Blæretumorer udgår typisk fra urinblærens slimhinde, som er i kontakt med urinen
Tobaksrygning er den vigtigste årsag til blæretumorer, da skadelige stoffer udskilles med urinen
Halvdelen af blæretumorer sidder helt overfladisk i slimhinden og er i udgangspunktet ikke kræft - dog med potentiale til at vokse dybere og dermed blive til kræft
Den anden halvdel af tumorerne vokser ned i bindevævet under slimhinden (50 %) og blærevægsmusklen (50 %) - jo dybere, jo mere alvorligt
Det vigtigste symptom er synligt blod i urinen, men også hyppige pludselige eller sviende vandladninger, problemer med at holde på vandet og smerter i blæren kan i sjældne tilfælde skyldes blærekræft
Behandling strækker sig fra lokal behandling i blæren til kirurgisk fjernelse af hele blæren, eller hvis dette ikke er muligt da strålebehandling og evt. kemoterapi
Ved spredt uhelbredelig sygdom anvendes kombinationskemoterapi eller immunterapi
Hvad er blæretumorer?
Tumorer opstår typisk i blærens slimhinde, som er i kontakt med urinen. Tumorerne kan udvikle sig meget forskelligt, og man skelner derfor mellem
Ikke-invasive tumorer, som udelukkende sidder i slimhinden
Invasive blæretumorer, som vokser ned i bindevævslaget (ikke-muskelinvasive tumorer) eller ind i og evt. igennem blærevæggens muskel (muskelinvasive tumorer)
Jo dybere kræften vokser, jo farligere er den.
De overfladisk ikke-invasive tumorer er i udgangspunktet godartede, men ubehandlet med mulighed for at udvikle sig til invasiv blærekræft. De invasive tumorer er kræftsygdom, hvor de syge celler vokser ukontrolleret og evt. spredes. Hvis blærekræften spreder sig, foregår spredningen ofte først til de nærmeste lymfekirtler, som ligger i bækkenet.
Se animation om blærekræft
Hvad er symptomerne på blærekræft?
Synligt blod i urinen er som regel det første tegn på sygdommen. Ser man blod i urinen, bør man derfor betragte det som et symptom på mulig kræft og derfor kontakte egen læge, som hvis der ikke er en oplagt anden årsag til blodet, sender dig videre med henblik videre undersøgelser i et kræftpakkeforløb.
I andre tilfælde kan symptomerne være som ved en almindelig urinvejsinfektion. Det kan være hyppige, pludselige eller sviende vandladninger, problemer med at holde på vandet eller smerter i området omkring blæren.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Det vigtigste symptom er synligt blod i urinen.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved en CT-skanning og en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) gennem urinrøret. Man kan udtage en vævsprøve til nærmere vurdering i mikroskop.
Undersøgelser ved blæretumorer
Ved mistanke om blæretumorer/kræft vil lægen henvise dig til en speciallæge (urinvejskirurg), som udreder og behandler sygdomme i bl.a. urinvejene.
Urincytologi
Urincytologi er en mikroskopiundersøgelse, som går ud på at undersøge, om der findes kræftceller i urinen. Undersøgelsen finder ikke alle patienter med kræft og kan derfor ikke stå alene.
Jo alvorligere kræftsygdom, jo bedre er undersøgelsen til at opdage kræftsygdommen. 85-90% af de mest aggressive blærekræftceller opdages ved urincytologi.
Cystoskopi
Cystoskopi er den hyppigste undersøgelse ved mistanke om blærekræft. Under lokalbedøvelse fører lægen et tyndt bøjeligt kikkertrør gennem urinrøret til urinblæren. I enden af røret er der lys, så lægen kan gennemse indersiden af blæren. Undersøgelsen varer ca. 10 minutter.
Nogle gange tages der vævsprøver (biopsi) fra blærens inderside for at undersøge vævet under mikroskop. Dette kan udføres i lokalbedøvelse i ambulatoriet eller under indlæggelse i fuld narkose eller rygmarvsbedøvelse.
