Åreforkalkning i pulsårerne medfører gradvis forsnævring og udvikles langsomt gennem mange år. I starten har man ingen symptomer
Åreforkalkning rammer især personer med risikofaktorer som ryger, har højt kolesteroltal, højt blodtryk eller diabetes
Hvis nære slægtninge har fået åreforkalkningssygdom i ung tidlig alder (mænd < 55 år og kvinder < 60 år) er der øget risiko for at få åreforkalkning
Åreforkalkning kan ramme et eller flere organer i kroppen og kan medføre brystsmerter pga. iltmangel i hjertet (angina pectoris) eller smerte og krampefornemmelse i lægmuskulaturen ved gang (vindueskikkerben). Åreforkalkning er årsag til blodpropper i hjerne, hjerte, ben og andre organer
Ved at være opmærksom på risikofaktorer og søge læge mhp vurdering, da livsstilændringer og evt. medicin bremse og muligvis forhindre, at man udvikler åreforkalkning
Hvad er åreforkalkning (aterosklerose)?
Arterierne (pulsårerne) er de blodårer, som fører iltet blod fra hjertet til resten af kroppen. Arterierne har en væg af muskler med en glat inderside. De er elastiske nok til at tilpasse sig store variationer i blodtrykket, så blodet passerer frit gennem pulsåren.
Aterom og plaque
Nogle gange opstår der fedtaflejringer på indersiden af arterierne. Disse aflejringer starter ofte på steder, hvor arterien deler sig, eller hvor karvæggen er skadet. En sådan fedtaflejring kaldes et aterom, og består for en stor del af kolesterol.
Et plaque er en stor aterom-masse. Udviklingen af et plaque starter med, at kolesterol "graver" sig ind i væggen på pulsåren. Kroppen forsøger at reparere denne skade, derved dannes arvæv, og det gør karvæggen tykkere, stivere og blodåren smallere.
Åreforkalkning
Efterhånden som mere kolesterol aflejres, aflejres der også calcium, og karvæggene bliver tykkere og stivere, så karrets indre diameter reduceres og nedsætter blodstrømmen inde i karret. Dette kaldes aterosklerose (åreforkalkning) på fagsprog, og er bl.a. årsagen til hjerte-kar-sygdom. I hjertet er det i koronararterierne (kranspulsårene), som er de årer, der forsyner hjertet med blod.
Tegning af åre med trinvis udvikling af aterosklerose
Risiko for åreforkalkning
Åreforkalkning ses med forskellig hyppighed hos mennesker. Generelt kan man sige, at antallet af personer med åreforkalkning øges med antallet af de risikofaktorer, som øger risikoen for åreforkalkning.
De vigtigste risikofaktorer er rygning, højt kolesteroltal, for højt blodtryk og diabetes. Hvis der er forekomst af åreforkalkningssygdomme hos nære slægtninge (forældre, søskende eller børn) i tidlig alder (mænd < 55 år og kvinder < 60 år), så der er også øget risiko for åreforkalkning.
Sværhedsgraden af åreforkalkning øges med alderen.
Hvad er symptomerne på åreforkalkning?
Man mærker næsten aldrig symptomer på åreforkalkning, før der er betydelig skade på blodårerne (arterierne). Når symptomerne dukker op, er det fordi visse dele af kroppen får for lidt blod. Symptomerne afhænger derfor af, hvilke organer der lider under dårlig blodforsyning. Man kan få smerter i benene, når man går, man kan få slagtilfælde (apopleksi), nyresvigt, angina (hjertekrampe) eller hjerteinfarkt (blodprop i hjertet).
Se kort animation om dannelse af åreforkalkning og blodprop
Hvad betyder det at man udvikler åreforkalkning?
Nedsat blodforsyning
De skadelige virkninger af åreforkalkning mærkes som regel ikke før efter lang tid. De fleste dele af kroppen modtager blod fra flere små arterier. Selv om en arterie er betydelig skadet af åreforkalkning, behøver det ikke at give gener. Når blodgennemstrømningen bliver meget nedsat, vil der komme gener, når man har behov ekstra ilt. Derfor får man angina pectoris, når man anstrenger sig, eller får smerter i benene når man går. I hvile er der ingen gener.
Stop i blodforsyning
Udviklingen af åreforkalkning kan altså gå upåagtet hen i mange år. Men åreforkalkningen kan også forårsage andre problemer. Det hænder, at den glatte overflade til plaquet sprækker, så fedtindholdet i plaquet kommer i kontakt med blod. Blodpladerne i blodet vil forsøge at lukke sprækker, og det kan forårsage pludselig og total blokering af arterien med stop i blodforsyningen - en blodprop. Hvis det sker i en koronararterie, som forsyner hjertemusklen med blod, har man akut koronar hjertesygdom - blodprop i hjertet. Sker det i et blodkar til hjernen, kan man få en apopleksi - blodprop i hjernen. Andre mulige komplikationer er koldbrand i foden eller udvikling af nyreskade.
Hvad kan man selv gøre?
Vent ikke med at gøre noget ved åreforkalkningen, til symptomerne udvikler sig. På det tidspunkt, hvor symptomer optræder, er sygdommen kommet langt. Det er derfor vigtigt at forebygge, før symptomerne kommer. Det er muligt selv at forebygge eller forsinke aterosklerose.
Du kan selv hjælpe til
Forskning tyder på, at fedtaflejringen i arterierne kan bremses og muligvis gå tilbage med sund kost, motion, rygeophør, og eventuelt blodtryks-, sukkersyge- og kolesterolsænkende medicin. Altså ved at mindske påvirkningen af de risikofaktorer, der vides at medføre åreforkalkning. Rygning er en meget væsentlig risikofaktor for mange sygdomme, også åreforkalkning og rygeophør har stor effekt på at mindske risikoen for åreforkalkning.
Det er vigtigt at forebygge tidligt. Har der sent i forløbet allerede udviklet sig plaque eller store, forkalkede områder af hårde masser med kolesterol, kan det næppe ændres, men må behandles med, f.eks. bypassoperation til ben og hjerte, ballonudvidelse af hjertes kransårer. Det har dog fortsat god effekt at mindske risikofaktorerne med ændring af levevaner eller medicinsk behandling for at bremse den igangværende åreforkalkning.
Kan det være arveligt?
Hvis man har nære slægtninge med hjerte- eller kredsløbssygdom, hvis man ved, at nære slægtninge har forhøjet kolesterol, eller man selv har højt blodtryk eller sukkersyge – er det vigtigt, at man søger råd hos lægen. Lægen vil kontrollere ens kolesterol, måle blodtrykket og tjekke for diabetes. Afhængigt af dette vil læge anbefale evt. livsstilændringer og medicin.
