En rygmarvsskade er en alvorlig tilstand, som ofte skyldes trafikulykke, udspring på lavt vand eller sker i forbindelse med idræt.
Rygmarvsskade kan også forårsages af betændelse, kræft eller som følge af slidtageforandringer i ryggen.
Rygmarvsskaden vil som regel medføre, at den skadede bliver lam fra skadestedet i ryggen og nedefter. Der vil ofte også være påvirkning af blærefunktion og afføringsfunktion.
Den første tid efter skaden kræver nøje overvågning, behandling og pleje på sygehuset.
Nøje overvågning er særlig vigtig de første dage efter skaden, indtil det præcise omfang af skaden er kortlagt. Fx hvor udbredt er lammelserne, og hvor påvirket er følesansen, vandladning og afføring.
Man vil også foretage MR-skanning af hjernen og rygmarven.
Vejrtrækningen kan være påvirket, især hvis rygmarven i halsen er skadet. Dette kan undersøges ved at måle og observere vejrtrækningen og undersøgelse med blodprøver. Nogle gange kan det være nødvendigt at koble den skadede til en respirator.
Hvis man forventer, at den skadede person skal behandles i længere tid i respirator, vil man ofte lave et hul ind til luftrøret foran på halsen. På den måde undgår man, at der er gener fra luftrøret i næsen eller munden.
Skade på rygmarven bevirker ofte, at du mister kontrollen, når du skal tisse. Derfor kan det være nødvendigt at tømme blæren ved hjælp af et kateter.
Man undgår helst et fast blærekateter, da dette kan medføre irritation af blæren.
Hvis et fast kateter er nødvendigt, vil man lægge det ind i blæren via et lille hul i maveskindet (suprapubisk kateter/topkateter). På den måde undgås rifter i urinrøret og kønsdelene.
Hvis blæren ikke tømmes ordentligt, eller hvis du har hyppige blærebetændelser, kan det medføre nyrebækkenbetændelse og skade på nyrerne.
Rygmarvsskadede personer er udsatte for stenlignende dannelser i blæren. Der er også en øget risiko for blærekræft.
Tarmfunktionen er ofte påvirket efter en skade på rygmarven. En normal funktion af tarmen er vigtig for at kunne optage næring optimalt og for at kunne forsvare sig mod infektioner. Man forsøger derfor at opretholde en normal funktion af tarmen ved at give mad ad normal vej, eventuelt via en sonde.
Rygmarvsskadede har hyppigt tendens til forstoppelse. Det skyldes, at tarmmusklen også kan være lammet. Det er derfor som regel nødvendigt med hjælpemidler for at holde tarmen i gang.
Man har også ofte mistet kontrollen over endetarmen. Det kan bevirke, at afføring kan sive ud. Generne kan ofte - i hvert fald delvist - forebygges.
Fordi den skadede ikke kan bevæge sig så meget, er der en øget tendens til blodpropper. Dette kan forebygges ved, at der anvendes elastiske strømper og medicin, der forebygger blodpropper.
Længden af behandlingen afgøres af, hvor bevægelig den skadede er.
Den første tid efter rygmarvsskaden skal man holde nøje øje med blodtrykket. Blodtrykket bliver normalt noget lavere end tidligere, uden at det betyder noget og uden, at det kræver behandling. Blodtrykket kan dog stige kraftigt, hvilket giver øget risiko for hjerneblødning.
Det høje blodtryk er refleksbetinget. Det kan fx være på grund af en fyldt blære eller andet generende, som patienten ofte ikke selv kan mærke.
Behandlingen er derfor i første omgang at fjerne alt, hvad der kan genere; blæren tømmes, stramt tøj fjernes med videre. Hvis dette ikke virker, giver man medicin for at sænke blodtrykket.
At blive liggende passivt i en seng indebærer en betydelig risiko for at udvikle liggesår. Tryk mod udsatte områder, fx bækken, hofter og bagsiden af hælene, kan i løbet af timer føre til liggesår. Så længe der ikke er hul i huden, ser det ofte ikke så slemt ud. Der kan dog være store skader under huden, og det kan da være svært at få sårene til at hele.
Det er vigtigt at forebygge liggesår ved at bruge specielle madrasser og vende den rygmarvsskadede hyppigt.
Et andet udslag af inaktivitet er, at leddene vil begynde at blive stive. Der kan udvikle sig til såkaldte kontrakturer, hvor du mister evnen til at bevæge leddene.
Det kan betyde, at leddene stivner i uhensigtsmæssige positioner, fx et bøjet knæled. Fysioterapi startes derfor indenfor de første dage efter skaden.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
