Sprog- og taleforstyrrelser

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Fakta

  • Forstyrrelser af tale skyldes enten påvirkning af hjernens talecentre (afasi), eller påvirkning af hjerne, nerver eller muskler, der former ord i mund og svælg (dysartri)
  • Taleforstyrrelser kan enten være opstået
    • akut ved f.eks. en blodprop eller blødning i hjernen (en apopleksi) eller
    • langsommere som ved f.eks. en svulst i hjernen, Parkinsons sygdom, muskelsygdomme eller demens
  • Behandlingen afhænger af årsagen

Hvad er sprog- og taleforstyrrelser?

  • Afasi er problemer med at udtrykke tankerne i ord
  • Man deler afasi op i
    • ikke-flydende afasi, hvor det kan være vanskeligt at finde de rigtige ord (de kommer i "telegramstil")
    • flydende afasi, hvor talen er hurtig men uforståelig ("sorttalen"). Der kan samtidigt være problemer med at forstå, hvad der bliver sagt. Det kan også være vanskeligt at forstå det læste sprog
  • Sprogfunktionen er som regel knyttet til venstre halvdel af hjernen (hos højrehåndede) 
  • Dysartri er problemer med at udtale ordene pga. problemer med at styre de muskler, der er involveret i talen

Forekomst

  • Både sprog- og taleforstyrrelser er relativt almindelige ved blodprop eller blødning i hjernen
  • Ved Parkinsons sygdom eller ved specifikke muskelsygdomme kan muskelkoordinationen være påvirket, så talen bliver meget la, eller udtalen utydelig og svær at forstå

Vurdering af sprog- og taleforstyrrelser

  • Afasi
    • Skyldes sygdom i hjernens sprogområder
    • Afasi ses hyppigst ved apopleksi (slagtilfælde), men findes også ved andre typer skader og sygdomme i hjernen, f.eks. ved hjernesvulst
  • Dysartri
    • Er en forstyrrelse af taleorganerne, så ordene udtales upræcist eller utydeligt
    • Årsagen til dysartrien kan sidde i selve taleorganerne, nerverne eller i centralnervesystemet som styrer disse

Hvad kan årsagen være?

Afasi

  • Apopleksi eller TCI 
    • Er hyppigste årsag
    • Opstår typisk i løbet af sekunder til minutter (blodprop eller blødning) eller minutter til timer evt. med varierende intensitet af symptomer (blodprop som dannes lokalt i et kar i hjernen, trombose)
    • Symptomer varierer, afhængigt af hvor blodproppen/blødningen opstår, og hvor alvorlig den er
    • Ved TCI forsvinder symptomer og tegn indenfor 24 timer - men forsvinder som regel allerede indenfor et par timer
  • Demens
    • Udvikles gradvist over tid, ofte glemmes ord
    • Påvirker flere intellektuelle funktioner som overblik, hukommelse med mere
    • Tidlige tegn på demens er mangel på initiativ, tab af arbejdslyst, man forsømmer rutineopgaver og bliver tiltagende glemsom
    • Grad af vågenhed er ikke påvirket
  • Hjernesvulst
    • Tilstanden udvikler sig oftest langsomt
    • Tidlige symptomer kan være epileptiske anfald, langsomt indsættende lammelse og afasi
    • Typiske andre symptomer kan være kvalme, opkast, svimmelhed, lammelser af hjernenerve og forandringer i personligheden
  • Kronisk subduralt hæmatom
    • Forekommer særligt blandt ældre mennesker og personer med alkoholoverforbrug efter en kendt eller ikke kendt skade mod hoved dage eller uger tidligere
    • Der indtræder som regel en gradvis reduktion af mentale funktioner
    • Andre symptomer er ofte hovedpine, tendens til at falde og øget søvnighed

Dysartri

  • Akut forgiftning med alkohol eller medicin
    • Giver forbigående "sløret" tale
    Apopleksi eller TCI
    • Kan også give dysartri, særligt ved apopleksi/TCI i hjernestammen
  • Multipel sklerose
    • Opstår som regel hos en yngre person
    • De første symptomer kan være svimmelhed, dobbeltsyn, sløring af synet på det ene øje, balancebesvær, forstyrrelser af følesans og kraftig trang til at lade vandet (tisse)
    • Ofte lette og forbigående dysartri anfald den første tid
  • Kronisk neurologisk sygdom

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Hvis du har problemer med talen, er det vigtigt, at du går til din læge for at få vurderet, hvor problemet kan være
  • Når du har fået konstateret årsagen til dine taleproblemer, vil du som hovedregel også blive undersøgt af en talepædagog. Dette sker både, hvis du er ramt af afasi og dysartri, så den rigtige form for træning kan sættes i gang
  • Du vil af talepædagogen blive instrueret i, hvad der kan hjælpe dig. Afhængigt af årsagen skal man udføre forskellige øvelser
    • Ved dysartri drejer det sig ofte om øvelser af ansigtets mimik, tungens funktion og lyde. Ved dysartri kan elektroniske hjælpemidler, hvor det skrevne ord læses højt, være en måde du i perioder må kommunikere på for at gøre dig forståelig
    • Ved afasi kan træningen være lidt mere kompliceret. Træningen kan involvere, at man skal stave, læse og lydtræne på et helt basalt niveau. Man kan evt. anvende sang og musik i træningen
  • Det vigtigste er, at øvelserne gentages dagligt. Det er gentagelserne og de vedvarende udfordringer, der giver resultater
  • Hvis problemerne med at tale ikke kan mindskes ved at træne, er det vigtigt, at du sammen med dine pårørende finder en god måde fortsat at kommunikere. På den måde kan du gøre dine omgivelser opmærksom på dine tanker og behov. De fleste kommuner har samarbejde med kommunikationscentre/enheder som kan guide til, hvad der vil være bedst for dig

Kontakt egen læge

  • Hvis problemerne med at tale opstår snigende, er det vigtigt at kontakte sin egen læge tidligt. På den måde kan man finde årsagen og eventuelt iværksætte behandling eller træning

Kontakt læge med det samme

  • Hvis dine taleproblemer opstår fra det ene øjeblik til det andet, skal du kontakte læge eller ambulance (112) med det samme. Du skal undersøges for, om årsagen til problemet kan være en blodprop eller blødning i hjernen (en apopleksi)

Hvad gør lægen?

Lægeundersøgelsen

Andre undersøgelser

  • Eventuelt hjerneskanning (CT skanning eller MR skanning)

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Ved akut opståede gener vil det ofte være nødvendigt at blive indlagt på sygehus - akut hvis mistanke om apopleksi
  • Hvis man har gener, som udvikler sig langsommere, vil man blive henvist til ambulant vurdering hos en speciallæge i neurologi

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen