Parkinsons sygdom en af de mest komplekse og omfattende af de sygdomme, som angriber nervesystemet. Årsagerne er kun delvis kendte.
Parkinsons sygdom blev første gang beskrevet i 1817 af James Parkinson. Først i 1960-erne fandt man, at årsagen var mangel på dopamin. Dopamin er et kemisk stof, som overfører nervesignaler mellem hjerneceller.
Se animation om Parkinsons sygdom
Dopamin dannes af nerveceller i substantia nigra, som er et lille område dybt inde i hjernen. Nervecellerne i substantia nigra sender nervefibre til striatum, et andet lille område i hjernen, som er af betydning for bløde og kontrollerede bevægelser.
Af ukendt årsag svækkes/dør nogle af nervecellerne i substantia nigra, så der dannes mindre dopamin, hvilket medfører mindre signaloverførsel til striatum, hvilket igen er årsag til symptomerne som ses ved Parkinsons sygdom.
De mest fremtrædende symptomer ved Parkinsons sygdom er:
Nerveceller/hjerneceller som har med tanker, følelser, søvn og hukommelse kan også blive påvirket.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nervecellerne i substantia nigra dør ved Parkinsons sygdom.
En hypotese er, at såkaldt frie radikaler i hjernen kan være årsag. Frie radikaler er små kemiske stoffer, som kan reagere med andre stoffer i hjernen, som dermed kan skade nervecellerne i substantia nigra.
En anden hypotese er at giftstoffer fra miljøet, som indtages via maden kan være årsag. Denne teori styrkes af, at neuroleptika, medicin som bruge ved nogle psykiske sygdomme, kan forårsage samme symptomer som Parkinsons syge.
En tredje hypotese er, at virusinfektioner kan forårsage Parkinsons sygdom, hvor virus enten angriber nervecellerne i substantia nigra direkte, eller virus er årsag til en autoimmun reaktion, hvor kroppens immunforsvar angriber nervecellerne i substantia nigra.
Arvelige faktorer så som nedarvning af risikogener synes at være af betydning. Risikoen for at få Parkinson sygdom er derfor lidt højere, hvis du har et familiemedlem med sygdommen. Der findes også arvelige former for Parkinson sygdom, men de er ganske sjældne.
Hos 15-20 % af dem som har Parkinsons sygdom er der familiemedlemmer, der også har sygdommen.
Et enkelt gen (Park 1-Park 11) synes at være af betydning hos 1-3 % af dem, som har Parkinsons sygdom. Parkinsons sygdom forårsaget af et enkelt gen giver ofte Parkinsons sygdom i en yngre alder.
Ingen af de ovennævnte forhold kan formentlig alene forklare, hvorfor nogle mennesker får Parkinsons sygdom. Det er sandsynligt, at mange forskellige forhold spiller ind.
De mennesker, som har Parkinsons sygdom i en arvelig form på grund af ændring i et enkelt gen, påvirkes også af andre faktorer. Det kan man se ved, at den alder hvor sygdommen opstår og symptomerne kan være meget forskellige hos personer med Parkinsons sygdom i den samme familie.
Parkinsons sygdom er en tilstand, hvor nervecellerne uden kendt årsag svækkes og udløser nedsatte bevægelser, rysten, stivhed og balanceproblemer. Tilsvarende symptomer ses som bivirkning til medicin mod visse psykiske sygdomme og visse typer medicin mod kvalme.
Begrebet parkinsonisme dækker både over egentlig Parkinsons sygdom og tilstande med lignende symptomer, som ikke skyldes Parkinsons sygdom.
Andre sygdomme i hjernen og nervesystemet som demens kan give parkinsonisme, eksempelvis Alzheimers sygdom og Lewy body demens. Udtalt åreforkalkning med mange blodpropper i hjernen kan også give parkinsonisme.
Andre sygdomme som normaltryks hydrocefalus (vand i hovedet), forstyrrelser i skjoldbruskkirtelhormon og hjernesvulster kan også give parkinsonisme.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
