Søvnløshed blandt ældre

Jan Ovesen

speciallæge

Fakta

  • 37 % af mænd over 65 år har haft søvnbesvær/søvnproblemer inden for de seneste 2 uger
  • 55 % af kvinder over 65 år har haft søvnbesvær/søvnproblemer inden for de seneste 2 uger
  • Søvnløshed hos ældre kan skyldes:
    • Toiletbesøg
    • Egen sygdom
    • Tanker og bekymringer relateret til familien eller personlige problemer
    • Alderen er i sig selv ikke årsag til søvnproblemer

 Hvad skyldes søvnløshed hos ældre?

  • Toiletbesøg
  • Egen sygdom (fysiske, psykiske sygdomme og bivirkninger af medicin)
  • Tanker og bekymringer relateret til familien eller personlige problemer
  • Alderen er i sig selv ikke årsag til søvnproblemer

Forekomsten af nogle søvnsygdomme stiger med alderen og forekommer hyppigt hos ældre:

Hvordan behandles søvnløshed hos ældre?

I princippet som hos andre mennesker. Ældre mennesker har dog højere forekomst af kropslige sygdomme. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at behandlingen af disse er optimal, og at den ældre følger behandlingen. 

Behandling med sovepiller er normalt ikke en god løsning. Det kan anvendes ved akut søvnbesvær - og da kun i en kort periode og i nedsat dosering.

Ikke medicinsk behandling omfatter

  • Almindelig søvnhygiejne
  • Strukturering af hverdagen
  • Daglig fysisk og mental aktivitet
  • Information om den normale søvn
  • Kognitiv adfærdsbehandling

Almindelig søvnhygiejne

Se gode råd til en bedre søvn

Strukturering af hverdagen

Så længe man er på arbejdsmarkedet, er det oftest arbejdstiderne der bestemmer, hvornår man står op, og hvornår man går i seng. Disse tidsmæssige rammer forsvinder ofte helt eller delvist, når man går på pension. Man behøver ikke at gå så tidligt i seng, og man behøver heller ikke at stå så tidligt op. Man har mulighed for at tage en middagslur efter frokost, hvis man har lyst. 

Det er naturligvis dejligt at kunne bestemme selv, men skrider rammerne for meget, kan det være årsagen til søvnbesvær. Af hensyn til døgnrytmen er det vigtigt, at man står op på nogenlunde samme tid hver morgen. Sover man en time til middag, må man skære en time af nattesøvnen og gå senere i seng. 

Når tidsrammerne skrider, er der også mulighed for at gå tidligere i seng og ligge lidt længere om morgenen. Det kan medføre, at man kommer til at tilbringe betydeligt længere tid i sengen, end man sover. Man vænner sig til at ligge vågen i sengen. Der er derfor risiko for, at man kan udvikle en betinget refleks, således at sengen kan provokere vågenhed, selvom man føler sig træt og søvnig. 

Hvis ovennævnte er tilfældet, må man ændre sine vaner tilbage til faste rammer.

  • Sæt samme tid af til søvn hver nat 7-8 timer
  • Stå op samme tid hver dag
  • Middagssøvn betales tilbage med mindre tid til nattesøvn

Daglig fysisk og mental aktivitet

Hos yngre forbinder man ofte fysisk aktivitet med træning og anstrengelse. Men så meget behøves der ikke at skulle til. En spadseretur på en halv time har en positiv effekt. Andre former for fysisk aktivitet kan være havearbejde, cykling eller svømning. Brugen af musklerne, selvom det ikke er så meget, giver et behov for afslapning. Det kan man nyde, når man kommer i seng.

Det hjælper også at bruge hovedet. Sudoku, krydsord, avislæsning eller litteraturlæsning sætter gang i ’de små grå’. Ved banko-spil, bridge, dans eller korsang og lignende bruger man hovedet og kroppen, samtidigt med, at man har socialt samvær - alt sammen fremmende for god søvn.

Information om den normale søvn

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er normalt, at der indtræffer opvågninger under søvnen. Når man er ung, er de så korte, at man ikke kan huske dem næste morgen. Men når man passerer 50+, begynder man at kunne huske dem. De bliver hyppigere, og der er risiko for, at de varer længere. 

Dels kan der komme behov for toiletbesøg 1-2-3 gange. For de fleste er det ikke noget stort problem, da de falder i søvn igen med det samme. Men nogle kan have svært ved at falde i søvn, når de har været på toilettet. 

Andre kan være generet af at vågne sidst på natten og synes, at de ligger vågne resten natten. Da er det vigtigt at huske på, at vi sover kun ca. 2 timers dyb søvn per nat, og at den dybe søvn er overstået, når man har sovet i ca. 4 timer. Det betyder, at de sidste timers søvn er let søvn, og kun består af såkaldt døsesøvn, stadium 2 søvn og drømmesøvn.

I stadium 2 er man uden bevidsthed, men under drømmesøvn og døs er man næsten vågen. Nogle kan opleve denne tilstand som at være ’vågen på et halvt øje’. Denne oplevelse er hos ældre mennesker helt normal. 

Hvordan man reagerer er dog afgørende for, om natten opleves god eller dårlig.

  • Man kan vågne op, og det er stadig mørkt
  • Man kan konstatere, at man ikke skal op endnu
  • Man kan vælge at se på uret og tænke, at nu får man ikke sovet mere den nat
  • Alt dette kan give anledning til bekymring og irritation. Det aktiverer hjernen, så kan man ikke sove mere
  • Man kan også vælge at konstatere, at det stadig er nat
  • Man ligger lunt og godt i sin gode seng, så kan man vælge at slappe af og tænke på gode ting, man har oplevet
  • Hjernen bliver ikke "stresset", og der er gode chancer for, at man døser hen igen og får mere søvn

Kognitiv adfærdsbehandling

Hvis søvnløsheden består efter ovenstående er gennemgået, kan ældre mennesker også behandles effektivt med kognitiv adfærdsbehandling, ligesom yngre mennesker kan.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Jan Ovesen

overlæge, Jan Ovesen, overlæge, specialist i søvnmedicin, Aleris Privathospitaler

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen