Forebyggelse af blodprop i venerne, dyb venetrombose

Nikolaj Eldrup

speciallæge

Fakta

  • Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet
  • En blodprop i venerne i benet kan opstå efter en operation eller sygdom, hvor du har ligget i sengen i længere tid. En blodprop kan også opstå under en længerevarende rejse, fx med fly, hvor du sidder stille i mange timer i træk, ofte mere end fire timer
  • Blodproppen sidder i læggen, låret eller i bækkenet og kaldes også dyb venetrombose eller blot DVT
  • En blodprop i benet kan rive sig løs og strømme med blodet til hjertet og videre til lungerne, hvor den sætter sig fast. Det kan blokere for kredsløbet gennem lungerne, hvilket kan være livsfarligt
  • Når du kommer i situationer, hvor risikoen for blodprop er øget, er det vigtigt at overveje, hvad der kan gøres for at nedsætte denne risiko. Nogle af mulighederne er:
    • Brug af benmusklerne
    • Brug af kompressionsstrømper
    • Blodfortyndende medicin
  • Det anbefales at anvende kompressionsstrømper ved rejser, hvor man sidder ned længere end fire timer

Hvad er en blodprop i benet?

En blodprop (trombose) i venerne i benet kan opstå efter sygdom, hvor du har ligget i sengen i længere tid(dage), eller fordi dit blod har en øget tendens til at danne blodpropper(trombofili).

Venerne er de blodårer, som fører blodet fra kroppens organer tilbage til hjertet.

Blodpropper dannes især i venerne i læg, lår og bækkenet, kaldet de dybe vener. Deraf navnet dyb venetrombose eller bare DVT. 

I nogle tilfælde kan en sådan blodprop løsne sig og flyde med blodstrømmen til hjertet og videre til lungerne. Her kan den sætte sig fast og blokere for en del af kredsløbet til lungen. Det kaldes en lungeemboli (blodprop i lungen), og kan være livsfarligt.

Hvorfor opstår en blodprop i benet?

Blodet løber rundt i vores blodkar: fra hjertet ud i pulsårerne til arme, ben og organer og derfra tilbage til hjertet og videre ud i lungerne hvor blodet iltes og løber tilbage til hjertet.

Det er livsnødvendigt, at blodet holdes flydende - ikke for tyndt så man bløder og ikke for tykt, så det størkner. Men der er situationer, hvor blodets evne til at holde sig flydende svækkes fx:

  • Hvis man er sengeliggende i forbindelse med sygdom og evt. operation, et brækket ben eller en lammelse af et ben
  • Efter en lang rejse, fx i fly, hvor du sidder i mere end fire timer uden at kunne gå omkring

I forbindelse med operationer giver man på hospitalet (afhængig af type af operation og risiko) forebyggende behandling med blodtyndende medicin, typisk lavmolekylær heparin eller tabletter(NOAC), som nedsætter risikoen for at få dyb venetrombose.

Ved at operere i lokalbedøvelse (regional bedøvelse) eller rygmarvsbedøvelse (epidural bedøvelse) i stedet for fuld bedøvelse nedsættes risikoen, ligesom mere skånsom kirurgi og hurtig mobilisering efter en operation bidrager til at nedsætte risikoen for blodprop.

Sammen med blodfortyndende medicin har det nedsat hyppigheden af blodpropper efter kirurgi. Men risikoen kan ikke helt fjernes.

Der er nogle mennesker, som er mere udsat for at få blodprop efter operation end andre. Det gælder fx personer som 

  • Har haft blodprop før
  • Har arvelig øget risiko for blodpropsygdom i familien (trombofili)
  • Er overvægtige
  • Har kræft
  • Er ældre
  • Har en høj blodprocent (polycytæmi)
  • Bruger p-piller, tager hormoner eller er gravide
  • Ryger

En længerevarende (over 4 timer) rejse øger også risikoen for en blodprop i benet.

Hvad er konsekvenserne af blodprop i benet?

Hvis man får en blodprop i de dybe vener i benet, har man en lille risiko for at få en blodprop i lungerne (lungeemboli), som kan være livsfarlig. Det er derfor vigtigt at behandle en blodprop i benet hurtigt.

Behandlingen fortsætter ofte over 3-6 måneder, da der er en øget risiko for nye blodpropper i efterforløbet. Medicin i form af antikoagulationsbehandling bremser væksten af blodpropperne og letter muligheden for, at de nedbrydes.

Tilstoppede blodårer i lungerne, i læggen og i låret åbner sig ofte efter behandling, men klapperne i karrene (se tegningen) bliver ofte beskadiget, så venerne ikke fungerer helt så godt. I 20- 30 % opstå der posttrombotisk syndrom. Denne tilstand medfører vedvarende hævelse i benet, risiko for åreknuder, udvikling af kronisk eksem og sår, men graden af påvirkning er meget forskellig.

Hvordan forebygger man blodprop i benet?

Blodprop i benet kan i mange tilfælde forebygges.

I forbindelse med operationer med risiko for blodpropper eller svær sygdom får man medicin, der nedsætter blodets evne til at størkne, antikoagulationsbehandling. Den blodfortyndende medicin, f.eks. lav molekylær heparin, gives som en indsprøjtning, eller tabletter (NOAC). Den første dosis får man lidt før operationen. Behandlingen gives ofte fra dagen før operationen, og enten til man er mobiliseret eller nogle dage til uger efter.

Den medicinske forebyggelse suppleres med

  • Hurtig mobilisering efter indgreb - hurtigt op og gå efter en operation - er meget vigtigt for at forebygge blodpropper
  • Mekaniske hjælpemidler som elastiske kompressionsstrømper, som går til lige under knæet

Kompressionsstrømper nedsætter også risikoen for at få blodprop under langvarig flyrejse.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Nikolaj Eldrup

overlæge, ph.d., klinisk lektor, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen