Er du i blodfortyndende behandling med fx Marevan, Marcoumar og Warfarin skal du sørge for at spise nogenlunde samme mængde grønne grønsager hver dag. Hermed skaber du den bedste balance mellem K-vitamin og din blodfortyndende behandling.
Får du kun andre typer af blodfortyndende medicin (hjertemagnyl, Xarelto, Eliquis, Lixiana og Pradaxa), så har dit K-vitaminindtag ingen betydning.
Rigtig mange mennesker i blodfortyndende behandling er bange for at spise de K-vitaminrige grønsager, fordi det kan påvirke deres INR-værdi. En del undgår derfor helt at spise de mørkegrønne grønsager. Men i virkeligheden beskytter frugt og grønt mod at udvikle hjerte-kar-sygdom. Derfor er det rigtig vigtig, at få grøntsager - også de mørkegrønne.
Den bedste balance i din behandling med Marevan, Marcomar og Wafarin opnår du, når dit daglige indtag af K-vitamin er stabilt.
Vitamin K spiller en vigtig rolle for blodets evne til at størkne (koagulere). Leveren behøver vitamin K til at danne såkaldte koagulationsfaktorer, som indgår i blodets størkningsproces.
Normalt genbruger din krop K-vitamin igen og igen til at danne nye koagulationsfaktorer.
Blodfortyndende medicin, som indeholder indholdsstofferne warfarin eller phenprocoumon, stopper genbrug eller gendannelse af K-vitamin. På denne måde nedsætter disse indholdsstoffer produktion af koagulationsfaktorer. Altså modvirker blodets størkningsproces.
Det handler altså om balance mellem dosis af blodfortyndende medicin, som fortynder blodet, med niveauet af K-vitamin, som indvirker på at blodets evne til at størkne.
Hvis du tager Marevan, Marcoumar og Wafarin, skal du spise en nogenlunde ensartet mængde af K-vitamin hver dag. En stor ændring af vitamin K-indtaget kan give udsving i behandlingen.
Hvis du en dag spiser en meget stor mængde K-vitamin, vil der være et højere niveau af K-vitamin i leveren. Leveren kan dermed øge produktion af koagulationsfaktorer, dvs. øge blodet størkningsgrad. Det omvendte vil ske, hvis du helt undlader K-vitamin.
Spis derfor dagligt grønne grøntsager, men gerne i cirka samme mængde hver dag. Du kan fx fast spise en håndfuld af de mørkegrønne grøntsager til din aftensmad, og supplere op med grøntsager i andre farver.
Medicintyper såsom Xarelto, Eliquis, Lixiana og Pradaxa (medicin som modvirker blodets størkningsevne) samt hjertemagnyl påvirkes ikke af kostens K-vitamin.
Du skal blot sikre et jævnt og stabilt indtag af K-vitamin. Du skal ikke undgå K-vitamin.
Madvarer med højt indhold af K-vitamin er:
|
Selv om ovenstående madvarer er rige på K-vitamin, så er det slet ikke alle fødevarer som i praksis indtages i mængder, der har betydning for dit K-vitamin indtag. Persille og purløg indtages fx kun i meget små mængder på 2-3 g og spiller derfor ingen rolle i denne sammenhæng.
Fødevarer sammenlignes typisk per 100 gram fødevare. I praksis vil fx 100 gram brændenælder, friske krydderurter og sojaolie være meget urealistiske at spise.
Tager vi udgangspunkt i typiske portionsstørrelser, vil flere af ovenstående madvarer ikke bidrage væsentligt til kroppens totale vitamin K indtag.
En stribe mayonnaise på et stykke brød behøver du ikke tænke over, men undgå at spise en stor portion broccolisalat, da det vil have betydning.
Bladgrøntsager i en typisk salat vejer ikke særlig meget og vil sjældent betyde meget for dit totale K-vitamin indtag. Men vær fx opmærksom på, at spinat kan benyttes i store mængder, fx i smoothie.
Bønner og kikærter kan bidrage væsentlig til indtag af K-vitamin, hvis det indgår som hovedret, fx i bønnesalat som hovedret. Bruges bønner og kikærter kun som supplement til hovedret, fx 1 spiseske hummus (lavet af kikærter) som dressing, vil det betyde mindre for det totale K-vitamin indtag.
Kålsorter kan i nogle tilfælde fylde meget på vores tallerken. Især broccoli, rosenkål og stuvet grønkål kan spises i store mængder.
Så det handler om mængder - og ikke blot om indhold af K-vitamin.
I praksis er det kun få madvarer, som du skal holde øje med. Det er vigtigt at spise grøntsager hverdag, også de grøntsager med meget K-vitamin.
En guide kan være at spise 100 gram (en håndfuld) dagligt af følgende:
Spis af disse fødevarer hver dag, gennem hele året. |
Vælg ca. 100 g K-vitaminrige grøntsager hver dag og fyld op med de andre grøntsager fx gulerod, aubergine, persillerod, majs, peberfrugt, agurk eller lign.
Samlet anbefales du 600 g frugt og grønt dagligt.
Der kan være ret store mængder vitamin K i japansk tang ("seaweed", bruges fx i sushi). Det kan derfor være en god idé helt at undgå sushi med tang og tangsalat.
Sæsonretter som grønlangkål ved julebordet og brændenældesuppe i foråret kan indeholde større mængder vitamin K.
På rejse sydpå kan du få retter, som indeholder ret store mængder kikærter, bønner eller linser. Sørg for, at du kun spiser moderate mængder.
Vitamin K ser ud til at holde sig ganske stabilt i madlavningen. Derfor indeholder kogte og frosne madvarer omtrent lige så store mængder vitamin K som friske madvarer.
Det er vigtigt at spise en varieret og sund kost. En sund kost indeholder både fisk og magert kød, magre mejeriprodukter, grøntsager og frugt, samt fuldkornsprodukter.
Skal du holde øje med dit K-vitamin indtag, er det vigtigt du stadig følger De officielles Kostråd. Der anbefaler 600 g frugt og grønt om dagen samt bælgfrugter (kikærter, bønner og linser)
Du skal blot sikre, at du hver dag spiser K-vitaminholdige grøntsager (eller bønner) i nogenlunde samme mængde.
Vigtigst er det at undgå pludselige ændringer i kosten, som fx at spise ualmindelig store mængder broccoli eller dage helt uden grøntsager.
Vær desuden opmærksom på at naturlægemidler og kosttilskud kan have indflydelse på K-vitamin - tal med din læge eller kliniske diætist om det.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
