Pludselig død blandt idrætsudøvere
Man ved lidt om risikoen for pludselig død i konkurrenceidræt. Men opmærksomheden om fænomenet er øget, ikke mindst fordi sportsmedier har meget fokus på de sjældne tilfælde, hvor personer dør i forbindelse med idræt.
Eksperter regner med, at de allerfleste tilfælde af pludselig død hos en ung idrætsudøver (under 35 år) i fysisk udfoldelse skyldes misdannelser i hjertet eller hjertesygdom. Undersøgelser har vist, at mere end halvdelen af alle dødsfald forudgås af symptomer, som er blevet ignoreret.
Det er usikkert, om en generel undersøgelse af idrætsudøvere vil medføre, at personer i risiko findes, og at dødsfald kan forebygges. I Danmark anbefaler man derfor ikke rutinemæssig undersøgelse af idrætsudøvere. Nogle eliteidrætsudøvere kan dog blive mødt med krav om undersøgelse, inden de skal deltage i konkurrence.
Hvor hyppig er pludselig død blandt idrætsudøvere?
Danske tal viser, at pludselig, uventet død i forbindelse med idræt er 1,2 per 100.000 idrætsudøvere per år hos unge mellem 12 og 35 år.
Pludselig død er betydelig hyppigere blandt mænd end kvinder (10:1). Ikke alle idrætsudøvere med hjertefejl får stillet en diagnose, før der opstår pludselig død. Hos ældre kan risikoen være højere, da åreforkalkningssygdom bliver hyppigere.
Hvad skyldes pludselig død hos idrætsudøvere?
Der er et vidt spektrum af tilstande, som kan forårsage pludselig død under fysiske anstrengelser hos unge idrætsudøvere. Fælles for disse tilstande er, at det drejer sig om forskellige former for hjertefejl som:
- Sygdom i hjertemusklen (kardiomyopati, myokarditis)
- Forandringer i hjertets blodårer (koronarkar-sygdom)
- Fejl i hjertets elektriske ledningssystem (arytmogen højre ventrikel kardiomyopati, lang QT-tid syndrom, Brugadas syndrom),
- Klapfejl (aortastenose, mitralklap sygdom)
- Marfans syndrom
I nogle tilfælde kan et kraftigt slag mod brystet udløse en livstruende hjerterytmeforstyrrelse (ventrikelflimmer).
Særlige træk ved nogle af tilstandene
Hypertrofisk kardiomyopati. Tilstanden er en hjertemuskelsygdom, hvor hjertet vokser. Dette er den hyppigste årsag til sportsrelateret pludselig død i USA. Der kan være en familiehistorie med denne sygdom eller tilfælde af tidlig pludselig død i familien (under 50 år). Tilstanden kan give smerter i brystet som følge af anstrengelse eller føre til besvimelser. Ved lægeundersøgelsen kan der i nogle tilfælde være mislyd ved hjertet, men ellers stilles diagnosen ved en ultralydskanning af hjertet.
Aortastenose. Det er en fejl lokaliseret til hjerteklappen på overgangen til hovedpulsåren (aorta). Tilstanden kan give smerter i brystet som følge af anstrengelse, problemer med at trække vejret, nær-besvimelser, svimmelhed og egentlige besvimelser. Når lægen lytter på hjertet med et stetoskop, kan han/hun høre en karakteristisk mislyd.
Koronararteriesygdom. Dette er tilfælde af hjertekrampe og hjerteinfarkt i meget ung alder. Der kan være en familiehistorie med tidlig koronarsygdom, tidlig pludselig død, medfødte fejl på koronararterierne eller arvelig forhøjet kolesterol i familien. Tilstanden kan give anstrengelsesudløste brystsmerter, besvimelser eller påfaldende åndenød og udmattelse. Lægeundersøgelsen er ofte normal.
Myokarditis. Tilstanden skyldes en betændelse i hjertemusklen. Personen kan klage over træthed, påfaldende problemer med at trække vejret ved anstrengelse, besvimelser, hjertebanken, rytmeforstyrrelser, og der kan opstå akut hjertesvigt. Lægeundersøgelsen er ofte normal, men hos nogle kan lægen registrere ekstraslag, mislyd og tegn på hjertesvigt.
Marfans syndrom. Dette er en medfødt tilstand, som fører til en lang række karakteristiske træk. Disse personer er påfaldende høje, de har lange arme og lange fingre. De kan have klapfejl i hjertet, øjenskader og andre organfejl. Der kan være en familiehistorie med Marfans syndrom eller tidlig pludselig død.
Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati. Dette er en hjerterytmefejl som følge af sygdom i muskulaturen i højre hjertekammer. Der kan være en familiehistorie med tidlig pludselig død. Personen kan selv have mærket anfald med hjertebanken eller gentagne besvimelser.
Lang QT-tid syndrom. Tilstanden skyldes en fejl i det elektriske system i hjertet. Der kan være en familiehistorie med tidlig pludselig død. Personen kan have oplevet anfald med hjertebanken eller gentagne besvimelser. Brugadas syndrom er en beslægtet tilstand, som også kan føre til pludselig død blandt unge idrætsudøvere.
Svagheder ved screeningundersøgelser
Falsk negative fund
En systematisk lægeundersøgelse af raske idrætsudøvere, hvor der jagtes tidlige tegn på sygdom, kaldes screening. En sådan screening, der har til formål at finde personer med risiko for hjertesygdom, er en stor udfordring for lægerne. I mange tilfælde er det umuligt at afdække selve risikoen, idet fundene er så vage, at de er lette at overse. Kun hos et fåtal er der klare fund som tegn på hjertesygdom.
Falsk positive fund
De tests, lægerne bruger ved screening, er ikke 100 % træfsikre. Samtidig er antallet af personer med skjult hjertesygdom forsvindende lille. Derfor vil langt de fleste af udøverne, som lægerne finder noget unormalt hos, egentlig være raske. Vi har i så fald af gøre med falske, positive fund. Dvs. forandringer, som tilsyneladende tyder på sygdom, men i virkeligheden er "falsk alarm".
Med andre ord behøver unormale fund ved lægeundersøgelsen slet ikke betyde, at man er i risikogruppen. Det skal afklares gennem en grundigere undersøgelse. Måske kan mistanken aldrig helt afkræftes, hvilket kan få urimelige konsekvenser for den pågældende person.
Generel screening frarådes i Danmark
De europæiske retningslinjer anbefaler, at screening starter i 12-14 årsalderen og gentages mindst hvert andet år. Dette er i modstrid med, hvad Dansk Cardiologisk Selskab råder til, idet man i Danmark fraråder generel screening hos disse personer, da man ikke finder, der er videnskabeligt belæg herfor.
Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler i stedet, at der etableres en målrettet udredning generelt af unge i risiko med fokus på betydningen af anstrengelsesrelaterede symptomer og familiens sygehistorie.
Unge i risiko er patienter med anstrengelsesrelaterede symptomer fx:
- Svimmelhed eller besvimelse under anstrengelse,
- Strammende fornemmelse omkring brystkassen under anstrengelse
- Historie med pludselig hjertedød i nærmeste familie
Endvidere vil forværring i problemer med vejrtrækning, hoste, hjertebanken eller fornemmelse af pauser i hjerterytmen eller tidligere hjertesygdom eller operationer ofte føre til, at patienten undersøges. Der bør tages EKG, og hvis dette er unormalt, vil ekkokardiografi være næste led i undersøgelserne.
Lægeundersøgelsen
Lægeundersøgelsen består i en samtale, hvor lægen prøver at afdække symptomer, tegn eller arvelig disposition for hjertesygdom. Herudover vil der blive udført en undersøgelse, hvor lægen måler puls og blodtryk og lytter på hjertet.
Man vil oftest få taget EKG.
Under alle omstændigheder vil mistænkelige fund i sygehistorien, ved lægens undersøgelse og eventuelt i ekg, medføre videre udredning hos hjertespecialist.
Vil du vide mere?
