Implanterbar hjertestarter er det samme som en ICD. ICD er en forkortelse for Implantable Cardioverter Defibrillator
ICD er en lille, automatisk hjertestarter, som opereres ind under huden. Via ledninger til hjertet kan ICD'en følge hjerterytmen og afgive stød, hvis en farlig hjerterytmeforstyrrelse skulle opstå
Der er flere tilstande, hvor man behandler med ICD. Det kan være, hvis man har overlevet et hjertestop, hvor årsagen var farlig hjerterytme, eller hvis man anses for at være i høj risiko for at udvikle en farlig hjerterytmeforstyrrelse
Implanterbar hjertestarter (ICD)
En implanterbar hjertestarter (ICD = Implantable Cardioverter defibrillator) virker ved at opdage og standse farlige hjerterytmeforstyrrelser.
ICD'en overvåger hjerterytmen konstant og kan afgive elektrisk stød for at genoprette normal hjerterytme, hvis det er nødvendigt.
Hvad er en ICD?
En ICD er en avanceret teknologisk opfindelse med en størrelse lidt større end en tændstikæske. Ved implantationen (operationen) lægges den ind under huden foran på brystkassen under kravebenet. En eller to ledninger føres fra ICD-en gennem en blodåre til det højre hjertekammer.
Tegning af ICD
Hensigten med ICD-behandling er at nedsætte risikoen for at dø, hvis hjertet pludselig slår over i en farlig hjerterytme, som vil kunne lede til hjertestop. Du kan have behov for en ICD, hvis du har hjertesygdom som medfører risiko for ventrikeltakykardi - eller ventrikelflimmer - en tilstand hvor hjertet i praksis står stille. Denne tilstand medfører hurtigt død, hvis ikke behandling startes umiddelbart.
ICD-en overvåger hjerterytmen hele tiden, og den afgiver elektriske stød ved farlige hjerterytmeforstyrrelser for at genoprette normal hjerterytme.
Hvorfor implanteres en ICD?
Du har måske set på TV eller i virkeligheden, at sundhedspersonale giver elektrisk stød til en bevidstløs patient med hjertestop. En implanteret ICD gør det samme, blot indvendigt i hjertet.
Hvordan virker en ICD?
Ved normal hjerterytme bliver hjertet aktiveret ved elektriske impulser (signaler), som sendes fra nogle celler, som er lokaliseret oppe i toppen af højre hjerteforkammer. Disse celler kaldes sinusknuden, og i fagsprog kalder man normal hjerterytme for sinusrytme.
En ICD følger hele tiden hjerterytmen ved at overvåge de elektriske signaler fra hjertet. Hvis hjerterytmen pludselig ændres, f.eks. bliver alt for hurtig, går de elektriske signaler via ledningerne fra hjertet til ICD'en, som i princippet er en avanceret computer. Den fanger således mulige hjerterytmeforstyrrelser, analyserer dem og kan sende elektriske impulser tilbage til hjertemusklen for at behandle hjerterytmeforstyrrelsen.
Afhængig af hvad der er galt med hjerterytmen, er ICD'en programmeret til forskellige behandlinger:
Antitakykardipacing. Kaldes også ATP. I denne situation mærker du intet eller eventuelt kun en svag snurren i brystet, når ICD'en sender svage og hurtige impulser til hjertet for at korrigere mindre forstyrrelser i hjerteslagene
Defibrillering. Et kraftigt elektrisk stød som kan afgives ved hjertestop for at genoprette normal hjerterytme. Ofte er man bevidstløs i denne situation og mærker ikke stødet, men hvis man er vågen kan det opleves smertefuldt, og som om du har fået et spark i brystet. Typisk varer denne smerte kun helt kortvarigt, og der er sjældent ubehag efterfølgende
Bradykardipacing. Efter et stød, vil hjerterytmen ofte være langsom en periode. Her kan ICD'en træde til og hjælpe med at holde pulsen i et normalt tempo. Dette mærker du ikke noget til. Funktionen her svarer helt til, hvad en almindelig pacemaker gør. ICD'en kan også fungere som helt almindelig pacemaker ved hjerterytmeforstyrrelser, der medfører en alt for langsom hjerterytme
Normalt er det nok med et elektrisk stød for at få den normale hjerterytme tilbage. Nogle gange kan du behøve to eller flere stød.
Hvis du får et stød, eller mener du at du kan have fået et stød, kontakter du det sted, hvor du følges for ICD'en.
Hvis du oplever mere end 1 stød, bør du søge nærmeste hospital eventuelt via 112, da du kan have en rytmeforstyrrelse, som ikke er brudt eller er tilbagevendende. Eller der kan i sjældne tilfælde være et problem med ICD eller ledningen. Man skal da afklare, hvorfor det er sådan, om der er en fejl med ICD'en, eller om der er en anden forklaring. Eventuelt om du behøver anden, supplerende behandling for hjerterytmen.
Hvem behøver en ICD?
