Apopleksi (slagtilfælde eller "stroke") er en blødning eller blodprop i hjernen. Behandlingen af apopleksi sker i flere trin:
- Akut behandling
- Forebyggende behandling
- Genoptræning (rehabilitering)
Akut behandling
Den akutte behandling sker i de første timer, efter man har fået apopleksi. Er der tale om en blodprop i hjernen, og kommer man til sygehuset i løbet af de første 4,5 timer, kan man ofte nå at få medicin, der opløser blodproppen.
Hvis der er tale om en stor blodprop, skal den også fjernes hurtigst muligt, men store blodpropper kan i nogle tilfælde fjernes med et kateter helt op til 24 timer efter debut af symptomer. Et kateter er en plastikslange med en lille fangarm. Kateteret indføres via en blodåre i lysken og føres op til det påvirkede blodkar i hjernen. Her kan et lille trådnet (fangarm) gribe om blodproppen, hvorefter den hive/suges ud.
Jo tidligere man kommer i behandling, desto bedre kommer man sig. Det er derfor meget vigtigt, at man med det samme ringer 112, hvis der akut opstår symptomer på apopleksi.
Efter ankomst på sygehuset bliver man undersøgt med skanning af hjernen. Den akutte skanning bruges til at udelukke, at det er en blødning eller anden årsag end blodprop til funktionstabet, så man trygt kan behandle med medicin, der opløser blodproppen.
Selve diagnosen apopleksi kan stilles alene på symptomer og sygehistorie. En tidlig skanning kan ikke nødvendigvis vise selve blodproppen.
En blodprop kan behandles med medicin, der opløser blodproppen, og der iværksættes forebyggende behandling med blodfortyndende medicin. Skyldes tilstanden en blodprop, som har løsnet sig fra hjertet pga. uregelmæssig hjerterytme, skal man i behandling med en særlig form for blodfortyndende medicin - såkaldt antikoagulationsbehandling (warfarin eller NOAK).
Hos personer med hjerneblødning behandler man i nogle tilfælde med medicin. Ved meget alvorlig trykpåvirkning af hjernen, samt hvis blødningen ligger overfladisk, vælger man nogle gange at udtømme blødningen ved en operation.
Man forsøger også at undgå infektion, feber og højt blodsukker ved om nødvendigt at behandle med medicin. Man vil desuden blive undersøgt for årsager til blodprop/blødning med:
- Blodprøver
- Skanning af åreforkalkning i halspulsårer
- Undersøgelse af hjerterytme
- Kontrol af blodtryk og puls
Evnen til at synke og tømme blæren vil også blive undersøgt. Hvis man har problemer med at synke, får man anlagt en plastikslange gennem næsen til mavesæk, som man kan give medicin og næring igennem. Blæren tømmes med et kateter, hvis man ikke selv kan tømme blæren ordentligt. Dette sker for at undgå infektioner og smerter, hvis blæren bliver for fyldt.
Allerede i løbet af det første døgn prøver personalet at få dig op i en stol eller prøver at få dig til at gå.
Målet med den akutte behandling er at
- Begrænse skaden på hjernen
- Forebygge infektioner
- Starte genoptræning
- Hindre en ny apopleksi
- Tage hånd om anden samtidig sygdom
Spontan bedring
De fleste med apopleksi får det bedre af sig selv. Kort tid efter apopleksien vil en del af de færdigheder, som er gået tabt, begynde at komme igen. Dette sker hurtigt de første uger, men kan fortsætte i flere år.
Rehabilitering
Rehabiliteringen (genoptræningen) efter en apopleksi begynder allerede under den akutte behandling. For mange fortsætter den, efter de er udskrevet fra sygehuset.
Fra sygehuset bliver mange mennesker med apopleksi flyttet til et genoptræningssted i kommunen. Andre kan vende direkte hjem, nogle med behov for ambulant genoptræning.
Læs mere om genoptræning efter apopleksi
Tilbage til hjemmet
Sidste fase i behandlingen af apopleksi begynder, når man kommer hjem igen efter den akutte behandling og rehabilitering. Denne fase kan vare resten af livet, hvor man lærer at leve med skaderne efter apopleksien.
Dette indebærer, at man foretager aktiviteter i hverdagen på nye måder eller overfører opgaver fra en svækket kropsdel til den raske. F.eks. kan man lære at skrive med den anden hånd.
Vil du vide mere?
