Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede blodårer lige under huden. De kan oftest ses gennem huden og buler frem på benet, særligt i læggen og i låret.
Åreknuder er ikke farlige. Kun de færreste personer får problemer, som gør det nødvendigt at få gjort noget ved åreknuderne. Mange er kun generet af åreknudernes udseende. Se foto af åreknuder.
Symptomerne varierer, og mange mærker intet til åreknuderne. Enkelte har ubehag og en følelse af tyngde i benene, især efter de har stået op i længere tid og sidst på dagen. Nogle får hævede ben og senere eksem.
Åreknuder kan ved længere perioder (måneder/år), hvor der kommer svær hævelse og eksem, udvikle sig til såkaldt venøse sår, bensår.
Åreknuder behøver altså ikke at give gener. Nogle er meget påvirket af åreknudernes udseende. Andre er bekymrede for komplikationer - som heldigvis er sjældne.
Kontakt din læge hvis
Se animation om åreknuder
Lægen stiller diagnosen ved at påvise de fremstående, slyngede blodårer under huden i læggen og låret. Det er sjældent nødvendigt at foretage ekstra undersøgelser eller blodprøver.
Kun hvis åreknuderne skal fjernes, er det nødvendigt med en ultralydsundersøgelse.
Vener er blodkar, som fører blod fra kroppens ben, arme og organerne tilbage til hjertet. Venerne indeholder klapper, som fungerer som ventiler. Klapperne skal sikre, at blodet kun kan strømme én vej, nemlig mod hjertet. Hvis disse klapper bliver ødelagt, vil blodet kunne løbe den gale vej. Det gør, at blodet hober sig op i venerne i benene. Trykket inde i disse vener øges, de udvides, med tiden bliver de slyngede og mere synlige.
Flere forhold kan gøre dig mere udsat for at få åreknuder:
Derimod tyder det ikke på, at overvægt eller meget stående arbejde øger forekomsten af åreknuder. Oftest er der ingen forklaring.
Åreknuder øger risikoen for at få overfladiske årebetændelser, udvikle eksem og bensår på underbenet. Risikoen for dyb venetrombose er lille. En dyb venetrombose (forkortet DVT) er en blodprop i de dybe vener i benet og eller bækkenet.
Åreknuder er ikke farlige. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at behandle dem. Kun få vil være meget generet eller få alvorlige gener f.eks. i form af bensår.
Ved meget ubehag kan det alligevel være nødvendigt at fjerne åreknuderne. Hvis man ikke kan acceptere åreknudernes udseende, kan det også være en grund til at få fjernet dem. Man kan selv gøre noget for at nedsætte ubehag ved åreknuderne:
Skal åreknuderne fjernes, kan det foregå på forskellige måder. Hvert år behandles cirka 10.000 danskere for åreknuder.
Der er de sidste årtier udviklet mindre belastende metoder til at fjerne åreknuder. Med de såkaldte endovenøse metoder føres et lille fleksibelt rør (kateter) ind i blodåren (venen) fra knæet og op til lysken. I spidsen af katetret er der en varmekilde, som aktiveres, mens kateteret trækkes tilbage. Varmen gør, at blodåren trækker sig sammen og derefter lukker permanent.
Studier har nu vist, at laser og radiofrekvens er ligeså godt som kirurgi efter 5 år. Fordelen er, at efterforløbet er mindre belastende. Alt tyder på, at man kan være klar til at genoptage sine normale aktiviteter efter få dage. Ulempen er, at alle ikke rent teknisk kan behandles med metoderne, f.eks. hvis åreknuderne er meget store eller meget slyngede.
Ved en operation åbner kirurgen gennem et snit i lysken, og trækker de overfladiske vener ud på låret ("stripping") og gennem flere små snit ned over benet fjerner de mindre åreknuder. Operationen i lysken kombineres eventuelt med en række indsprøjtninger, som får de små åreknuder til at størkne.
Ulempen med denne måde er, at det er en operation, og at det tager en til to uger at komme sig over den. Fordelen er, at metoden har været brugt i mange år. Resultaterne er gode og holdbare.
Det er også muligt at behandle åreknuder ved, at lægen sprøjter et lokalirriterende stof - evt. som skum - ind i åreknuden. Dette fremkalder en lokal betændelse i åren som gør, at åreknuden lukker. Denne metode er ikke helt så effektiv som de andre metoder, og egner sig formentlig bedst til at behandle små åreknuder.
Behandling med indsprøjtning kombineres ofte med enten operation eller laser-, radiofrekvens eller damp-behandling. 4-5 ud af 10 patienter skal have gentaget behandlingen med skum indenfor 5 år.
Selv med de bedste metoder er der en risiko for, at åreknuderne kommer igen - eller at der opstår nye åreknuder. Disse nye åreknuder er dog som regel mindre end de første og kan behandles med indsprøjtninger.
For at mindske gener og eventuel hævelse kan du benytte kompressionsstrømper. Hvis du er ovevægtig kan vægttab mindske generne.
Der er ikke så meget, man selv kan gøre for at forebygge åreknuder. Har du åreknuder og benet hæver, eller er du meget generet af en fornemmelse af tyngde i benet, kan en støttestrømpe/kompressionsstrømpe være en god hjælp.
Kun ganske få udvikler hævelser, eksem og senere venøse bensår. Det er uforudsigeligt, om åreknuderne vil udvikle sig med tiden.
Åreknuder er ufarlige. De bør kun behandles, hvis de giver gener, smerter, hævelse, eksem eller sår. Dette da nogen ved behandling udvikler kroniske smerter og misfarvning af huden.
Da åreknuder er en tilstand, hvor man har slyngede utætte vener, kan man efter fjernelse få nye synlige åreknuder andre steder.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
