Patienthåndbogen

Bevidsthedssvækkelse eller -tab

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Opdateret: 14.01.2025

Fakta

Bevidsthedssvækkelse er, når en person kan være svær at vække eller virker uklar. Personen har f.eks. svært ved at orientere sig i omgivelserne, tiden eller give oplysninger om sig selv
Ved bevidsthedstab er personen ukontaktbar
Bevidsthedssvækkelse kan have rigtigt mange årsager. Det er vigtigt at finde disse og behandle dem
Den bevidsthedssvækkede person skal tilses af læge. Indtil da skal man sørge for, at vedkommende ikke kommer til skade i den forvirrede tilstand, og at vedkommende kan trække vejret

Der er en gradvis overgang fra vågen tilstand til dyb koma
Man bedømmer typisk graden af bevidsthedspåvirkning efter en skala, hvor man ser, hvordan der reageres på forskellige stimuli

Almindelig besvimelse
- Kan udløses af angst, stærke smerter, opkastninger, diarré, vandladning
- Bevidsthedstabet indledes med svimmelhed, svedtendens, bleghed, sortnen for øjnene eller susen for ørerne
- Medfører et kortvarigt tab af bevidsthed eller en periode med påvirket bevidsthed
Ortostatisk hypotension - lavt blodtryk i stående stilling
- For lavt blodtryk, der går over af sig selv
- Besvimelse i forbindelse med at personen rejser sig op
Hyperventilation
- Ofte i forbindelse med angstanfald, unormalt kraftig og hurtig ind- og udånding
Hjerterytmeforstyrrelse
- Anfald med langsom puls
- Anfald med hurtig puls
- Stærkt uregelmæssig puls
- Kortvarig pulspause
Epilepsi
- Man kan være bevidstløs eller bevidsthedspåvirket under og kort tid efter krampeanfald
Apopleksi eller TCI
- Kan i sjældne tilfælde give kortvarigt tab af bevidsthed
Allergisk shock
- Kraftig og livstruende allergisk reaktion, næsten altid hos person med kendt risiko for disse reaktioner
Diabetes type 1 eller type 2
- Lavt blodsukker, hypoglykæmi, "føling" kan give bevidsthedstab

Akut hjertesvigt
- Som regel i forbindelse med et akut hjerteinfarkt (blodprop i hjertet)
- Tjek puls - der kan være hjertestop
Blødning
- Med udvikling af shock (lavt blodtryk)
Graviditet udenfor livmoderen
- Som regel forudgået af stærke smerter i maven hos kvinde, som er ca. 6-10 uger henne i graviditeten
Blødning fra udposning på hovedpulsåren
- Blødning fra aortaaneurisme, kan forekomme hos ældre med åreforkalkning
Blodforgiftning
- Shockudvikling som følge af alvorlig infektion, der spreder sig via blodet

Diabetes type 1 eller type 2
- Lavt blodsukker, hypoglykæmi
- Højt blodsukker, hyperglykæmi
Leverkoma
- Hos person med kendt alvorlig leversvigt
Nyresvigt
- Hos person med kendt alvorlig nyresvigt
Addison krise
- Hos person med kendt Addisons sygdom
Stofskiftekrise
- For højt stofskifte, hypertyreose
- For lavt stofskifte, hypotyreose

Som regel er bevidsthedstab og svækket bevidsthed en akut situation, hvor hurtig indgriben er nødvendig
Hovedprincippet er at sikre frie luftveje, at den syge person trækker vejret og har god puls

Læg dit øre over personens mund for at høre, om vedkommende trækker vejret. Hvis personen ikke trækker vejret, er problemet alvorligere end en besvimelse. Start med hjerte-lunge-redning. Tilkald akut medicinsk hjælp. Ring 112
Læg personen i aflåst sideleje, hvis personen selv trækker vejret
Hold øje med at vedkommende trækker vejret frit. Bevidstløse kan kaste op
Hvis personen trækker vejret, genopret blodstrømmen til hjernen ved at hæve personens ben over hovedets niveau. Løsn bælter og krave, som kan hæmme vejrtrækningen. Personen bør komme sig hurtigt
Hvis vedkommende ikke kommer til bevidsthed inden 1-2 minutter, ring 112 eller tilkald akut medicinsk hjælp

I de fleste tilfælde behøves akut hjælp, og du må ringe 112
Undtaget er kendte ufarlige besvimelser, angstanfald, hyperventilation
Ofte vil mennesker med kendt epilepsi heller ikke behøve lægehjælp, men hvis anfaldet varer over 3 min. skal der ringes 112

Du bør som hovedregel altid kontakte læge. Det skal ske med det samme, hvis personen ikke kommer helt til sig selv i løbet af et par minutter

Lægen koncentrerer sig først om livreddende tiltag - sikre frie luftveje, tilfredsstillende vejrtrækning og blodomløb (cirkulation)
Man giver specifik behandling i forhold til årsagen til bevidsthedssvækkelsen
Den bevidsthedssvækkede person vil typisk blive indlagt på sygehus hurtigst muligt

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen