Forsnævring på armpulsåren, Subclavian forsnævring
Nikolaj Eldrup
speciallæge
Fakta
Forsnævring af pulsåren til armen kan mærkes ved, at man bliver træt eller får ondt i musklerne i armen under og efter arbejde med armen, særlig hvis den løftet over hoved
En forsnævring af pulsåren til armen kan i nogle tilfælde få blodstrømmen i en af de bagerste (vertebralis) pulsårer i halsen til at vende, så blodet løber fra hjernen til armen. På samme måde kan personer, som har fået en bypass operation i hjertet, opleve at få hjertesmerter når de bruger armen, da blodet løber fra hjertet op til armen. Begge disse tilstanden kaldes "subclavian steal syndrom" (oversat: der stjæles blod fra hjernen eller hjertet)
Der "stjæles" blod fra hjernen, men i de fleste tilfælde sørger kroppen for, at der løber mere blod til hjernen via andre pulsårer i halsen
Har man mange gener, kan forsnævringen ofte udblokkes med en såkaldt stent, eller man kan lave en kirurgisk bypass fra halsen til armen
Hvad er subclavian forsnævring?
En forsnævring af pulsåren til armen, hvor den udspringer fra legemspulsåren i halsroden, kaldes en forsnævring på arterie subclavia (subclavia stenose).
Hvis forsnævringen sidder lige før nakkepulsåren (a. vertebralis- se tegningen), kan det få blodstrømmen i nakkepulsåren til at vende, så blodet løber ned til armen, i stedet for som normalt til hovedet.
På samme måde kan personer, som har fået en bypass operation i hjertet (CABG), opleve at få hjertesmerter når de bruger armen, da blodet løber fra hjertet op til armen. Begge tilstande betegnes subclavian steal syndrom.
Navnet subclavian steal syndrom antyder, at der stjæles blod fra andre steder. Men det er misvisende, fordi kroppen sørger for, at der løber mere blod til hjernen gennem de øvrige pulsårer i halsen. Det sker ved, at blodet løber op i halspulsårerne og via medfødte forbindelser i hjerne ned gennem den ene nakkepulsåre - som en omkørsel uden om en spærret vej. Det opvejer den blodforsyning, som nu mangler via den ene pulsåre i nakken.
Hvad er symptomerne på subclavia forsnævring
Tilstanden giver i de fleste tilfælde ingen symptomer.
Er pulsåren til armen forsnævret eller lukket af, vil det nedsætte tilførslen af blod til hånden og armen. Det kan gøre ondt og medføre færre kræfter, prikkende fornemmelser eller følelse af kulde i armen, især når man bruger den.
Symptomerne vil ofte kun mærkes, når man bruger armen. Hvis man arbejder meget med armene over skulderhøjde, kan symptomerne blive særligt generende.
I modsætning til hjertet eller benene, så bliver symptomerne ikke så slemme, netop fordi blodforsyningen til armen bliver hjulpet af mindre kar bl.a. nakkepulsåren. Men i enkelte tilfælde kan blodforsyningen blive så dårlig, at man også har ondt i hvile. Der kan også opstå sår på fingrene, der ikke vil hele.
I meget sjældne tilfælde kan forsyningen af blod til hjernen dog blive utilstrækkelig. Dette kan vise sig ved, at man bliver svimmel eller får et forbigående slagtilfælde, et såkaldt transitorisk iskæmisk attak - TIA.
Selv om blodet i nakkepulsåren (a. vertebralis) løber væk fra hjernen, er forsyningen af blod til hjernen næsten altid tilstrækkelig. Det er derfor ualmindeligt, at der pga. manglende blod opstår symptomer fra hjernen.
Er personen tidligere bypass opereret i hjertet med brug af pulsåren på indersiden af brystkassen, kan brug af armen også fører til at der opstår hjertekramper.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du har smerter i armen eller hurtigt bliver træt, og symptomer forværres
Eller du får konstante smerter
Eller får sår på fingrene
så skal du snarest tale med din læge.
Hvordan stilles diagnosen?
I nogle tilfælde leder symptomerne lægen hen på tilstanden, men ofte overses de, bl.a. fordi det er en forholdsvis sjælden tilstand.
Ved at måle blodtrykket på begge arme finder man et lavere blodtryk på den påvirkede side. Pulsen på håndleddet er også svækket eller mangler. Der kan også være tegn på nedsat tilførsel af blod til hånden, som let bliver bleg eller blå, når man arbejder med armen over hovedhøjde.
En mistanke om sygdommen kan af- eller bekræftes ved en skanning.
Hvorfor får man forsnævringer på arm pulsåren (arterie subclavia)?
Forsnævring af subclavia arterien skyldes oftest åreforkalkning (arteriosklerose). Mere sjældne årsager er:
Følger efter skader som fx knoglebrud
Efter kirurgi eller strålebehandling
Svulst i brysthulen
En forsnævring af subclavia arterien fører til nedsat blodtryk i pulsåren på den anden side af forsnævringen. Derfor kan trykket i nakkepulsåren (arteria vertebralis) blive så lavt, at det får blodstrømmen til at vende, fordi blodet altid vil løbe mod et lavere blodtryk. Dette hjælper samtidig med til at udbedre den dårlige blodforsyning i armen. Derved kan forsyningen af blod til hjernen falde, hvilket kan give forskellige symptomer, oftest kortvarige.
Hvordan behandler man forsnævringer på arterie subclavian?
Hvis du ikke har gener eller kun har ganske lette gener, skal der ikke gøres noget. Dog er en subclaviastenose eller et subclavian steal udtryk for åreforkalkningssygdom, som altid skal tages alvorligt.
Hvis du ryger, er det en god anledning til at holde op, ligesom dine motions og kostvaner skal ses efter.
Har du forhøjet blodtryk eller kolesterol, eller har du diabetes, skal den behandles optimalt, både ved at spise sundt, dyrke motion og med forebyggende medicin. Dette for at nedsætte risikoen for forværring af åreforkalkningen både i subclavia arterien, hjertet og hjernen.
Operation
Hvis man har mere udtalte gener, skal man henvises til en karkirurg. Kirurgen vil undersøge, hvordan karret ser ud, og hvilke muligheder der er for at behandle forsnævringen, der forårsager problemerne.
Der er to metoder til at bedre forsyningen af blod til armen:
Man kan udblokke det forsnævrede område med en ballon suppleret med indsættelse af en såkaldt stent, der kan afstive det udblokkede område i blodkarret. En stent er et kort metalrør
Kredsløbet kan genskabes med en åben operation, der oftest vil være en bypass, en omkørsel, uden om det aflukkede stykke af karret
Begge metoder giver gode resultater. Det er individuelt, hvilken metode man anvender.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre forsnævringer på arterie subclavian?
Åreforkalkning skal altid tages alvorligt. Hvis du ryger, er det en god anledning til at holde op, ligesom dine motions- og kostvaner skal ses efter.
Har du forhøjet blodtryk eller kolesterol, eller har du diabetes, skal den behandles optimalt, både ved en sund livsstil og med forebyggende medicin. Dette nedsætter risikoen for, at åreforkalkningen forværres, både i subclavia arterien, hjertet og hjernen.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Får du smerter i armen, når du laver muskelarbejde med den samme arm, eller bliver svimmel, bør du søge læge.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Tilstanden giver i sig selv ikke nogen stor risiko for, at du mister fingre eller får slagtilfælde.
Alligevel skal det ikke glemmes, at de fleste personer med subclavian steal har øget risiko for andre typer sygdom og død som følge af udbredt åreforkalkning, først og fremmest apopleksi (slagtilfælde) og blodprop i hjertet. Det er derfor vigtigt, at du får forebyggende behandling mod åreforkalkning.
En efterundersøgelse af personer opereret for udtalte forandringer af subclavia arterien viste, at 3/4 af de opererede blev helt fri for symptomer, og den sidste 1/4 fik det væsentligt bedre.
Er subclavian forsnævring farligt?
Sjældent i sig selv men er det pga åreforkalkning, skal det tages alvorligt for at åreforkalkningen ikke udvikler sig.
Hvor udbredt/hyppig er subclavian forsnævring?
Forsnævring af pulsåren til armen er hyppigst hos personer over 50 år, hvor det findes hos 2-4 % af befolkningen
Tilstanden er lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder
Den venstre subclavia arterie er langt hyppigere forandret end den højre
Kan jeg få subclavian forsnævringer mere end én gang?
Nej, men hvis det er behandlet, kan symptomerne dog komme igen, hvis tilstanden forværres, eller rekonstruktionen går i stykker.
Opfølgning
Hvis man har subclavian forsnævringer, skal man gå til kontrol for blodtryk, kolesterol og diabetes, mhp. forebyggende behandling.
Får man enten ballonbehandling med stent eller en operation, skal man til kontrol efter 3-12 måneder. Her får man foretaget ultralydsundersøgelse af halskarrene. Er denne kontrol normal, afsluttes man ofte til kontrol hos egen læge.
Hvis der skulle opstå nye eller forværrede symptomer, kan det være nødvendigt med operation. Dette foregår på en karkirurgisk afdeling.
