Hjernesvind skyldes tab af hjerneceller og forbindelserne mellem hjernecellerne. Hjernesvind kan påvises med CT- eller MR-skanning af hjernen, hvor det kan ses, at den grå substans (hjernecellerne) er mindsket i størrelse, fordi nogle af hjernecellerne er døde. Hjernen væskefyldte hulrum vil derfor ofte være større end normalt.
Hjernesvind tiltager med alderen. Hjernesvind kan være mere udtalt i forbindelse med demens, større dagligt alkoholforbrug, alvorlige hjerneskader mv.
Hjernesvind behøver ikke at give symptomer, men når hjernesvindet bliver mere udtalt, opstår der symptomer som ændret adfærd, ændret personlighed, emotionelle symptomer, træthed, sløvhed/manglende aktivitet, nedsat initiativ, nedsat hukommelse og koncentration, forstyrrelser i tale/sprog, forvirring mv.
Ved demenssygdomme vil der ofte være bestemte dele af hjernen, der svinder mere end andre. F.eks. ved Alzheimers demens, hvor tindingelapperne, der tager sig af sprog, hukommelse og evnen til at finde rundt, ofte svinder først.
Hjernesvind tiltager med alderen og er sjælden hos unge og midaldrende, men forekommer ganske hyppigt hos ældre.
Mønsteret og hastigheden, som hjernesvindet udvikler sig, afhænger af den underliggende sygdom. De sygdomme som forårsager hjernesvind omfatter:
Demens er karakteriseret ved stadig dårligere hukommelse og tab af intellektuelle funktioner, der efterhånden bliver så udtalte, at det går ud over sociale funktion og evnen til at passe et arbejde. Evnen til at være orienteret, til at tænke abstrakt, til at lære, til at opfatte, samt evnen til at udføre mere sammensatte funktioner som at planlægge, organisere og strukturere, vil også blive forstyrret.
Som led i demens er der ofte afasi. Afasi er sprogforstyrrelser, hvor det er vanskeligt at finde ord/udtrykke sig og forstå sprog. Flydende afasi viser sig som manglende evne til at udtrykke sig, valg af mærkelige ord, brug af fraser og ufuldstændige sætninger, ordsalat. Ikke-flydende afasi er talebesvær med enkel sætningskonstruktion, telegramstil
Multipel sklerose er en sygdom, hvor immunsystemet reagerer mod hjernen og rygmarven og giver betændelsesreaktion. Sygdommen starter ofte hos unge og viser sig typisk ved perioder af dage til ugers varighed med symptomer som f.eks. kan være føleforstyrrelse, balanceusikkerhed, syns- eller vandladningsbesvær. Efterhånden vil der komme arvæv i hjernen og hjernesvind.
Epilepsianfald kan være forskellige med pludselig desorientering, mærkelige gentagne bevægelser, bevidstløshed eller kramper.
Nedsat hukommelse og koncentration. Adfærdsændring. Psykiske symptomer.
Sygehistorien og eventuelle fund ved lægeundersøgelsen vil give mistanke om, at noget er galt i hjernen. CT-skanning af hjernen vil i første omgang være den afgørende undersøgelse for at afdække en eventuel hjerneskade eller hjernesvind.
Hvis der er behov for mere detaljerede undersøgelser, kan MR-skanning af hjernen blive aktuelt. Andre supplerende undersøgelser kan være blodprøver, neuropsykologiske test, EEG, lumbalpunktur og PET-skanning af hjernen.
Denne er afhængig af sygdommen.
Prognosen afhænger af den underliggende sygdom. Fælles for hjernesvind-sygdomme er, at forandringerne og funktionsforstyrrelserne er varige, og at de i mange tilfælde tiltager. Behandlingen rettes mod grundsygdommen.
Sund kost, motion, rygestop, ingen eller kun lidt alkohol og hjernegymnastik er med til at vedligeholde god funktion af hjernen - også ved sygdomme, som giver hjernesvind.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