CT-skanning
CT-urografi er en røntgenundersøgelse af blæren og de øvre urinveje. Den foregår ved, at et kontrastmiddel sprøjtes ind i et blodkar. Kort tid efter vil nyrerne udskille stoffet i urinen. Mens midlet befinder sig i urinen, tager man en række røntgenbilleder. Kontrastmidlet gør, at det er muligt at se eventuelle tumorer i urinvejene.
CT-skanningen vil i nogle tilfælde kunne afsløre, om tumoren vokser igennem blæren, og om der er spredning.
PET/CT-skanning kan udføres, hvis blærekræften mistænkes at have bredt sig til andre dele af kroppen end blæren. Man kan dermed påvise, hvor sygdommen er placeret. Udføres gerne hvis det overvejes at fjerne eller bestråle blæren.
Hvorfor får man blærekræft?
Tegning af nyrer, urinleder og urinblære
Rygning er langt den vigtigste risikofaktor for udvikling af blærekræft. Man regner med, at rygere får blærekræft 4-7 gange hyppigere end ikke-rygere, afhængig af hvor meget man har røget. De skadelige stoffer fra tobaksrygning udskilles med urinen og skader på den måde slimhinden i nyrehulrum, urinledere og urinblæren.
Blærekræft ser også ud til at forekomme hyppigere hos personer, som bliver udsat for bestemte kemiske stoffer.
Er blæretumorer/kræft arveligt?
Blærekræft anses ikke for at være arveligt.
Hvordan behandler man blæretumorer?
Blæretumorer inklusiv de invasive typer kan i de mildeste former behandles ved at fjerne tumoren ved en kikkertoperation gennem urinrøret.
Ved de mere alvorlige former kan man blive nødt til at bortoperere hele blæren eventuelt forudgået af kemoterapi.
Hvis kræften har bredt sig uden for blæren, behandler man med strålebehandling og/eller kemoterapi. Immunterapi har også vist sig at have effekt.
Valg af behandling
Hvis man har blæretumorer, herunder egentlig blærekræft, afhænger behandlingen af
Hvilken type tumor det drejer sig om
Hvor dybt tumoren vokser ind i blærevæggen
Om kræften har spredt sig
Der er flere faktorer som er med til at afgøre, om og hvordan en person med blæretumorer og blærekræft skal behandles:
Hvor dybt vokser tumoren - er den godartet, eller er der tale om kræft
Tumors størrelse og evt. antal
Ved invasion (kræft) - vokser de syge celler ind i blærevæggens store muskel eller igennem blærevæggen og ind i omliggende organer
Kræftcellernes aggressivitet
Har kræften spredt sig til andre steder i kroppen (metastaser)
Personens alder og forventede livslængde
Personens almene tilstand
De forskellige behandlingers bivirkninger
Personens egne ønsker
Man kan skelne mellem helbredende (kurativ) og lindrende (palliativ) eller livsforlængende behandling. Ved forsøg på helbredende behandling fjernes alt kræftvæv og evt. hele blæren ved operation eventuelt suppleret med skyllebehandlinger med immunstoffer eller kemoterapi.
Strålebehandling af blæren kan være alternativ til operation. Kirurgi er først og fremmest aktuelt, når sygdommen er begrænset til selve blæren. Hvis kræften har spredt sig, kan kemoterapi være nødvendig. Mængden af kræftvæv kan reduceres, men man kan da ikke fjerne alt.
Overfladiske blæretumorer
Fjernelse af tumoren
Transuretral resektion (TUR)
Når tumoren kun sidder i blærens slimhinde og anses for godartet, kan den fjernes ved hjælp af et kikkertinstrument, et såkaldt resektoskop, hvorigennem kirurgen både kan se, skylle med vand og operere. Kikkertinstrumentet føres ind i blæren gennem urinrøret. Tumoren skæres/brændes løs bid for bid ved hjælp af en strømførende slynge.
Indgrebet kaldes transuretral resektion (forkortet TUR). Indgrebet kan udføres vejledt af en fluorescensteknik, hvor tumorceller lyser rødt, således at operatøren lettere ser og kan fjerne tilstedeværende sygt væv.