Lægerne vil vurdere, om du bør have en ICD, hvis du har haft et anfald med ventrikeltakykardi, hvor du har været besvimet eller haft hjertestop som følge af unormal hjerterytme opstået i hjertekamrene.
Andre grunde kan være, at du har en svækket hjertemuskel (hjertesvigt), især hvis dette skyldes en blodprop i hjertet.
Det kan også være, at du har en nedarvet defekt i hjertets elektriske ledningssystem. Det kan for eksempel være et såkaldt langt QT-syndrom - som kan føre til ventrikelflimmer og død hos unge, aktive mennesker.
Er implantationen/operationen forbundet med risiko?
Selve operationen er sjældent forbundet med komplikationer. De mest almindelige problemer, der kan opstå, er:
Blødning og blodansamling, der hvor ICD'en sættes ind
Skader på blodåren hvor ledningerne til ICD'en går
Punkteret lunge
I meget sjældne tilfælde kan der komme et lille hul i hjertet, som kræver længere observation bagefter
Infektion omkring såret efter operationen eller omkring ICD'en eller ledningerne.
Den samlede hyppighed for komplikationer er cirka 1,5 %. Hvis der opstår infektion vil det oftest medføre behov for, at ICD'en fjernes, da infektionen sjældent kan behandles, hvis ICD'en forsat er i kroppen. Når infektionen er behandlet, kan der eventuelt implanteres en ny ICD.
Der er en risiko for, at du få stød i vågen tilstand uden grund. Dette er ubehageligt, men ikke farligt.
Hvordan afgør man, om du har behov for en ICD?
Flere forskellige undersøgelser indgår i en hjerteudredning:
Et hjertediagram (EKG) er en af standardundersøgelserne. EKG'et kan give holdepunkter for, hvilken type rytmeforstyrrelse du har
Ekkokardiografi er en ultralydundersøgelse, som giver information om, hvor godt hjertet fungerer, for eksempel om der er væsentlig svækket pumpefunktion
Ved en elektrofysiologisk undersøgelse kan man gennem blodårer i lysken placere ledninger i hjertet og lave målinger på de elektriske signaler, der styrer hjerterytmen. På den måde kan man afklare, om der er fejl i hjertets elektriske system
Holtermonitorering indebærer, at du går med en EKG-optager på dig i 24 timer eller mere. Hvis der opstår rytmeforstyrrelser indenfor denne periode, vil de blive opfanget. På den måde kan lægerne finde ud, hvilken type hjerterytmeforstyrrelse det er, og om det er af den mere alvorlige slags, hvor ICD-behandling er nødvendig
Det er mange hensyn at tage, når lægen skal vurdere, om du er en af dem, der vil have gavn af en ICD. Lægen vil foretage en afvejning af risiko for komplikationer med den forventede gavn, som du vil få af en eventuel ICD-implantation.
Selve operationen
Implantationen af ICD'en sker i lokalbedøvelse. Implantationen tager normalt 1 til 3 timer. Under indgrebet føres en ledning ind i en af de større blodårer under eller nær kravebenet og ledes frem til hjertet, hvor man ved røntgen kan se, hvor elektroden placeres. Enderne på ledningen føres ned i bunden af højre hjertekammer. Den anden ende af ledningen fæstes til ICD'en, der som regel lægges under huden, lige nedenfor kravebenet på venstre side.
I sjældne tilfælde kan der være behov for, at man lægger en ekstra ledning på venstre side af hjertet, hvis der er udtalt hjertesvigt, og det vurderes at kunne hjælpe på hjertets pumpekraft.
Efter implantationen vil lægen teste ICD'en og programmere den, så den håndterer dit specifikke hjerterytmeproblem korrekt. Testning af ICD'en indebærer i nogle tilfælde, at man skal afgive et stød. Du vil være bedøvet, når det sker.
Du vil som regel være indlagt indtil om aftenen eller næste dag. ICD'en bliver yderligere kontrolleret, inden du bliver udskrevet.
Efter indgrebet kan du være lidt øm i operationsområdet, det kan være hævet og ømt fra nogle dage til nogle uger. Smertestillende tabletter vil lindre generne. Du må ikke selv køre hjem fra hospitalet efter udskrivelsen.
Hvad gør du hvis du får et stød?
Tag det roligt, sæt eller læg dig ned
Hvis du har været besvimet, skal dem omkring dig ringe 112, og du skal ses og vurderes på hospitalet
Hvis du føler dig frisk efter stødet, bør du kontakte ICD-ambulatoriet næste dag, så de kan aflæse "episoden" og sikre, at ICD'en har givet dig korrekt behandling
Hvis du oplever mere end et stød, skal du søge læge eller hospital med det samme. Her ringer man 112
ICD'en skal kontrolleres
ICD-en skal kontrolleres regelmæssigt i det ambulatorium, du tilhører. Lægen kontrollerer batteriets tilstand og tester ledningerne til hjertet. ICD-en husker alle episoder, hvor der er givet stød eller anden form for behandling, og gemmer EKG fra hændelsen. Så kan lægen udskrive detaljer om din hjerterytme. Hændelserne kan analyseres, og programmeringen justeres, så ICD-en fungerer bedst mulig. Det er særligt vigtigt at justere ICD-en's indstilling, hvis den har givet dig et unødvendigt stød.
