaser det første tegn på kræft et andet sted i kroppen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