Operationen sker normalt under fuld bedøvelse eller rygmarvsbedøvelse. TUR er et hyppigt indgreb, som udføres tusindvis af gange på de urinvejskirurgiske afdelinger. Det høje antal operationer skyldes, at 50 % af patienterne inden for få år udvikler en eller flere nye tumorer - særligt ved fortsat tobaksrygning er risikoen for nye blæretumorer stor og evt. livsvarig. Disse i udgangspunktet godartede tumorer kan med tiden udvikle sig til egentlig kræftsygdom.
Skyllebehandling af blæren
Denne behandling indebærer, at blæren gentagne gange skylles med medicin, der dræber kræftcellerne. Denne form for behandling kan være nødvendig, hvis tumorerne kommer hyppigt tilbage i blæren. En bivirkning kan være smerter, som minder om infektion i urinvejene.
Ved gennem et kateter at fylde blæren med svækkede tuberkulosebakterier (BCG) og lave en række timelange behandlinger, aktiveres immunforsvaret i blæreslimhinden, hvorved slimhindetumorerne kan forebygges.
Invasiv blærekræft
I modsætning til de godartede overfladiske blæretumorer er de invasive blæretumorer (kræft) langt mere alvorlige forandringer. De vokser enten ind i bindevævslaget under slimhinden (ikke-muskelinvasive tumorer) eller endnu dybere ind i blærevæggens muskel (muskelinvasive tumorer). Jo dybere kræften vokser, jo farligere er den.
Nogle af de bindevævsinvasive tumorer kan fjernes ved en kikkertoperation ligesom de overfladiske tumorer. De mest aggressive heraf samt de muskelinvasive tumorer gør det nødvendigt at fjerne hele blæren. Operationen forudgås i dag ofte af behandling med kemoterapi.
Fjernelse af urinblæren (cystektomi)
Cystektomi er et stort operativt indgreb, hvor man hos:
Mænd ligeledes fjerner blærehalskirtlen (prostata) og nogle gange også urinrøret.
Kvinder fjerner livmoderen, æggestokkene og en del af skeden samt af og til urinrøret
Når man fjerner blæren, skal der samtidig laves et nyt afløb for urinen, som dannes i nyrerne og oplagres i blæren mellem vandladningerne. Dette kan gøres på flere forskellige måder:
Våd (inkontinent) stomi: Den hyppigste urinafledning er en såkaldt våd stomi, hvor man forbinder urinlederne med et stykke tyndtarm, som blindlukkes i den ene ende, mens den anden ende føres frem til en åbning i huden i højre side i nærheden af navlen
På denne tarmstomi fæstner man en urinpose, således at urinen frit kan løbe fra nyrerne til posen, der skal tømmes nogle gange om dagen ved hjælp af en hane
Tør (kontinent) stomi: Der er udviklet flere metoder til at konstruere et tørt afløb, hvor patienten slipper for at gå med urinpose på maven. I stedet benytter man et større stykke tarm til at danne en slags ny blære - en tarmblære - som kan samle urinen op og opbevare den i nogle timer
Tarmblæren munder ud i en urostomi (åbning) på maven, hvor der sidder en ventil lavet af tarmen
Gennem denne indfører man så et tyndt rør (kateter) for at tømme blæren med tre - fire timers mellemrum
Blæresubstitut: Urinblæren kan i nogle tilfælde forsøges erstattet af en erstatningsblære - et blæresubstitut
Dette kræver, at urinrøret er bevaret. I de tilfælde konstruerer lægerne en ny blære af et tarmstykke som sys på urinrøret
Derved kan man tømme erstatningsblæren ved hjælp af mavemusklerne, da blæremusklen er opereret væk
Komplikationer
Fjernelse af blæren (cystektomi) er en stor operation, som kan give flere komplikationer. For mænd er den mest betydningsfulde måske, at man med stor sikkerhed udvikler rejsningsproblemer. Yngre kvinder kan have behov for tilskud med østrogener. Indgrebet kan følges af en række akutte - og sene komplikationer, som man vil blive orienteret om inden indgrebet.
