Hvad er halvsidige kropsfænomener?
Halvsidige kropsfænomener er symptomer og tegn i en af kroppens halvdele. Venstre hjernehalvdel styrer det, som sker i højre side af kroppen, mens højre hjernehalvdel styrer det, som sker i venstre side af kroppen. Skader i hjernen fører derfor til tab af funktion i modsatte side af kroppen.
En skade på hjernen eller rygmarven lader sig ikke reparere. Bliver rygmarven klemt, vil den del af rygmarven, som befinder sig nedenfor afklemningen, ikke kunne fungere. Man bliver lam i de muskler, som styres af nerver, som går ud nedenfor afklemningen.
Tilsvarende vil en skade i hjernen medføre, at der f.eks. opstår lammelser i muskler, som styres af det område i hjernen, i modsatte halvdel af kroppen.
Hvad kan årsagen være?
Almindelige årsager
- Cerebral parese
- Hjerneskade fra/ved fødslen
- Lette tilfælde bliver ikke altid opdaget i barndommen
- Man kan have en let slaphed/spasticitet i den ene side af kroppen
Apopleksi og TCI- Er den almindeligste årsag
- Opstår typisk i løbet af sekunder til minutter (f.eks. blodprop fra hjertet eller hjerneblødning) eller minutter til timer (blodprop som dannes lokalt i et kar i hjernen, trombose)
- Symptomer varierer med placering, og hvor alvorlig tilstanden er
- Ved TCI forsvinder symptomer og tegn inden for 24 timer - som regel inden et par timer - men kræver alligevel undersøgelse og udredning af årsag
- Parkinsons sygdom
- Som regel en person over 60 år med gradvist tiltagende symptomer over år
- Sygdommen kan i en tidlig fase give halvsidige symptomer
- Typiske symptomer er rysten, som øges ved psykisk belastning, maskeansigt, langsomme bevægelser, nedsat bevægelse, monoton stemme
- Multipel sklerose
- Opstår som regel hos en yngre person og er hyppigere hos kvinder
- De første symptomer kan være akut svimmelhed, dobbeltsyn, skade på synsnerven i det ene øje, balancebesvær, forstyrrelser af følesansen og kraftig trang til at lade vandet (tisse)
- Ofte lette og forbigående anfald af ugers varighed den første tid
- Hjernesvulst
- Tilstanden udvikler sig gerne langsomt
- Tidlige symptomer kan være epileptiske anfald, langsomt indsættende lammelser og problemer med at udtrykke tankerne i ord og/eller med at forstå tale (afasi)
- Andre typiske symptomer kan være kvalme, opkast, svimmelhed, hjernenerve-lammelser og efterhånden forandringer af personligheden
Sjældnere årsager
- Kronisk subduralt hæmatom
- Ansamling af blod mellem hjerneskallen og hjernen
- Forekommer særlig blandt ældre og personer med overforbrug af alkohol efter et forudgående (uger til måneder før) slag mod hovedet. Som regel en gradvis påvirkning af mentale funktioner. Andre symptomer er ofte hovedpine, tendens til at falde og halvsidig lammelse
- Sygdom i rygmarven
- Kan være et snævert sted i ryggen (spinalstenose), dannelse af et hulrum i rygmarven (syringomyeli) eller en svulst, eventuelt spredning fra en svulst
- Symptomerne kommer gerne snigende
- Starter ofte med symptomer i den ene side af kroppen - f.eks. lammelser, smerter - men vil brede sig til begge ben. Der er ingen symptomer eller fund fra hovedet eller ansigtet
- Hvor symptomerne opstår, afhænger af hvor i rygmarven skaden befinder sig
- Cervikal myelopati
- Kan skyldes dårlig plads til rygmarven
- Kan begynde som halvsidige symptomer med føleforstyrrelse eller lammelse
- Forklaringen er oftest slitageforandringer i nakken
- Ingen symptomer eller fund fra hovedet eller ansigtet
Hvad kan jeg selv gøre?- Vil afhænge af den tilgrundliggende årsag
- Hos mange vil fysioterapi og træning have en gavnlig effekt
|
Kontakt egen læge- Hvis du er usikker på, hvad årsagen kan være og har mange gener, bør du kontakte læge
|
Kontakt læge med det samme - Hvis der er pludselig opstået halvsidig lammelse eller svære føleforstyrrelser, evt. ledsaget at halvsidig hængende mundvig eller ændret tale (112)
|
Hvad gør lægen?
Undersøgelser
Afhænger af hvilke diagnoser som mistænkes.
For eksempel CT- eller MR-skanning af hjernen eller nakken.
Henvisning til specialist eller sygehus
I de fleste tilfælde vil man blive henvist til en speciallæge i hjerne- og nervesygdomme (neurolog).
Skader på perifere nerver kan i nogen grad repareres. Hos voksne sker det kun i mindre grad.
Om nervesystemet
Nervesystemet består af hjernen, rygmarven, perifere nerver og et system, som styrer de ubevidste funktioner i de indre organer (det autonome nervesystem). Hjernen og rygmarven udgør det centrale nervesystem.
Fra rygmarven går der 28 par nerverødder ud til arme og ben. Hvert par består af en højre og en venstre nerverod. Hver nerverod består af en del, som sender signaler ud i kroppen og bevæger muskler, og en del, som modtager følesanssignaler fra kroppen.
Nerverødderne deler sig i mindre nervegrene, de perifere nerver, som forgrener sig ud i muskler, hud, ben etc. Læs mere om nervesystemet
