Rygning og sygdom, hvordan stopper man med at ryge?

Skadelige effekter af rygning

Rygning er den vigtigste årsag til sygelighed og død, og det er muligt at gøre noget ved det. Danske undersøgelser tyder på, at næsten hvert 5. dødsfald er direkte knyttet til rygning. Rygere dør i gennemsnit 8-10 år tidligere end dem, som aldrig har røget.

Hvor farligt er rygning?

Tobaksrøg består af flere tusinde kemiske substanser, hvoraf flere er meget skadelige for kroppen. Derfor er de helbredsmæssige følger af rygning på kroppen meget omfattende. Sammenlignet med ikke-rygere har rygere:

• 2 gange højere risiko for at få blodprop i hjerte og hjerne
• 10 gange højere risiko for at få lungekræft
• Flere gange øget risiko for kræft i mundhule, svælg, spiserør, bugspytkirtel, nyre, blære og livmoderhals
• 2-3 gange øget risiko for mavesår (som heles dårligere end hos ikke-rygere)
• 2-4 gange øget risiko for knoglebrud i hofte, håndled og rygrad
• 2 gange øget risiko for at få grå stær
• Øget risiko for rejsningsbesvær
• Øget risiko for blodkræft, prostatakræft, brystkræft og knogleskørhed

Andre helbredsmæssige følger af rygning omfatter:

• Nedsat lugte- og smagssans
• Flere rynker der ofte kommer i yngre alderstrin
• Øget risiko for nyreskade hos personer med sukkersyge

Børn af forældre, som ryger, har:

• Lavere fødselsvægt
• Større risiko for at blive psykisk udviklingshæmmet
• Oftere luftvejsinfektioner
• Dårligere lungefunktion
• Øget tendens til mellemørebetændelse
• Større risiko for at blive rygere selv

Passiv rygning øger risikoen for: 

• Livmoderhalskræft
• Lungekræft
• Hjertesygdom

Se animation om nikotinafhængighed og rygestop

Hjælper det at holde op?

Ved rygestop mindskes risikoen for død og blodprop i hjertet hos mænd og kvinder samt for blodprop i hjernen (apopleksi). Risikoen for kræft reduceres også, og lungeforandringer som kronisk bronkitis og nedsat lungefunktion bedres.

Rygere, som stopper før 35-årsalderen, har stort set samme livslængde som ikke-rygere. Selv rygere, som først stopper efter 60-årsalderen, får i gennemsnit 3 år ekstra at leve i. 

Hvordan holder man op med at ryge?

Det er afgørende, at du er motiveret.

Motivation er udtryk for din parathed til at gennemføre ændringer i vaner og adfærd. Vi kan ikke måle motivation. Men du kan alligevel teste din egen motivation med tre simple spørgsmål: 

• Tror jeg det nytter? 
• Tror jeg, jeg kan gennemføre det? 
• Tror jeg, det er umagen værd? 

Et ubetinget ja til alle tre spørgsmål er afgørende for, om det vil lykkes for dig at ændre vaner. Hvis du ikke umiddelbart svarer ja til alle tre spørgsmål, skal du hellere vente med at gå i gang og drøfte din tvivl med f.eks. din læge. Det kan være meget demotiverende med et halvhjertet forøg på forandring, der ender med fiasko.

Før du holder, bør du også foretage en mindre kortlægning:

• Hvor, hvor ofte og i hvilke situationer ryger du?
• Har du forsøgt at holde op før?
• Hvordan var det?
• Hvad hjalp dig?
• Hvad førte til tilbagefald?

Så må du udvikle en strategi. Bestem dig for en dato, hvor du kvitter tobakken - gerne inden to uger. Trap gradvis ned mod denne dato, og arbejd bevidst med at ændre rygevanerne. Informer familie, venner og arbejdskolleger om, at du vil holde med rygning. Det, at du melder ud, at du er stoppet, kan også hjælpe dig til at holde ved, og mange vil helt sikkert støtte dig i beslutningen. Undgå at ryge på steder, hvor du tilbringer meget tid i perioden, før du stopper (f.eks. hjemme, i bilen).

Totalt rygestop er mest effektivt - du skal ikke tillade dig en enkelt cigaret efter slutdato, idet erfaring viser, at så er det nemt også lige at ryge nummer 2 osv. Hvis din ægtefælle/samlever/kæreste ryger, vil det være en rigtig god ide at stoppe samtidigt. I kan eventuelt på forhånd blive enige om specielle strategier for at undgå "smitteeffekt".

Udtænk tiltag for at forebygge tilbagefald:

• Undgå situationer, hvor du ved, at rygetrangen er stor
• Prøv at udvikle alternativer, når rygetrangen melder sig. F.eks. spis en lakridspastil, spis et æble, send en SMS - vær kreativ
• Vær klar over abstinenssymptomer som irritabilitet, træthed, koncentrationsbesvær og stærk rygetrang
• Vær klar over, at du kan komme til at gå op i vægt: Fire ud af fem får en mindre vægtstigning. De fleste tager 2-3 kg på. Ca. 10 % kan gå op over 15 kg. 
• Det at drikke alkohol er forbundet med større risiko for tilbagefald. I perioden, hvor du forsøger at stoppe, kan det være fornuftigt at holde dit indtag af alkohol på et absolut minimum
• Brug din læge aktivt i perioden, hvor du forsøger at stoppe. Lægen kan være en værdifuld støtte, og du kan formidle problemer, du oplever undervejs til ham/hende
• Og husk, du skal ikke begynde at tænke over, hvad rygning betyder for helbredet i almindelighed. Du skal overveje, hvad det betyder for lige præcis dig- både fordele ved at holde med at ryge (f.eks. være en god rollemodel) og ulemper (f.eks. frygten for at tage på) og så træffe dit valg
• Søg eventuelt råd på Stoplinien.dk

Hvis du starter igen, så lad være med have dårlig samvittighed. Fokusér i stedet for på, hvad du har lært, så du kan bruge denne erfaring næste gang du vil stoppe med at ryge.

Findes der medicinske hjælpemidler til rygestop?

Studier har vist, at behandling med nikotinerstatning fordobler succesraten ved rygestop. Nikotinerstatning kan især være nyttig, hvis man ryger mere end 10-15 cigaretter pr. dag. Nikotin kan tilføres i form af plaster, tyggegummi, sugetabletter, inhalator og næsespray. Disse produkter kan fås receptfrit og i supermarkeder. Plaster, der giver en jævn og vedvarende nikotintilførsel, er mest velegnet. Tyggegummi, sugetablet og inhalator er velegnet imod akut indsættende rygetrang.

Der er registreret to receptpligtige lægemidler med henblik på at opnå rygestop. Begge stoffer tager man for at miste lysten til at ryge og har vist sig effektive i undersøgelser. Begge lægemidler kan anvendes sammen med nikotinpræparaterne. 

Hvor kan man få hjælp til rygestop?

Du kan få råd og støtte til rygestop hos din egen læge, på hospitalerne, apotekerne og i kommunernes sundhedscentre.

Kommunerne har mange tilbud om rygestop, og disse tilbud er gratis.

Hjerteforeningen har ligeledes gode tilbud.

På disse kurser får du mere systematisk pædagogisk rådgivning og desuden støtte ved, at andre stopper samtidigt.

Du kan ringe gratis til Stoplinjen og tale med en rådgiver - 80 31 31 31. Du kan også sende en Sms RYGESTOP til 1231. Så bliver du ringet op af en rygestoprådgiver fra Stoplinien.

Vil du vide mere?

• Rygning og koronar hjertesygdom
• Stoplinien.dk