Akut koronarsyndrom (AKS)

Hvad er akut koronarsyndrom?

De blodårer, der forsyner hjertemusklen med iltet blod, hedder koronararterier eller kranspulsårer. Når de bliver forkalkede eller forsnævrede, kan strømmen af blod blive for lille. Akut koronarsyndrom (AKS) er en gruppe tilstande, der skyldes akut forsnævring eller akut lukning af hjertets kranspulsårer. 

Hvis en kranspulsåre er ved at lukke til eller lukker helt til, får man pludselige smerter i brystet. Det kalder man akut koronarsyndrom (AKS).

• Hvis kranspulsåren er ved at lukke til, men der endnu ikke er tegn på skade på hjertet (ses i blodprøve), kalder man det ustabil angina

• Hvis kranspulsåren er lukket helt til, og man kan måle i blodet, at der er skade på hjertemuskelceller, kalder man det blodprop i hjertet (myokardieinfarkt).

Hvis lægerne ikke får fjernet blokeringen i løbet af få timer ved de store blodpropper, eller indenfor 24-48 timer ved de mindre blodpropper, kan det resultere i en varig svækkelse af hjertet. Den del af hjertemuskulaturen, som mister blodforsyningen (iskæmi), dør og bliver erstattet af arvæv. Arvæv kan ikke trække sig sammen. Det kan derfor ikke være med til at pumpe blod fra hjertet ud til kroppens organer. Det betyder, at hjertet er blevet svækket.

Hvad er symptomerne på akut koronarsyndrom?

Symptomerne på akut koronarsyndrom er:

• Trykkende eller sammensnørende smerter i brystkassen

• Smerterne sidder typisk lige bag brystbenet og kan stråle ud mod skuldre, arm, hals og/eller kæbe. Typisk venstre arm

• Hos nogle er smerterne ledsaget af eller domineret af åndenød eller kvælningsfornemmelse

• Det kan ledsages af, at man kan blive bleg, klamtsvedende og får kvalme

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Du skal være særligt opmærksom, hvis du begynder at få trykken i brystet, når du er fysisk aktiv, og det forsvinder, når du holder dig i ro. Så bør du tale med din læge om det.

Ved pludselige og stærke smerter i brystet, uden at der er en anden forklaring, skal du straks undersøges på hospitalet for at få afklaret, om du har AKS. Her skal du ringe 112.

Hvordan stilles diagnosen?

Først skal det afklares, om det er en hjertesygdom, eller om brystsmerterne skyldes noget helt andet.

• Det er kun ca. 15 % af dem, der henvender sig til lægen med brystsmerter, der viser sig at have hjertesygdom

• Af alle, der bliver indlagt på grund af brystsmerter, har godt 2/3 hjertesygdom

Den første vurdering kræver en grundig gennemgang af din sygehistorie, en fysisk undersøgelse og et hjertekardiogram (ekg).  

For at stille diagnosen blodprop i hjertet kræver det, at der er forhøjede værdier i blodet af hjertespecifikke proteiner. Derudover kræves mindst et af følgende:

• Symptomer eller tegn på iltmangel i hjertet. Det kan være:

  • Brystsmerter

  • Smerter i arme, skulder, hals og kæbe

  • Åndenød

  • Koldsved

• Typiske forandringer ved hjertekardiogram

• Tegn på ny skade på hjertemusklen ved en billedundersøgelse, fx en ultralydskanning af hjertet

Hos nogle er symptomerne på en truende blodprop i hjertet mindre typiske. De kan fx vise sig som:

• Pludseligt opstået åndenød

• Tyngdefornemmelse i armene

• Træthed

• Kvalme

• Opkastning

Her kan diagnosen være vanskelig at stille ud fra sygehistorien alene. Lægen vil lægge vægt på, om der er:

• typiske symptomer

• forandringer i hjertekardiogrammet

• forhøjede hjertespecifikke proteiner i blodprøver (dette kan kun tages på sygehus evt. i lægeambulance)

Risikoprofil

Det er vigtigt, at man gennemgår din risikoprofil for hjertesygdom grundigt, ikke mindst for at kunne forebygge yderligere åreforkalkning og senere mulige blodpropper.

Risikofaktorer, som man kan ændre på er:

• Rygning 

• Arvelig disposition

• Højt kolesteroltal

• Diabetes

• Højt blodtryk

• Fysisk inaktivitet

• Overvægt

og risikofaktorer, man ikke kan ændre på er:

• Arvelig disposition

• Høj alder

• Mand

Hvorfor er tidlig diagnose så vigtig?

I dag er der gode behandlinger til at åbne for blodstrømmen i årerne.

• Det kan gøres ved en ballonbehandling (PCI), hvor man også indsætter en stent. Inden da foretager man en undersøgelse af kranspulsårerne, (en koronarangiografi)

• I nogle tilfælde er ballonbehandling ikke praktisk muligt. Så kan en bypass operation komme på tale

Ved disse typer indgreb bliver cirkulationen i den blokerede åre bedre, så hjertemusklen bliver mindre svækket. I sjældne tilfælde kan det i stedet være nødvendigt at behandle med medicin direkte ind i blodåren, som opløser blodproppen.

Nogle gange, typisk ved mindre blodpropper, indledes behandlingen med at give blodfortyndende medicin for så ofte at foretage kranspulsåreundersøgelse og evt. ballonbehandling senere.

Hvilken metode lægen vælger i det enkelte tilfælde, kommer an på flere faktorer:

• Hvilken kategori du hører til under det akutte koronarsyndrom

• Hvad lægen vurderer er det bedste i netop dit tilfælde

• Hvad du selv ønsker ud fra de informationer, du får

Hvorfor får man akut koronarsyndrom?

Akut koronarsyndrom skyldes oftest en rift eller skade på indersiden af en hjertearterie, hvor der så opstår en blodprop.

Hvordan sygdommen forløber, er forskellig, alt efter graden af forsnævring og størrelsen af det område, der bliver forsynet af den forsnævrede arterie. Hjertet har nemlig flere kranspulsårer, som hver især forsyner forskellige dele af hjertets muskulatur. Udfaldet afhænger af, hvilken blodkar, der er påvirket.

Er akut koronarsyndrom arveligt?

Akut koronarsyndrom er ikke arveligt. Men akut koronarsyndrom er forårsaget af åreforkalkning, der kan være arveligt. 

Hvordan behandler man akut koronart syndrom?

Behandlingen afhænger af, hvilken type akut koronarsyndrom du har.

Man vil i mange tilfælde undersøge kranspulsårerne med det samme eller inden for det første døgn, så man kan give den rigtige behandling. For at undgå et nyt anfald er det vigtigt at finde frem til eventuelle udløsende faktorer og så vidt muligt fjerne dem. Man kan nedsætte risikoen for fremtidige blodpropper med medicinsk behandling. 

Der er tre forskellige behandlinger alt afhængig af, hvilken type AKS du er ramt af:

• Ballonbehandling

• Bypass operation eller

• Medicin alene

Ballonbehandling med indsættelse af en stent er i dag en meget udbredt metode, som foretages på universitetshospitalerne. I hvert tilfælde vurderer man, om ballonbehandling eller en bypass operation er bedst. Valget afhænger af, hvordan kranspulsårerne ser ud.

I nogle tilfælde er ballonbehandling slet ikke muligt. Det kan også være, at dine kranspulsårer har forandringer, som gør, at hverken ballonbehandling eller bypass er en mulighed. Så er behandlingen medicin, som skal tilpasses netop dit behov.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre akut koronarsyndrom?

Du bør føre en sund livsstil:

• Holde op med at ryge

• Spise fornuftigt

• Undgå overvægt

• Motionere regelmæssigt

Det er også vigtigt at have fokus på psykiske problemer, fx stress og depression.  

Hvis du har fået konstateret for højt blodtryk eller får medicin for dit kolesteroltal, er det vigtigt, at du husker din medicin.

Du skal også gå til kontrol hos din læge med jævne mellemrum. Lægen vurderer, om medicinen fortsat passer, eller om du bør have mere for fx at holde blodtrykket velreguleret.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Du skal kontakte 112 ved pludseligt opståede, stærke brystsmerter eller svær åndenød, som du mener, kan være en blodprop i hjertet.

Hvordan udvikler akut koronarsyndrom sig?

Det er vigtigt, at diagnosen bliver stillet så tidligt som muligt, så behandlingen straks blive sat i gang og skaden på hjertet bliver så lille som muligt.

Risikoen for nye tilfælde senere er højere, hvis man ikke tidligere har haft en hjertesygdom.

Forebyggende behandling som ændringer af din livsstil og behandling med medicin bør startes med det samme. Generelt er det vigtigt, at du får en bedre forståelse af sygdommen, så du kan påvirke de risikofaktorer, der kan forværre den.

Fremtidsudsigterne er bl.a. afhængige af, hvilken del af hjertet der er blevet skadet og i hvor stort omfang.

Er akut koronarsyndrom farligt?

Akut koronarsyndrom er farligt og kan i værste fald medføre døden eller svært hjertesvigt. 

Hvor udbredt er akut koronarsyndrom?

Cirka 5-6000 personer bliver årligt ramt af AKS i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været faldende over de seneste år.

Kan jeg få akut koronarsyndrom mere end én gang?

Man kan få AKS flere gange. Det kan være udløst af forandringer i den samme kranspulsåre eller i en af de andre kranspulsårer.

Vil du vide mere?

• Ustabil angina pectoris

• Myokardieinfarkt

• Røntgen af hjertets blodårer (koronarangiografi)

• Hjertekateterisering

• Bypass-operation

• Akut koronarsyndrom - for sundhedsfaglige

• Kortfilm om at leve med hjertekarsygdom - Personlige beretninger om hverdagen med en hjertekarsygdom, Region Hovedstaden, Grib om livet

Animationer

• Hvordan arbejder hjertet

• Hjertets ledningssystem

• Hjerteinfarkt

• Angioplastik

• Bypasskirurgi i hjertet

• Koronar arteriografi