Hvad er posttrombotisk syndrom?
Posttrombotisk betyder "efter blodprop". Posttrombotisk syndrom er den tilstand, som kan opstå efter en blodprop i de dybe vener i benet, hvor veneklapperne er blevet ødelagt. Det er altså en komplikation til blodprop i de dybe vener i benet (dyb venetrombose).
Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet. Venerne har klapper, som hjælper blodet til at løbe tilbage til hjertet.
Når klapperne ikke fungerer ordentligt, har blodet lidt sværere ved at løbe tilbage til hjertet. Derfor ophobes blodet i benet.
Det får benet til at hæve, og det føles tungt og spændt. Efter nogen tid kan der opstå forandringer af huden med eksem, brunfarvning og til sidst kan der i svære tilfælde komme sår på skinnebenet.
Posttrombotisk syndrom forekommer efter tidligere blodprop i læg eller lår. Men symptomerne på posttrombotisk syndrom kan komme længe efter blodproppen. Det er ikke altid, man selv er klar over, at man har haft en blodprop i de dybe venerne i benet.
Hvad er symptomerne på posttrombotisk syndrom?
Efter en blodprop i benet kan der opstå tendens til, at benet hæver. Udover at benet ser anderledes/tykkere ud, vil der ofte være en fornemmelse af træthed og tyngdefornemmelse i benet. Efter nogen tid opstår der forandringer af huden med eksem, huden bliver brunfarvet, og til sidst kan der komme sår på skinnebenet.
Det er som regel kun det ene ben, der er ramt.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis hævelsen bliver meget voldsom, hvis der kommer forandringer i huden eller sår, skal du henvende dig til din læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen stiller diagnosen baggrund af din sygehistorie og de forandringer, du beskriver, der er sket med dit ben, samtidig med at lægen kan udelukke andre årsager. Har du ikke selv opdaget, at du har haft en blodprop i benene, vil du oftest bliver undersøgt med ultralyd af benet for at bekræfte diagnosen.
Hvorfor får man posttrombotisk syndrom?
Vener er de blodkar, som fører blodet tilbage fra foden og fra vævene i kroppen til hjertet. Hvis der kommer en blodprop i de dybe vener, kan venerne taget skade, og benet får tendens til at hæve op og blive spændt. Læggen bliver øm. Det kan nogle gange ligne en betændelse med rødme.
Mange forhold kan øge risikoen for blodprop i de dybe vener. En hyppig årsag er for eksempel, hvis man har ligget i sengen i forbindelse med sygdom eller en operation. Der er også en øget risiko ved lange flyrejser, men risikoen for at få blodprop er meget lille.
Efter nogle uger til måneder opløses de fleste blodpropper. Desværre er veneklapperne ofte blevet beskadiget, og blodet har lidt sværere ved at løbe tilbage til hjertet. Der er derfor en tilbøjelighed til, at blodet "hober sig op". Dette kan føre til, at væske siver ud af blodåren. Det mærkes som hævelse med vand i benene, og efter nogen tid kan huden blive brunfarvet og med hævelse og farveforandringer.
Huden bliver også mere skrøbelig og sårbar på grund af hævelsen, og der kan komme sår på skinnebenet.
Er posttrombotisk syndrom arveligt?
Nej.
Hvordan behandler man posttrombotisk syndrom?
Hensigten med behandlingen er at forhindre eller mindske tendensen til, at der ophobes væske (ødem) i foden/læggen, forebygge at der dannes sår og at sikre bedst mulig blodcirkulation i foden.
Der er flere ting, du selv bør sørge for:
- Brug kompressionsstrømpe under og efter behandling for blodprop. Dette kan medvirke til at forebygge posttrombotisk syndrom. Strømpen bruges i dagtimerne, fra man står op, til man går i seng. Man bør bruge strømpen i 6 måneder, og gerne længere hvis man har vedvarende hævelse af benet
- Hvis du har udviklet posttrombotisk syndrom, er kompressionsstrømpen/kompressionsbehandling det vigtigste du kan gøre for at forebygge, at der opstår hudforandringer og sår
- Det er vigtigt at pleje huden grundigt for at forebygge sår
- Daglig aktivitet og motion bidrager til at holde blodcirkulationen i gang, og kan dæmpe graden af væskeansamlinger og gener
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Generne kan være et problem i nogle former for arbejde. Dette gælder især arbejde, der kræver at man må stå op meget eller stillesiddende arbejde.
Man skal regne med, at generne kan forværres med alderen, ligesom risikoen for sår på skinnebenet. Risikoen for nye blodpropper stiger også med alderen.
Hvor udbredt/hyppig er posttrombotisk syndrom?
Ca. 1/3 af dem, som har haft blodprop i de dybe vener, udvikler posttrombotisk syndrom, men langt hovedparten dog kun i ganske mild grad.
Vil du vide mere?
