Bevægeforstyrrelser er forskellige typer ufrivillige bevægelser. Dette kan være alt fra rysten på hænderne til pludseligt dansende bevægelser af arme og ben - også kaldet chorea.
Fælles for disse forstyrrelser er, at man ikke har kontrol over sine bevægelser. Bevægeforstyrrelser ses ved en række sygdomme i hjerne og nervesystemet, men kan også være en bivirkning til medicin.
Bevægeforstyrrelser, som opstår pludseligt ved brug af ny medicin, er oftest en bivirkning til medicinen. Andre gange kan bevægeforstyrrelserne skyldes medicin, som man har taget igennem længere tid.
Nogle gange er forstyrrelsen af bevægelserne så milde, at det ikke generer væsentligt. Andre gange kan det være nødvendigt at nedsætte eller stoppe den medicin, der har udløst bevægeforstyrrelsen eller tage anden medicin, hvis man ikke kan undvære den udløsende medicin.
Bivirkninger fra forskellig medicin varierer.
Antipsykotisk medicin, midler mod psykiske sygdomme, og visse former for medicin mod kvalme kan give rysten og langsomme bevægelser. Man kan også få vridende bevægelser af ansigt, arme eller ben. Mere sjældent kan man blive meget stiv og få nedsat bevidsthed, forhøjet temperatur mm. Dette hedder malignt neuroleptika syndrom og kan være farligt.
Antihistaminer, amfetamin, levodopa og nogle former for epilepsimedicin kan medføre vedvarende vridende ufrivillige bevægelser af arme og ansigt eller rysten.
For de fleste medikamenter er det vanskeligt på forhånd at vide, om en person vil få bivirkninger eller ej. Men bivirkningerne vil som regel forsvinde, når man holder op med at tage den udløsende medicin.
Du bør tage kontakt med din læge. Det er ikke altid så let at afgøre, om en bevægeforstyrrelse skyldes bivirkninger af medicin eller anden sygdom. Ligeledes vil det ofte dreje sig om medicin, som er nødvendig for dig at få.
Hvis lægen vurderer, at symptomerne skyldes medicin, vil man som regel forsøge at fjerne den medicin, der er skyld i problemet. Man vil så erstatte den med anden medicin. Hvis dette ikke er muligt, og er medicinen vigtig, kan man også forsøge at nedsætte dosis af oprindelige medicin.
Hvis symptomerne forsvinder, når man trapper ned i dosis, og den oprindelige sygdom forbliver godt kontrolleret eller behandlet, kan du fortsætte som før - bare med en lavere dosis. I nogle tilfælde må man imidlertid stoppe behandlingen med den aktuelle medicin.
Forsvinder generne ikke, selvom man ophører med medicinen, vil man ofte prøve at behandle symptomerne ved hjælp af anden behandling.
Den endelige diagnose stilles ved, at symptomerne bliver bedre, når man reducerer dosis eller holder op med at tage medicinen.
Bevægeforstyrrelse er ofte aldersbetinget som følge af sygdom. Hvis man får pludseligt opstået symmetrisk bevægeforstyrrelse efter kortere eller længere tids brug af ny medicin, kan årsagen dog være en anden.
Som regel forsvinder symptomerne, når man stopper med at få den medicin, som har givet bevægeforstyrrelsen. Din læge kan hjælpe dig, hvis dine symptomer ikke forsvinder.
Kontakt din læge hvis du får symptomer med ufrivillige bevægelser, når du begynder med medicin.
Hvis man får bevægeforstyrrelser i forbindelse med ny medicin, skal man kontakte sin læge. Medicinens dosis må reduceres eller ophøre. Derudover kan man ikke gøre noget for at undgå bevægeforstyrrelser.
I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne, når man stopper brugen af medicinen. Bevægeforstyrrelser som følge af visse typer medicin til behandling af psykoser igennem mange år er dog ofte permanente.
Hos yngre mennesker er det relativt sjældent, medens en del ældre har bevægeforstyrrelser.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