I alle tilfælde kræver det både tålmodighed og god vilje at vænne sig til en ny hverdag og nye rutiner i forbindelse med stomien.
Strålebehandling
Hvis sygdommen er mere fremskreden - det vil sige, at svulsten er vokset igennem blæren, men uden påvist spredning, eller hvis helbredet ikke tåler en operation - kan det være nødvendigt med helbredende strålebehandling.
Behandlingen strækker sig normalt over ca. 6 uger med daglige, korte behandlinger. Strålebehandlingen kombineres typisk med kemoterapi.
Under strålebehandlingen dræbes kræftcellerne, men også de raske celler påvirkes. Det er dog muligt at afgrænse strålingsfeltet til primært at ramme det syge væv. Ved blærekræft er det blæren, området omkring denne og de nærmeste lymfeknuder som bestråles.
Lægerne kan også vælge at behandle med strålebehandling, når blærekræften har spredt sig til andre dele af kroppen. I disse tilfælde fører strålebehandlingen ikke til helbredelse, da hensigten er at lindre smerter og eventuel blødning.
Diarré, mavesmerter, hyppige vandladninger og smerter når man lader vandet er de mest hyppige.
Bivirkningerne viser sig som oftest i sidste halvdel af behandlingen og forsvinder igen to til fire uger efter, at strålebehandlingen er afsluttet. Få patienter får kroniske skader på tarm eller blære efter strålebehandling.
Sexlivet påvirkes også ofte af behandlingen, med rejsningsbesvær hos mænd og tørre slimhinder i skeden hos kvinder. Stomi kan også være en begrænsning for nogle.
Kemoterapi og immunterapi
Kemoterapi anvendes til yngre patienter med normal nyrefunktion før blæren bortopereres.
Kemoterapi og immunterapi anvendes til patienter, hvor sygdommen ikke kan opereres eller strålebehandles på grund af spredning i omgivelserne eller ved metastaser til andre organer.
Bivirkninger til kemoterapi kan være træthed, kvalme, risiko for alvorlige infektioner og føleforstyrrelser i fødder og hænder.
Bivirkningerne til immunterapi kan være diarré eller åndenød.
Hvad kan jeg selv gøre?
Holde op med at ryge, da de inhalerede stoffer udskilles med urinen og konstant irriterer blærens slimhinde.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre blærekræft?
Det er vigtigt ikke at begynde at ryge. Hvis du ryger, bør du holde op så hurtigt som muligt.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Det er vigtigt at søge læge ved symptomer på blærekræft, specielt ved synligt blod i urinen.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Ved de mildeste former for blærekræft er chancerne for at blive helbredt gode. Ved de mere alvorlige former afhænger udsigterne af kræftformen og dens udbredelse.
Hvor udbredt/hyppig er blæretumorer inkl. kræft?
Hver dag rammes 5 danskere af sygdommen, hvilket svarer til i alt 1.800 tilfælde om året
Hvis man har fået fjernet en tumor i blæren, har man op til 50 % risiko for tilbagefald af sygdommen indenfor 3 år. Derfor kontrolleres skønsvist 15.000 danskere med 4-12 måneders mellemrum efter behandling for blærekræft
Tre af fire som rammes af blærekræft er mænd
Sygdommen rammer hyppigst personer over 60 år
Om vækst og spredning
Tegning af tumortyper, blærekræftKræftceller kan - i modsætning til normale celler, vokse indover de naturlige grænser mellem kroppens organer og vævstyper med skade på naboorganer.
Kræft kan også sprede sig til helt andre dele af kroppen. Dette sker ved, at kræftcellerne trænger gennem væggen af blod- eller lymfekar. De føres med blod og lymfe videre for at slå sig ned i friskt væv, hvor de på ny deler sig. På den måde opstår "dattersvulster" kaldet metastaser. Disse vokser videre og gør ofte større skade på kroppen end den oprindelige modersvulst.
Den mindst alvorlige form for tumor i blæren er den ikke-invasive type, som udelukkende sidder i slimhinden og endnu ikke har udviklet sig til kræft - se figuren ovenfor.
