Neurologisk udredning

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Fakta

  • Neurologi er det lægespeciale, som beskæftiger sig med hjernen og nervesystemets sygdomme. Specialister i dette kaldes neurologer
  • En undersøgelse af en neurolog består af spørgsmål om de tegn på sygdom (symptomer), du har
  • Derudover udfører neurologen en detaljeret fysisk undersøgelse af nervefunktionerne i dit ansigt og krop. Det sker for at finde ud af, hvor i hjernen eller nervesystemerne, der kan være en skade
  • Det er muligvis nødvendigt med en skanning, eller andre ekstra undersøgelser, for at finde årsagen

Hvad er neurologi?

Neurologi er et lægespeciale, som omfatter tegn på sygdom og sygdomme i nervesystemet. Det gælder både sygdomme i centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) og i nerverne/nervebanerne ude i kroppen (perifere nerver).

En neurolog er specialist i neurologi og i at udføre en neurologisk undersøgelse, og som har stor viden om neurologiske sygdomme.

Neurologisk undersøgelse

Den neurologiske undersøgelse består af tre dele:

  • Sygehistorien
  • Den fysiske undersøgelse af patienten
  • Eventuelle supplerende undersøgelser

Undersøgelsen er omfattende.

Sygehistorie

Sygehistorien får neurologen ved at tale med dig. Temaet bestemmes selvfølgelig af de gener og symptomer, som du har.

Det overordnede mål for lægen er at få en klar fremstilling af symptomernes art og udvikling over tid. Hvis der har været bevidsthedsforstyrrelser eller hukommelsestab, er det vigtigt, at en person, som kender dig godt, kan bidrage med information. Det er en hjælp, hvis du inden undersøgelsen har gjort dig klart, hvornår hvilke symptomer startede, og hvordan de har udviklet sig.

Den fysiske undersøgelse

Den fysiske undersøgelse er omfattende og grundig. Neurologen tester, hvordan nervesystemet fungerer. Undersøgelsen rettes ind efter det aktuelle problem og kan omfatte:

  • Mentale funktioner - er du orienteret i tid, sted og egen situation?
  • Hjernenerverne testes - syn, hørelse, lugt, smag, øjenbevægelser, ansigtsbevægelse
  • Tale - har du problemer med at udtrykke dig eller med at opfatte?
  • Muskulaturen - er der tegn til muskelsvind, nedsat muskelkraft, ufrivillige bevægelser, rystelser eller spasticitet?
  • Balance og koordination - er bevægelserne jævne og præcise?
  • Følesans - registrerer du berøring, smerte og temperatur med mere?
  • Reflekser (lægen banker med en reflekshammer eller stryger med en tynd vatpind) - er reflekserne normale og med ens styrke på begge sider?
  • Gangfunktion - går du normalt?

Supplerende undersøgelser

Andre undersøgelser kan være nødvendige. Disse vil ofte foregå på en anden dag under indlæggelse. Der kan typisk være tale om:

  • EEG -registrering af den elektriske aktivitet i hjernen
  • EMG og ENG -registrering af elektrisk aktivitet i muskler/nerver
  • Skanning af ryggen, hjernen eller andet
  • Rygmarvsprøve (lumbalpunktur)
  • Blodprøver

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen