Dystoni

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Fakta

  • Dystoni er ufrivillige, vridende bevægelser i en eller flere muskler
  • Dystoni skyldes en ubalance dybt i hjernen
  • Sygdommen opstår ofte uden kendt årsag, men er i mange tilfælde familiær
  • Dystoni kan også ses ved andre sygdomme i hjernen som eksempelvis Parkinsons sygdom eller i forbindelse med behandling med medicin
  • Symptomerne kan lindres med botulinumtoxin
  • I svære tilfælde kan man behandle med elektroder, som stimulerer hjernen

Hvad er dystoni?

Dystoni betyder "dårlig spænding". Ved dystoni har man ufrivillige og vridende bevægelser i en eller flere muskler. De dystone bevægelser kan opstå, hvis de muskler som eksempelvis skal strække og bøje armen i albueleddet, trækker sig sammen samtidigt.

Normalt vil muskler som strækker armen i albueleddet slappe af, når armen bøjes og omvendt. Ved dystoni får man ofte gentagne, ufrivillige, vedvarende sammentrækninger af musklerne, hvor kroppen kan indtage unormale stillinger.

Denne type ufrivillige bevægelser kan komme fra en enkelt muskel, fra grupper af muskler, eller den kan omfatte hele kroppen.

Hvad er symptomerne på dystoni?

Symptomerne kan være meget forskellige. Som regel får man vridende og ufrivillige bevægelser især i form af

  • Grimasser
  • Man kniber øjnene sammen
  • Vridende bevægelser af tungen
  • Skrivekrampe
  • Torticollis som er en skæv holdning af hovedet. Torticollis forekommer hos 30 % af alle personer med dystoni. Det skyldes krampeagtig sammentrækning af en muskel på forsiden af halsen

Omkring 20 % af de der har dystoni, har ufrivillig sammenknibning af øjnene. Resten har påvirkning af muskler andre steder i kroppen.

Hvis dystonien er en bivirkning af medicin, kan symptomerne komme akut allerede efter første dosis eller senere efter nogen tid brug.

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Ufrivillige bevægelser i en eller flere muskler.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan som regel stille diagnosen på grundlag af den typiske sygehistorie og de karakteristiske sammentrækninger af musklerne.

Hvis der er tegn til anden sygdom i hjerne eller nervesystemet, vil man ofte få foretaget supplerende undersøgelser. Det kan eksempelvis være MR-skanning af hjerne og blodprøver for at vurdere andre årsager til sygdommen.

Hvorfor får man dystoni?

Dystoni skyldes en forstyrrelse i basalganglierne. Basalganglierne er et lille område med hjerneceller dybt i hjernen. Forstyrrelsen fører til fejl i overførslen af signaler fra hjerne til muskler.

Årsagerne til dystoni

  • I de fleste tilfælde er årsagen ukendt 
  • I omkring 25-30 % er sygdommen familiær. Der er fundet flere genfejl, som kan give dystoni
  • Dystoni kan ses som bivirkning til medicin, herunder
    • Medicin som benyttes ved alvorlige sindslidelser er især kendt for at kunne give dystoni som bivirkning
    • Medicin mod Parkinsons sygdom 
    • Visse former for medicin mod kvalme kan også udløse akut dystoni
  • I tillæg til Parkinsons sygdom
  • I tillæg til cerebral parese

Hvis sygdommen begynder i barndommen eller ungdommen, er den som regel arvelig og forværres ofte med tiden. Symptomerne starter ofte i en arm eller et ben, og kan siden brede sig til at omfatte muskler i hele kroppen.

Hvis dystonien begynder efter 25-årsalderen, involverer den ofte muskler i nakke og hoved eller øjenlågsmuskler. Lidelsen begrænser sig næsten altid til dette område og øges som regel ikke i udbredelse.

Der findes en lang række forskellige typer dystoni

Hvordan behandler man dystoni?

Der findes ingen specifik medicinsk behandling, som kan helbrede dystoni. Hvis dystonien er udløst af medicin, skal man stoppe med at tage denne medicin. Behandlingen er derudover alene lindrende og foretages af en specialist. 

Botulinumtoxin

Dystoni kan behandles med botulinumtoxin, især når det rammer en enkelt eller nogle få muskler. Botulinumtoxin er et giftstof, der produceres af clostridium botulinum bakterien. Medicinen virker ved at hæmme signalerne mellem nerver og muskler og derved lammes musklen delvist. På denne måde standses sammentrækningerne af musklerne.

Virkningen af botulinumtoxin kommer i løbet af en uge, og svinder normalt i løbet af et par måneder. Behandlingen skal derfor gentages 4 gange om året for at bibeholde effekt af medicinen.

Op til 90 % af dem, som forsøger denne behandling, har effekt af den. Behandlingen med botulinumtoxin lindrer også smerterne, som ses ved dystoni.

Dyb hjernestimulation

En anden behandling kaldes dyb hjernestimulation. Ved hjælp af avanceret teknologi placerer man elektroder i det område af hjernen, hvor årsagen til dystonien befinder sig. Elektroderne er i forbindelse med et batteri på ydersiden af brystkassen.

Behandlingen er effektiv med få bivirkninger. Dyb hjernestimulation anvendes til personer med udbredt eller meget generende dystoni.

Fysioterapi

Fysioterapi modvirker, at musklerne omkring leddene bliver stive. Hjælpemidler kan mindske det tab af funktion, som man har ved dystoni.

Hvad kan jeg selv gøre?

Holde dig selv i god form. Hvis dine symptomer skyldes medicin, kan du tale med din læge om at få ændret i medicinen.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre dystoni?

Hvis man får dystoni som følge af medicin, er det muligt, at denne kan erstattes af medicin, som ikke giver dystoni. Ellers kan man ikke gøre noget for at undgå at få dystoni.

Forværring kan forebygges med fysioterapi og ved at behandle dystonien med eksempelvis botulinumtoxin.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Hos børn og unge kan sygdommen forværres med årene. Hos voksne udvikler sygdommen sig kun langsomt.

Er dystoni farligt?

Dystoni er ikke farligt men kan være meget generende for den enkelte person.

Hvor hyppig er dystoni?

  • Dystoni kan ramme alle
  • I Danmark har 2-3000 personer dystoni som primær sygdom
  • Hertil kommer, at en del har dystoni i tillæg til anden sygdom som eksempelvis Parkinsons sygdom og cerebral parese. Cerebral parese er en hjerneskade, som er opstået før og/eller under fødslen og/eller i de første leveår

Kan jeg få dystoni mere end én gang?

Dystoni kan komme igen, hvis det skyldes medicin, men ellers er dystoni en kronisk sygdom, som man kun får en gang.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen