Behandling af en hjernesvulst afhænger af type, størrelse, placering, alder og generel helbredstilstand. Lægerne planlægger behandlingen, så den passer til den enkelte persons diagnose.
Nogle svulster, der ikke giver symptomer, og som på en MR-skanning vurderes at være godartede, kan man vælge at holde øje med vha. regelmæssige MR- skanninger og/eller kontroller.
Det er ofte nødvendigt med et helt team af fagpersoner, som bidrager med dele af behandlingen, da hjernesvulster kan være komplekse at behandle. Teamet kan bestå af:
Den første behandling af en hjernesvulst består for det meste af kortikosteroider, der begrænser hævelse i hjernevævet. Har man haft krampeanfald, kan det blive nødvendigt at give krampeforebyggende medicin, antiepileptika.
Hvis svulsten har ført til, at hjernevæskens (cerebrospinalvæskens) passage i hjernen er blevet lukket til (hydrocefalus), kan det blive nødvendigt at indoperere en shunt eller lave et ekstra hul mellem hjernens væskefyldte hulrum (3. ventrikulostomi). En shunt er en lang, tynd slange, der er placeret inde i hjernen, og som føres under huden til bughulen eller hjertet. Slangen gør det muligt at føre/dræne hjernevæske væk fra hjernen.
Kirurgi er hovedbehandlingen af hjernesvulster. Det indebærer at fjerne så meget af svulsten som muligt, mens kirurgen samtidigt prøver at begrænse skader på det normale hjernevæv til et minimum.
Nogle svulster kan fjernes fuldstændigt, andre kan kun fjernes delvist. Er svulsten dårligt afgrænset og vokser ind i andet væv, kan det være vanskeligt eller umuligt at fjerne den, uden at påføre personen alvorlige mén. Det samme gælder svulster, som ligger centralt i hjernen eller i hjernestammen, hvor det kan være livsfarligt at forsøge at operere den væk.
Visse små svulster, som på MR-skanningen ser ud til at være godartede og ikke påvirker hjernen, kan man vælge at lade være under observation med kontrolskanninger.
Højenergi-bestråling kan bruges til behandling af svulstceller i hjernen. Da bestråling også kan skade normalt hjernevæv, er det vigtigt at begrænse strålefeltet. Brug af meget avancerede bestrålingsapparater kan sikre en høj stråledosis til svulsten og begrænset bestråling af det omkringliggende væv. Der findes flere teknikker til bedst mulig strålebehandling.
Dette er en kemisk cellegiftbehandling. Den gives enten som tabletter, som indsprøjtninger direkte i blodet (intravenøst) eller som indsprøjtninger direkte ind i hjernen (intratekalt). Brugen af kemoterapi er helt afhængig af svulsttypen. Nogle svulster reagerer godt på denne behandlingsmetode, de skrumper, eller i bedste fald forsvinder de helt. Andre svulster reagerer næsten ikke på denne behandling.
Læger behandler mange hjernesvulster med en kombination af ovennævnte behandlinger. Fordi en svulst kan gendannes, hvis nogle af svulstcellerne bliver tilbage, er målet at fjerne så meget som muligt af svulsten, og helst det hele, ved en operation. Behandling med bestråling eller kemoterapi kan have bivirkninger som hårtab og kvalme.
Når behandlingen er afsluttet, kan hjernesvulsten være borte eller minimeret i en periode på op til flere år. Det kalder lægen en remission. Eller hjernesvulsten kan forsvinde helt, hvilket betyder helbredelse. En hjernesvulst, som er i remission, har stoppet sin vækst.
Som en del af opfølgningen bliver man sandsynligvis indkaldt til regelmæssige kontroller med MR-skanning eller CT-skanning. Det kan være med 3 eller 6 måneders intervaller eller årlige intervaller, afhængigt af svulsttypen. Hvis det hele ser stabilt og uændret ud, forlænger man ofte perioden mellem kontrollerne.
Behandling af hjernesvulster er et område, hvor der forskes meget. Der bliver hele tiden introduceret nye behandlinger. Derfor bliver mange patienter anmodet om at deltage i nye og eksperimentelle behandlingsformer som led i forsøg. Det er fuldstændigt frivilligt at deltage i disse forsøg, og din beslutning påvirker ikke negativt den behandling, du ellers ville være blevet tilbudt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
