Hvad er en hjernesvulst?
En hjernesvulst er en svulst, der opstår i hjernen. Svulster er celler, som deler sig og vokser hurtigere end normalt væv. Svulster, der har spredt sig til hjernen fra andre dele af kroppen (hjernemetastaser), omtales ikke her.
Der findes flere forskellige typer hjernesvulster. Disse inddeles bl.a. efter, hvilken celletype de består af, hvor de sidder, og hvorvidt de er godartede eller ondartede.
Hvad er symptomerne på hjernesvulst?
Symptomerne varierer afhængigt af, hvor i hjernen svulsten sidder
De fleste symptomer ved hjernesvulst skyldes øget tryk i hjernen og forstyrrelse af det normale hjernevæv
Man kan få et eller flere af følgende symptomer:
- Hovedpine som er specielt fremtrædende om natten og i liggende stilling
- Kvalme og opkastninger
- Synsforstyrrelser
- krampeanfald
- Talebesvær og lammelser
- Unormal træthed
- Psykiske ændringer
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Tiltagende hovedpine, kvalme og opkastninger. Psykisk ændring, nyudviklede lammelser eller talebesvær, nytilkommen eller ændring i kendt hovedpine, nytilkommen epilepsi.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis man har typiske symptomer, kan det i enkelte tilfælde føre til, at sygdommen bliver opdaget tidligt. I andre tilfælde er forløbet snigende, og symptomerne viser sig sent.
Hvis lægen har mistanke om, at du kan have en hjernesvulst, bliver du henvist til en specialafdeling for neurologiske sygdomme. Her kan de vælge at foretage en CT- eller en MR-skanning af hjernen.
Hvorfor får man hjernesvulst?
Man kender ikke den nøjagtige årsag til, at hjernesvulster opstår. Arvelige og miljømæssige faktorer spiller en mindre rolle.
Smitter hjernesvulst?
Nej.
Er hjernesvulst arveligt?
Der findes enkelte arvelige sygdommen, der øger risikoen for udvikling af hjernesvulster. Disse er sjældne.
Hvordan behandler man hjernesvulst?
Behandlingen afhænger af mange faktorer inkl. typen af svulst, størrelse, placering, personens alder og sundhedstilstand.
Hvis det er muligt, forsøger man at helbrede personen. I nogle tilfælde er det imidlertid kun muligt at give lindrende behandling.
Som behandlingsmetoder bruges kirurgi, strålebehandling og kemoterapi. De kan bruges hver for sig eller i kombination.
Det er bedst, hvis diagnosen stilles så tidligt som muligt, mens svulsten endnu ikke er så stor. Det gør generelt en eventuel operation mindre risikabel og forbedrer effekten af både strålebehandling og kemoterapi
Hvordan undgår jeg at få eller forværre hjernesvulst?
Det er som udgangspunkt ikke muligt at gøre noget aktivt selv, for at forhindre udviklingen af en hjernesvulst.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis man ændrer sig psykisk, udvikler lammelser eller talebesvær, nytilkommen eller ændring i kendt hovedpine, nytilkommen epilepsi.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Ved mistanke om en hjernesvulst skal egen læge henvise til den lokale neurologiske afdeling mhp. udredning.
Hvornår behandler man hjernesvulst?
Hvis en skanning viser en nydiagnosticeret hjernesvulst, vil behandlingen bl.a. afhænge af, om skanninger tyder på en godartet svulst eller kræft. Desuden vil behandlingen og planlægningen af denne afhænge af svulstens størrelse og placering.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Udviklingen af en hjernesvulst varierer betydeligt og afhænger blandt andet af svulsttype, placering og andre faktorer.
Nogle bliver helt raske efter at svulsten er fjernet. Andre får komplikationer som synsforstyrrelser, epileptiske anfald, talebesvær, lammelser eller psykiske forandringer.
I nogle tilfælde er man ikke i stand til at helbrede sygdommen. I disse tilfælde lindrer man symptomerne.
Er hjernesvulst farligt?
Det afhænger af typen, men hjernesvulster kan være farlige og livsforkortende.
Hvor hyppig er hjernesvulst?
Hjernesvulster er forholdsvis sjældne. Der bliver dog fundet over 1000 hjernesvulster om året i Danmark. Af disse er cirka 50 hos børn.
Kan jeg få hjernesvulst mere end én gang?
Ja. Afhængig af typen af hjernesvulst kan de godt komme igen, eller der kan opstå en anden type.
Vil du vide mere?
Diverse
- Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt Kræftens Bekæmpelse
- Hvis du rammes af en kræftsygdom, vil du oftest have krav på udbetaling af en forsikringssum for kritisk sygdom. Du kan eventuel blive fritaget fra at betale præmie på løbende forsikringer
