Venerne er de blodårer, der fører blodet fra fødderne tilbage til hjertet. Venerne har klapper, som hjælper blodet med at løbe den rigtige vej
Hvis klapperne bliver utætte, har blodet sværere ved at løbe fra benet, som derfor hæver op
Når benet hæver op, kan der opstå åreknuder, og huden forandres. Der kommer eventuelt fortykket og misfarvet hud, og senere kan der komme sår på benet
Tilstanden kan ikke helbredes, men flittig brug af kompressionsstrømpe og det at lægge benene op er vigtigt. Dette holder hævelsen nede og nedsætter risikoen for sår
Hvad er kronisk venøs insufficiens?
Venerne er de blodårer, som fører blodet fra fødderne tilbage til hjertet. Venerne har klapper, som hjælper blodet til at løbe tilbage til hjertet.
Venøs insufficiens betyder, at blodet har svært ved at løbe fra benet tilbage til hjertet. Kronisk betyder, at det er en tilstand der varer ved, modsat akut der er noget, der sker pludseligt. Kronisk venøs insufficiens skyldes først og fremmest, at klapperne i venerne ikke fungerer.
Svigter klapperne i de overfladiske vener, får man overfladisk venøs insufficiens og nogle får åreknuder, også kaldet varicer. Svigter klapperne i de dybe vener, får man dyb venøs insufficiens.
Både overfladisk og dyb venøs insufficiens kan give hævelse, forandringer i huden, åreknuder, fortykket hud på underbenene og eventuelt sår på benet.
Når klapperne i de dybe vener er ødelagt, kaldes det kronisk dyb venøs insufficiens. Tre ud af fire der har svigt af de dybe klapper, har tidligere haft en blodprop i benene (dyb venetrombose).
Graviditet øger risikoen for venøs insufficiens, men den er midlertidig og giver derfor ikke kronisk venøs insufficiens. Fortager sig naturligt efter fødslen.
Hvad er symptomerne på kronisk venøs insufficiens?
Det er ikke alle med kronisk venøs insufficiens i benet, der er generet af det. Det mest almindelige er, at benet/anklen hæver op i løbet af dagen. Man får smerter, føler sig træt og en fornemmelse af, at det spænder, og at benet er tungt. Man kan også få kramper i læggen om natten.
Efterhånden kan man få eksem, kløe, brunlig misfarvning omkring anklen og der kan opstå sår.
Generne bliver oftest værre, når man står oprejst eller går. Generne kan bedres ved at benytte en kompressionsstrømpe, mens man er aktiv, og når man hviler hæve det syge ben op ad. Som regel er det kun det ene ben, den er gal med.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Er benet altid hævet, er der større fare for, at der kommer eksem og sår. Det er en god grund til at tale med din læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles på baggrund af din sygehistorie, hvis der er åreknuder, hævelse og evt. sår, og nogle gange ultralyds undersøgelse samtidig med, at lægen kan udelukke andre årsager.
Hvorfor får man kronisk venøs insufficiens?
Vener er blodkar, som fører blod fra fødderne tilbage til hjertet. Vener indeholder klapper, som fungerer som ventiler. Det hjælper blodet, så det lettere løber den rigtige vej, nemlig mod hjertet.
Men hvis klapperne går i stykker, har blodet sværere ved at løbe ud af benet, og det vil hobe sig op i venen. Der kommer forhøjet tryk i venerne i benet, og det kan få væske til at sive ud af blodkarret, ud i vævet - der opstår hævelse, også kaldet ødem.
Man er mere udsat for kronisk venøs insufficiens, hvis man har eller tidligere har haft:
Nej, men nogle af faktorer, der øger risikoen er. Risiko for åreknuder og nogle former for øget tendens til at danne blodpropper er arvelige.
Hvordan behandler man kronisk venøs insufficiens?
Kronisk venøs insufficiens behandles efter, om det skyldes insufficiens i de overfladiske eller dybe vener.
Dyb venøs insufficiens
Kompressionsstrømper
Den vigtigste behandling i hverdagen skal du selv sørge for, nemlig at bruge kompressionsstrømper klasse II, dvd de trykker med mere end 20 mmHg (støttestrømper), som er tilpasset dine ben. Det er i hele taget en god ide at lægge benet højt, når du kan komme til det.
Selv om det kan være ubehageligt, især om sommeren, er det vigtigt at holde hævelsen nede. Det nedsætter risikoen for, at du får forandringer af huden i form af fortykket hud og får brune skjolder omkring ankelknoerne (stase eksem). Kompressionsstrømper nedsætter også risikoen for at få sår på benet. Og har du haft sår, som nu er helet, vil det øge chancerne for, at såret ikke kommer igen, hvis du anvender kompressionsstrømper regelmæssigt.
Medicin
Der er ingen medicin, der med sikkerhed har hjælpe. Vanddrivende medicin har ingen effekt i i den varige behandling.
Operation
Ved gener kan man overveje operation, som kun er mulig ved overfladisk venøs insufficiens som årsag eller åreknuder. Denne kan til en vis grad lindre generne. Specielt hvis der er tendens til sårdannelse, vil man overveje operation.
Overfladisk venøs insufficiens
Overfladisk venøs insufficiens behandles ligesom overfladiske åreknuder. Ved betydelig anden sygdom benyttes kompressionbehandling i dagtiden.
Hos ellers raske personer kan de insufficiente årer fjernes som ved åreknudebehandling. Resultaterne er gode, se åreknude operation.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre kronisk venøs insufficiens?
Som beskrevet ovenfor er en tilpasset elastisk kompressionsstrømpe en af de vigtigste ting, som du selv kan bidrage. Kompressionsstrømpen nedsætter risikoen for, at tilstanden forværres.
Træning med venepumpe øvelser og øvelser som styrker muskulaturen på underben og lår vil også lindre generne.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Tilstanden er kronisk og livslang. Det er derfor vigtigt, at man selv forebygger, især hvis du oplever, det bliver værre. Får man ikke hævelsen under kontrol, kan der komme eksem, farveforandringer af huden og kroniske sår på læggen.
Hvor udbredt/hyppig er kronisk dyb venøs insufficiens?
Åreknuder er meget almindeligt og ses på 20-60 % af alle voksne danskere - lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Kronisk dyb venøs insufficiens af de dybe vener er heldigvis ikke nær så hyppig.
De letteste former med hævelse og pigmentering af huden omkring anklen ses hos ca. 5 %. Den værste form, hvor der opstår venøse sår på benet, ses hos ca. 1 % af alle voksne danskere.