ICD-en holder selv øje med, hvor meget strøm der er på batteriet og vil i god tid give signal, når batteriet begynder at nærme sig skiftetid. Nogle typer vil varsle med bippen. Ved batteriskifte er det kun den lille enhed under kravebenet, der udskiftes, da elektroderne til hjertet bruges igen. Batteriskift vil for det meste kun medføre et kort ophold på sygehuset. Et indgreb af et par timers varighed er normalt for skiftet.
De fleste nye ICD'er giver mulighed for såkaldt 'hjemmemonitorering', som i praksis erstatter en del af de besøg, hvor du skal møde op på hospital. Ved hjemmemonitorering sendes informationen fra ICD'en til ambulatoriet og din læge via telefonnettet.
Er ICD'en til nytte?
ICD er blevet standardbehandling hos enhver, som har overlevet et hjertestop udløst af en hjerterytmeforstyrrelse, hvis ikke årsagen var f.eks. en blodprop i hjertet. ICD bruges også i stigende grad blandt personer, som har høj risiko for pludselig hjertedød. Forskning viser, at hvis du har implanteret en ICD (ud fra ovenstående kriterier), så mindskes din risiko for at dø af et hjertestop.
En implanteret ICD har du principielt resten af livet. Selv om de elektriske stød er ubehagelige, så er de et bevis på, at ICD'en virker, og at den beskytter dig mod pludselig død.
I udvalgte tilfælde kan det blive aktuelt at slukke for eller helt fjerne ICD'en. Der kan være flere årsager til dette, f.eks. hvis du har en uhelbredelig kræftsygdom. En beslutning om at slukke for ICD'en vil naturligvis altid blive vejet for og imod og diskuteret grundigt med dig og dine pårørende, inden det eventuelt sker.
Hvordan kan jeg leve med en ICD?
Mest sandsynlig kan du genoptage et normalt liv efter indgrebet. Du kan være fysisk aktiv, arbejde og have sex. De første fire uger efter operationen bør du imidlertid undgå tunge fysiske aktiviteter og tunge løft.
Problemer med ICD'en som følge af interferens med andre elektriske apparater, er sjælden:
Det tilrådes alligevel, at du undgår at placere en tændt mobiltelefon nærmere end cirka 15 cm fra ICD'en. Det er en fordel at holde telefonen til det modsatte øre, og ikke have den i brystlommen henover ICD'en
I sikkerhedskontrollen i lufthavne vil ICD'en udløse alarm. Du bør derfor være udstyret med et bevis på, at du har en ICD. Sikkerhedskontrollen vil ofte i stedet lave kropsvisitation, idet håndholdte metaldetektorer kan interferere med ICD'en
MR-undersøgelse kan påvirke ICD'en, og lægen skal vurdere nøje, om MR-undersøgelsen er nødvendig og kan gennemføres. Det vil ofte kræve indlæggelse og omprogrammering og check af ICD'en
Hold mindst en afstand på 0,5 m fra kraftige magnetfelter
Mikrobølgeovne, TV, fjernkontroller, radioer, MP3-spillere, elektriske tæpper, barbermaskiner og elektriske boremaskiner indebærer mindre eller ingen risiko.
Hvad med bilkørsel?
Om, og hvornår du må genoptage privat bilkørsel (gruppe 1 kørekort), afhænger af årsagen til, at du har fået indopereret en ICD.
Hvis det er af rent forebyggelsesmæssige årsager (altså hvis du ikke har haft hjertestop eller livsfarlig rytmeforstyrrelse), at du har fået ICD'en, kan du køre bil igen 1-4 uger efter indgrebet. Din hjertelæge vil give dig nøjagtig besked om, hvornår du kan køre. Hvis du har skiftet batteri på ICD'en, vil du kunne køre bil efter 1 uge.
Hvis du har fået ICD'en på baggrund af besvimelse og eller erkendt farlig hjerterytme, skal der gå 3 måneder med efterfølgende aflæsning af ICD'en. Hvis der ikke har været farlige hjerterytmeforstyrrelser, kan du genoptage bilkørsel efter aftale med din hjertelæge. Der kan dog være særlige forhold, som ændrer på disse generelle regler, så tal om det med den læge, der kender din situation, og som kontrollerer ICD'en.
Hvis du har fået et stød af ICD'en som behandling af en farlig hjerterytme, er der typisk kørselsforbud i ca. 3 måneder, og ICD'en skal kontrolleres igen inden kørsel genoptages.
Hvis du har en ICD eller en hjertesygdom, som medfører behov for en ICD, kan kørekort til gruppe 2 ("stort kørekort") som hovedregel ikke udstedes, fornyes eller bevares. Det er således ikke på grund af ICD'en, men på grund af hjertesygdommen, at du ikke kan få gruppe 2 kørekort - det vil derfor ikke ændre på denne situation, hvis du fravælger behandling med ICD.
